
Jeg har tidligere fortalt jer, hvordan jeg bruger min bil som et rum for reflektion. Eftertanke. ‘Et blik i sidespejlet’ er et forsøg på at tage jer med på, nogle af de reflektioner. At lade jer køre en tur op langs vandet med mig og FDM. Idag skal vi snakke om voksenpoint. Og selvtilfredshed. Det hænger nemlig sammen, har jeg fundet ud af.
Jeg lavede moms-regnskab i weekenden. Jeg er klar over, at det ikke er en glæde, der er alle forundt, og vil derfor tillade mig, at forklare mere i detaljer, hvori moms-glæden ligger. For ser I: there is none. Momsregnskab er måske det mest røvsyge, der findes i hele verden. Så røvsygt, at jeg i flere omgange seriøst har overvejet at nedlægge det forbistrede CVR-nummer – indtil fornuften igen ruller over mig. For jeg har det jo af en årsag. Men når man sidder dér og bruger en helligdag sovset ind i gamle bilag, så… åhh… så ligner jeg mest den emoji, der har 3 vandrette streger istedet for øjne og mund. #shooootme
However. Intet. Og jeg mener virkelig i.n.t.e.t. slår den følelse af selvtilfredshed, jeg opnår, når skidtet tilgengæld er gjort. Faktisk føler jeg mest bare sådan her:
… og den følelse skal man altså ikke kimse af. Børn har den vist oftere end voksne har. Min nevø på 6 år har ihvertfald – et (dårligt) mål i en fodboldkamp, at lave det helt rigtige ninja-cirkelspark ud i luften, at få en ananas-is efter aftensmaden, at vinde i UNO over sin 3årige lillesøster. Mange ting, kan få hans lille arm til at knække sammen i et stumt “YES!” og et ansigtsudtryk, der er helt sammenligneligt med dét Morgan Freeman præsterer her ovenfor.
Og det fik mig til at tænke på, det der med #voksenpoint. Og hvordan man jagter dem, i forsøget på at opnå bare små øjeblikke af ‘I’m God!’-følelsen.. For det er jo vitterligt den eneste formildne omstændighed, når sådan kommer til voksen-lyfe. At man føler sig, så uhæmmet accomplished, når det lykkes. Når man kan gå rundt og boppe lidt med hovedet til følelsen af #winningatadulting.
Og således altså en lille liste over, mine recent accomplishments – for selvtilfredsheden bliver kun større af, at få lov til at dele successerne med jer:
- Momsregnskab: OK. Det har jeg allerede sagt. Men det fortjener at blive nævnt igen. Ved I hvad venner – jeg lavede momsregnskab i weekenden. Yas. I’m God.
- Vinduespudsning: Jeg plejer at gøre det selv. I år, har jeg ikke specielt meget lyst til at stå på en stol på altanen på 5. sal og risikere at falde, så jeg har bestilt en vinduespudser. Men bare det at gå det gjort. At få ham bestilt. I’m tellin’ ya – I’m God.
- Service, sommertjek og sommerhjul på bilen: Det giver sig selv, at når man først får gjort dét i midten af maj, så har ‘jeg-burde-virkelig-også-snart’-følelsen ligget og naget i baghovedet i en måned, plus. Endelig at få det gjort var så gavnligt for selvtilfredsheden, at jeg var nødt til at ringe til min far på vej hjem fra værkstedet bare for at fortælle det til nogen. Og hvem andre end sin far, har man, når man i en alder af 30 har brug for lidt (ufortjent) ros?! Nej vel. Det er iøvrigt en overset opgave, det med sommertjekket. Det kræver absolut ingen indsats andet end at møde op. På mit værksted er der et køleskab med kolde colaer til fri selvbetjening, en sofa og et TV (der altid står på TV2 News, og jeg har aldrig turdet skifte selvom fjernbetjeningen ligger fremme). Og så er der værkstedsfører-Flemming. Han kalder mig altid Christina, men giver også altid lidt rabat, så jeg har aldrig orket rette ham. Som medlem hos FDM koster sommertjek 329kr (eller 495kr hvis man som jeg, slår det sammen med et hjulskifte), og så får man både tjekket bremser, lygter, olie, kølervæske, hviskere, dæk (læs detaljerne her) OG et ordentligt skud med selvtilfredshed… Gør det lige – især hvis I har en roadtrip i vente til sommer. Det har vi snakket om før:)
- Rydde op i skabet: Jeg glæder mig hver morgen over min nylige forårsoprydning. Jeg ved godt, at jeg har fortalt jer om den allerede, men jeg vokser mindst 2cm hver morgen, når jeg åbner skabet. Igen. I’m God.
- Få styr på betalingsservice-aftaler i Netbank: I forbindelse med huskøbet har vi skiftet bank. Det betyder nye konti. Nye kort. Nye betalingsservice-aftaler. Det betyder også, at vi nu har fået for alvor styr på vores fællesøkonomi. En konsekvens af det der bryllup. Vi har længe haft en fælles madkonto. Men lån etc har stået i mit navn, da det er mig, der alene købte vores nuværende lejlighed. Sådan er det ikke længere. Nu har vi fælles finansierings-, budget- og madkonto. Og betalingsservice-aftaler der skal slettes i den gamle bank og oprettes (på rigtige konti) i den nye bank. Skod-opgave. Men it’s done. Nu kører skidtet bare. Og da jeg blev færdig tog jeg mig selv i at sidde med begge arme over hovedet og et veltilfredst smil. Yas. I’m God.