Du læser nu
En bule i en badedragt med -20%..

En bule i en badedragt med -20%..

5-badedragter-til-gravideaffiliate-bar-1

Jeg har ikke struttet så meget med den i dette forum – bulen, that is.. Men her har I den altså i fuld flor, haha;) I weekenden postede jeg dette billede på stories, og de første 20 af jer, har skrevet og spurgt ind til min badedragt – jeg forstår det godt, for udvalget i den slags er forsvindende småt (.. suk), så man må slå til, når man ser noget pænt. Derfor også dette indlæg – 5 badedragter med plads til buler…

Jeg er selv enormt træt af, at jeg ikke nåede at få fat i den palmeprintede fra H&M (grrrr!!!), men det er der ikke noget at gøre ved – sig dog gerne til, hvis I spotter den ude i en fysisk butik.. Eller den pludselig skulle være at finde online i større end XS og S igen (allerhelst i L, for nu at være præcis). Guderne skal vide, at jeg ikke har haft lyst til at have ret meget andet på end badetøj i denne forgange (og særdeles varme) weekend, så jeg gad godt, at have lidt mere end en enkelt at skifte mellem…

Min egen er en dobbeltforet sag (ellers farligt med hvid badedragt, men ingen problemer med denne) med et blonde-overlag og halterneck – helt glimrende, hvis jeg selv skal sige det. Hos ASOS giver koden SWEET 20% rabat de indtil d. 30 kl 10, og således skal den altså stå jer i mindre end 200kr lige pt (husk at betale i pund – den er svagelig for tiden;)). I samme ombæring har jeg også klikket denne og denne hjem. Førstnævnte som mulighed til Tukanens forestående sommerbryllup (suk – også svært at finde ‘festligt sommertøj’ til buler… jeg er ude i at måtte ‘spiffe den op’ med højt hår og masser af glimmer..).

1 ASOS // 2. H&M // 3. H&M // 4. H&M // 5. Mamalicious

 Kommentarer (5)
  • Åh hvor er den fin – den lille bule altså 🙂
    Badedragten er nu også, men den er altså ikke heeelt så spændende som den smukke mave 😉

  • Jeg ville egentlig bare høre, hvordan resultatet af din fedtfrysning af mormor-arme egentlig blev? Jeg synes ikke rigtig at kunne huske at have læst om det, og har forsøgt at lede i gamle indlæg uden at finde det. Jeg overvejer meget selv at få det gjort men ville gerne se hvor neget en enkelt omgang kan få gjort kål på!

  • Lige et tip
    Ring til H&M’s kundeservice på 70212200 og fortæl dem at du ønsker 84-2639 i en str L. Så kan de fortælle dig hvilken butik i nærheden af dig, som har den på lager 🙂 Jeg her netop gjort det samme i dag med en skjorte.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top