Du læser nu
Breakfast lovers: Bagt grapefrugt med granola..

Breakfast lovers: Bagt grapefrugt med granola..

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-1-of-8

Ok, calling all breakfast lovers out there<3 Som I nok ved, er jeg bidt af en gal grapefrugt. Fra den franske klassiker ‘jus de pamplemousse‘ til den der TDF granola bowl på Jacks Wife Freda i New York til en simpel salat med avocado og koriander. Jo. Grapefrugt, du har vundet mit hjerte. Jeg ved ikke hvornår det præcis skete, for som barn, synes jeg, at det var en træls frugt – besværlig at spise og abnormt bitter. Intet der passede mit fersken-elskende hjerte. Nuvel. Måske er det en såkalt ‘aquired taste‘ eller måske bliver ens smagsløg bare mere sofistikerede med alderen. Who knows. Nevertheless, har jeg en hed romance med grapefrugten, der ikke er blevet mindre hed af skøre preggo cravings – den er frisk, syrlig og saftig. Alt godt til en lidt kvalm fornemmelse.

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-6-of-8

For et par uger siden faldt jeg over konceptet ‘bagt grapefrugt’. Arhh, tænkte jeg. What a shame. Så mister den jo al friskheden. Men alligevel blev konceptet ved med at spøge i baghovedet, og til sidst må man jo kapitulere for sådanne maddrømme. Bagt grapefrugt it was.

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-2-of-8

Og venner – det var ikke sidste gang! Den er stadig frisk og syrlig, men taber lidt af den gennemtrængende bitterhed. I kombination med crunchy granola, sød honning og vanilieskyr var det næste så englene sang. Og jeg tænker, at den her sag, er sådan en, der er oplagt at lave til brunch, fordi det er relativt let at lave til mange og de mest bare skal stå og hygge sig i ovnen og passe sig selv.

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-5-of-8

Opskrift – Bagt grapefrugt med granola og vanilieskyr

Skær bunden af grapefrugten, så den står mere stabilt. Drys toppen med lidt rørsukker og kanel og sæt grapefrugten øverst i ovnen ved 200g (forvarmet, grill). Når sukker og kanel er karamelliseret og grapefrugten er puffet lidt op, tages den ud.

Bland granola i en skål med det smeltede smør og noget honning – det “samler” ligesom massen lidt. Kom det på toppen af grapefrugten og stil den i ovnen (slå grill-funktionen fra, men sæt den stadig øverst) igen i ca 5 minutter (men hold øje – der er forskel på hvor voldsomme grillfunktionen og hvor meget varme der stadig sidder). Når granolaen bliver blank og gylden tages grapefrugten ud.

Bland skyr med lidt vanilie og placér en passende klat på grapefrugten – pynt evt med et par mynteblade. Jeg bruger jordbærmynte, som jeg har stående i vindueskarmen (den er umulig at slå ihjel). Skal spises med kniv og gaffel, erfarede jeg;)

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-8-of-8

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-3-of-8

bagt-grapefrugt-brunch-skyr-vanilie-granola-7-of-8

 

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top