Jeg var noget spændt på, hvordan det ville gå. Det der med skiferie, venner og en gravid mave. Omvendt var jeg ikke i tvivl og langt henad vejen var det mig (og mit planlægger-gen, haha), der planlagde turen, så afsted dét ville jeg. Og heldigvis gik det over alt forventning. Jeg elsker bjerglivet, jeg elsker den friske luft, jeg elsker den mekaniske lyd skiliftene siger, jeg elsker smeltet ost, jeg elsker følelsen af, at være oppe på toppen af verden og så elsker jeg vores venner. Så helt ærligt – det var jo dømt til at blive en succes!
Jeg savnede mine ski. Det gjorde jeg. Og kold rosé, GTs og Aperols. Men ikke mere end, at det hurtigt var glemt, når jeg kunne høre sneen knase under mine moonboots, skålede med i iskold Orangina og spiste smeltet ost helt uden at skænke mavedellen en tanke;) Og hvordan kan der være noget sundere end så meget frisk luft, sol og grin helt ned i maven?
Mens de andre stod på ski, lå jeg i en solstol og hørte Papmachéreglen som lydbog. Tog liften op med de andre om morgenen, vinkede farvel og lagde mig til rette. Fnes med Hella Joof og blev forbrændt på en lillebitte plet lige ved hårgrænsen, hvor huen havde slidt solcremen af. Blev hentet ved frokosttid af glade skivenner, der den ene dag endda glemte at tage på ski igen. En frokost udviklede sig til afterski og alle, der har været på Folie Douce ved, at det er en fest man umuligt kan gå fra igen. Jeg fik alkoholfri øl med smag af grapefrugt (lækkert) og skålede med, det bedste jeg har lært. Jo. Den dag (… heck – dén tur) får en side i den mentale bog over livets fineste minder<3
Hvor ser det bare lækkert ud, og lyder så hyggeligt!
– Bare et lidt nysgerrigt spørgsmål, hvorfor står du ikke på ski når du er gravid? Fordi du er bange for at falde og skade baby, eller?
Tja, der var mange årsager – jeg er en habil skiløber og var ikke bange for ‘mig selv’, om man så må sige. Men på ski er der altid en risiko for at man kan blive kørt ned af andre. Jeg var i 8. uge da vi var afsted i februar og stod flittigt hver dag – den uge havde jeg det iøvrigt fantastisk.. Kvalmen forsvandt som dug for solen! Nu er jeg så langt henne, at den lille bønne derinde, ikke længere er en lille bønne – maven fylder i landskabet, jeg kan ikke knappe skibukserne og selvom jeg stadig ikke bekymret for egne evner, så ved man aldrig hvad andre kan finde på. Så af et forsigtighedsprincip, fordi jeg ikke kunne passe mine skibukser, fordi jeg satser på at der kommer tusinder af andre skiferier, fordi Sunhedsstyrelsen fraråder det, fordi jeg var for træt og fordi jeg simpelthen ikke ville kunne tilgive mig selv besluttede jeg at lade være. Selvom jeg var meget i tvivl og havde meget lyst 🙂
Tak for svar! Virker til at være den helt rigtige beslutning, og nøøj jeg bliver misundelig når jeg ser de fine billeder og gode stemning 😛 Held og lykke med graviditeten og den lille agurk inde i maven 🙂
Glimmer på og op på kaminhylden 😄
JA – lige præcis <3