Du læser nu
Grøn sommer-slaw med spidskål & avocado

Grøn sommer-slaw med spidskål & avocado

opskrift-sommer-cole-slaw-med-avocado-og-spidska%cc%8al-5-of-6Med forårets komme har vi rigtigt fået gang i grillen – vi har en lille gasgrill på altanen og griller gerne hver eneste aften, hvis vi kan slippe afsted med det… Og dermed har vi også et ganske betragteligt behov for spændende grill-tilbehør og det var altså sådan, at den her grønne sommer-slaw med spidskål og avocado til…

Sådan en aften, hvor min mand kiggede lidt anstrengt på mig, mens det var helt tydeligt, at han satte enorm pris på, at jeg havde planlagt aftensmad, men samtidigt ikke kunne overskue at sidde og tygge sig igennem en sej spidskålssalat sans dressing. Han er en mand, så han elsker cole slaw. Gør de ikke allesammen det? Jeg synes let det kan blive lidt for fedt, men lavet i en let variant og knaldet i en pulled pork burger, skal I ikke høre mig pippe den mindste klage.

opskrift-sommer-cole-slaw-med-avocado-og-spidska%cc%8al-1-of-6Anyways – jeg måtte være kreativ. Imødekomme både min mands drømme om en gang coleslaw og egne ønsker om.. well.. noget lidt mere spændende. Resultatet blev denne grønne sag – fintsnittet spidskål, revet gulerod og lidt hakket tomat (dem kan man jo undlade for en mere ægte slaw – vi havde bare nogle, der skulle bruges), vendt i en krydret avocado-creme.

opskrift-sommer-cole-slaw-med-avocado-og-spidska%cc%8al-3-of-6“Jeg kan godt lide spidskål på den her måde!”, bedyrede han veltilfreds, og således flyttede den her sag altså mere permanent ind i opskrifts-repetoiret. De præcise anvisninger finder I nedenfor:)

opskrift-sommer-cole-slaw-med-avocado-og-spidska%cc%8al-2-of-6

Opskrift – Grøn sommer-slaw med spidskål og avocado

  • 1 hoved spidskål
  • 1 revet gulerod
  • 1 avocado
  • 2-3 spsk skyr
  • Saften fra en halv lime
  • Cajun-krydderi fra Santa Maria

Snit spidskålen så fint du kan og riv guelroden på det grove jern. Mos avocadoen og mix den med skyr, limesaft og krydderi. Vend spidskål og gulerod i avocado-cremen. Vi spiste grillet kylling til, men jeg tænker, at den let kan gå til det meste 🙂

opskrift-sommer-cole-slaw-med-avocado-og-spidska%cc%8al-4-of-6

 Kommentarer (4)
  • Det lyder TOP lækkert! Og ret netm også, hvilket er et stort plus for mig 🙂
    Min kæreste er heldigvis helt cool med spidskål, men jo, han er også glad for sin dressing til!

    • Du er sød – jeg baksede ellers lidt med at få sådan en gang slaw til at se bare en lille smule appetitelig ud på billede, men du har ret – smagen er der ikke noget galt med 😉

Svar Sidsel Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top