Du læser nu
DIY – hvordan vi fortalte familien om Cornichonen..

DIY – hvordan vi fortalte familien om Cornichonen..

diy-body-gravid-2-of-4

De her billeder er taget d. 28 januar – lidt skørt at tænke på.. Jeg gik rundt med en lillebitte spire i maven og hovedet fuld af usikkerheder. Vi havde et par uger tidligere bestilt sådan en tidlig scanning for.. well.. at få syn for sagen. Jeg var 6+3, Skjorten var ude og rejse og jeg følte mig helt alene i hele verden og tudede hele vejen gennem København, da jeg kørte til klinikken. Av. Sikkert også lidt hormoner i omløb lige dér.

Nuvel. Den var god nok. Et lille hvidt blink på skærmen og en sød jordemoder senere var usikkerhedstårerne erstattet af glædestårer. Jeg tog et billede af den lidt diffuse skygge på scanningsbilledet og skrev til Skjorten at han skulle komme hjem til os NU. Koneklubben fik også en sms. Og jeg havde også virkelig lyst til at ringe til min mor, men lod være.. Hun skulle have det at vide face2face.

diy-body-gravid-4-of-4

Og så lavede jeg altså den her. En lille body med print. Det er en intern familiejoke, det der med Cirkus Egholm, men det kan man jo tilpasse til egne familiejokes. Cirkus-figurerne købte jeg på Creative Market (hvis I sidder med en lille Photoshop og/eller Lightroom-nørd i maven som mig, så skal I altså lige kigge dér forbi.. Slaraffenland<3) og gav nye farver i Photoshop.

Med en farveprinter og transferpapir overførste jeg det til en helt plain bomuldsbody (se min guide HER) og voila – den blev pakket ind i en lille æske, og da jeg nærmede mig 9. uge delte vi nyheden med kommende bedsteforældre og – ikke mindst – kommende kusine, fætter, onkel og s’moster (altså svigermoster… tante lyder så gammelt.. og fjernt.. helt forkert) <3 diy-body-gravid-1-of-4

Og, hvis der skulle sidde nogen og undre sig – vi kendte ikke terminsdatoen, så d. 1/10 passer ikke rigtigt med noget 😉

 Kommentarer (6)
  • Tillykke, hvis jeg ikke allerede har fået skrevet det 🙂 Smart ide til det. Her blev det til en ramme med et rim i, som så senere hen skulle erstattes med et billede, når bebsen ankom 😀

    En ting jeg lige undrer mig over, er hvorfor lige uge 9 i fortalte det i? De fleste venter jo til uge 12ish efter den første skanning 🙂 Er blot nysgerrig da du er den første jeg kender, som valgte at sige det der 😛

    • Det er også en fin idé <3 Jeg fortalte det også først efter nakkefold (som vi havde i 14. uge) sådan 'offentligt' (job, veninder etc), men lige vores allernærmeste familie synes vi skulle have besked inden – når det lige blev i 9. uge, var det fordi det lige passede sådan med ferie etc 🙂 Jeg havde slet ikke kunnet vente med at fortælle min mor det til efter NF, puha. Og når jeg også fortalte nogle af mine nærmeste veninder det, handlede det om både at kunne dele glæden, men også om at have et support system, hvis det skulle gå galt. Det havde jeg ikke kunnet stå med alene 🙂

  • Hvor er det en fin ide!! Elsker hele cirkus-konceptet 😍 Er selv et par måneder længere fremme og det var derfor lige før jul vi fortalte det til bedsteforældre, søskende og niecer. Jeg bagte store gammeldags honninghjerter, skrev deres nye titel med glasur og påhæftede et lille bitte scanningsbillede i stedet for et glansbillede – det er altså SÅ hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af den lille afsløring ❤️

Svar Tina Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top