Breakfast lovers: Bagt grapefrugt med granola..

Årets sommertrend: slå-om-kjolen..

vero-moda-sla-om-kjole-1-of-1

affiliate-bar-1

[UPDATE 27.06.2017 09:30: Den er online i sort nu – find den i alle størrelser HER]

Jeg lagde et billede af den her sag krøllet sammen i bunden af en pose på min story igår – siden da er I lidt mere end 50, der har skrevet og spurgt ind til den, så jeg vil tillade mig at forsøge at svare i plenum hér, istedet for én for én 🙂

Den er nemlig fra Vero Moda, koster sølle 260kr og tilsyneladende svært populær – jeg nappede den allerallersidste i Vero Moda i Lyngby Storcenter igår formiddag og mens jeg havde den med inde i prøverummet var der 4, der havde ringet for at spørge ind til den. Hvorherrebevares;)

vero-moda-sla-om-kjole-3-of-3

Den er – så vidt vides – totalt udsolgt. Ihvertfald hér i hovedstadsområdet, og da jeg selv spurgte efter den i Vero Moda på Østerbrogade fik jeg følgende svar: “Vi fik den i fredags og mandag var den udsolgt – det er det samme i hele København. Men vi får den igen til August”. Ok ok så. Det var derfor jeg tænkte, at jeg ville prøve lykken i Lyngby og det bar altså frugt.

Måske man stadig kan være heldig, at opstøve den i butikker rundt omkring i landet? For jeg forstår jo godt, at den er populær. For eget vedkommende, hilser jeg lidt diskret print velkommen i garderoben (det hele kan jo ikke være lyserødt, gråt og hvidt…), de 3/4 lange ærmer, flæserne og så det virkelig smarte i, at slå-om-kjolen jo af natur nærmest er bygget til at kunne udvide sig som den gravide mave vokser.. Nårh ja – og så klager jeg da heller ikke over bindebåndet, der markerer det sparsomme, der er tilbage af min talje;)

vero-moda-sla-om-kjole-2-of-3

Nuvel – har man ikke mulighed for at drage til provinsen og se om man har heldet med sig, og synes man heller ikke, at det vil være et hit at vente til den rammer butikkerne igen til August, så har jeg nedenfor fundet 9 bud på sæsonens hotteste kjole-trend – især nr 1 må vel siges, at være et hæderligt substitut (læs: næsten magen til) for den populære Vero Moda sag. De koster alle under 350kr, så det er altså ikke options, der vil ruinere.

 

9-sla-om-kjoler-under-400kr

1 HER // 2 HER // 3 HER // 4 HER // 5 HER // 6 HER // 7 HER // 8 HER // 9 HER

Oooog – en slags sidenote… Er man på jagt efter billige sommerkjoler, så har jeg opdateret min lille shop med netop den slags. Jeg har fået forkøbt mig i år – muligvis fordi det føles som om min krop ændrer sig hvert minut, og jeg derfor har haft lidt svært ved at finde mig til rette. Ikke destomindre – kig forbi LIGE HER, hvis I vil gøre et sommerkup inden ferien 🙂 

   

21 kommentarer

  • Christina

    En lille serviceinfo 🙂 hvis nogen stadig følger med i kommentarsporte herinde: https://www.bubbleroom.dk/da/t%C3%B8j/kvinde/vero-moda/midikjoler/henna-dot-3-4-wrap-dress-black

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Den er online nu! Har selv lige shoppet både den blå og den sorte 😀 Den blå ser dog allerede ud til at være udsolgt..

    https://www.veromoda.com/dk/da/vm/shop-pr.-kategori/kjoler/feminin-kjole-10191939.html?cgid=vm-dresses&dwvar_colorPattern=10191939_Black_603412

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Er helt vild med kjolen. Kan se du har skrevet navnet på den, men har du til og design nummer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kan informere alle om, at der arbejdes på højtryk på at få flere i butikkerne og ikke mindst få den online. Den er på vej ladies!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Ved du tilfældigvis om at den kommer igen på nettet? Hilsen en som ikke nåede det på de 20 minutter der gik før at den blev udsolgt igen 😉 hehe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Til august skulle den gerne komme igen – og i flere/nye farver 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Jeg har en i str. M aldrig brugt du gerne må købe 🙂 skriv til 60199648

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • SofieSieling

      Er det den blå eller sorte? Hvis det er den blå, hvad skal du så have for den?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathe

    årh jeg kan simpelthen ikke finde den i Århus i dag, så den er nok desværre blevet udsolgt over weekenden – men fedt med alle de servicemeddelelser i kommentarfeltet! 😀 Hvis nogen falder over den på deres hjemmeside, må i endelig sige til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Prøvede den for et par dage siden i nørrebro bycenter’s vero moda, der var en del hvis man vil eje den. Endte dog med ikke at købe den da jeg ikke kan klare at have polyester på om sommeren, gid den var i viscose, bomuld eller nærmest hvad som helst andet stof – ØV! 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Mega øv at alt “fast fashion” tøj er i polyester!
      Især fordi det er SÅ dårligt for miljøet og fordi huden slet ikke kan ånde i polyester 💔👎🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Åh, jeg synes det er en lidt synd sort/hvid generalisering at lade stå ukommenteret, så selvom jeg principielt mener, at dette ikke er rette forum for den slags, så here goes: det er helt fair, at have personlige præferencer for/imod polyester – sådan er vi forskellige og heldigvis for det (og jeg er heller ikke ubetinget fan selv – just so we’re clear).

      Men at alt ‘fast fashion’ er i polyester er vist en så grov generalisering, at vi alle sammen ved at det ikke passer (jeg kunne ihvertfald hurtigt linke til items i både uld, bomuld og silke hvis det skulle være).. Ooog så findes der jo forskellige måder at producere polyester på (det findes bla miljømærket) og i visse tilfælde kan polyester være mere bæredygtigt end fx bomuld (fordi polyester 1. kan være lettere at genanvende og 2. bomuldsproduktion kan kræve ret meget vand og insektdræbende kemikalier)..

      Skulle vi snakke miljø, skulle vi langt hellere diskutere hvordan vi kunne købe l a n g t mindre end at diskutere om en kjole er fremstillet af polyester eller bomuld. Og well… Hér fejler undertegnede jo helt tydeligt – hvilket leder mig tilbage til, hvorfor jeg principielt synes, at dette ikke er rette forum for miljødiskussioner. De klinger unægteligt noget hult på sådan en blog som min. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Nu var det ikke for at starte en miljødiskussion, jeg mente blot at jeg personligt sveder meget mere i polyester og derfor foretrækker andre tekstiler på min krop (især hvis der er lange ærmer) 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Den er da fin, har du måske navnet på kjolen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kan fortælle, de stadig har den ude i frb. Centeret 😉❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg ved ikke man kan kalde det for “provinsen”, men der var masser i Vero Moda på Strøget her i Århus i går 😉 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Hov, glemte lige resten af min kommentar.

      … Både i blå og i sort. Den er nemlig super fin 😀 Jeg er dog også vild med den sort/røde fra Mango nederst!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Haha – jeg kom vist til at lyde rigtig Køwenhavner dum. Jeg mente ikke Århus. Jeg mente mere sådan en lokal Vero Moda i Nakskov eller lignende 🙂

      Tak for info iøvrigt – jeg håber det kan komme nogen til gavn <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Haha det ved jeg godt – jeg kunne bare ikke lade være med at drille lidt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Breakfast lovers: Bagt grapefrugt med granola..