Opskrift: Rabarbertærte..

Tanker fra 2. trimester..

I var virkelig mange, der læste med i mine tanker fra 1. trimester (som jeg delte her), så jeg tænker, at det er oplagt, at dele lidt af mine tanker fra 2. trimester – det er jo en helt anden historie. Hvor 1. trimester var mærket af usikkerhed, kvalme, træthed og det med ikke at kunne dele, så har 2. trimester været langt mere barmhjertigt ved mig – omend jeg godt kan mærke, hér på trinnet til 3. trimester, at det begynder at blive liiidt tungt.

asos-floral-maxi-prettylittlething-bump-style-gravid-7-of-17

Uge 14: Efter en veloverstået nakkefoldsscanning, fortæller jeg det ugen efter på job. Jeg er et par uger tidligere blevet tilbudt en ny rolle internt, som jeg har takket nej til med lidt vævende begrundelse, så den rette årsag brænder på tungen. Det er rart endelig at kunne sige det, for jeg er TRÆT af at gå og trække maven ind og forsøge at skjule mine kvalmearmbånd. Selvom kvalmen heldigvis er på kraftig retræte.

Uge 15: Vi har fået lavet en Panorama-test og jeg går hele ugen og venter svar – ringer dem op flere gange, da testresultatet lader vente på sig. Lørdag formiddag skal jeg til MGP Galleshow i DRs Koncertsal med Pix og de ringer selvfølgelig, som vi sidder i bilen. Jeg ringer tilbage fra P-Pladsen foran koncertsalen – alt er fint. Strålende faktisk. Om jeg vil vide, hvad køn vi venter? JA TAK! “I venter en lille pige”… Tårerne strømmer ned af kinderne af lykke, og Skjorten er helt bange for, at der er noget galt, da jeg hulkende ringer for at viderebringe nyheden.

Uge 16-17: Jeg er stadig træt, men hænger mere sammen som menneske end jeg har gjort tidligere – det er rart at føle sig ‘normal’ igen. Maven begynder at bule mere og mere, men det ligner stadig mest bare, at jeg har spist for mange croissanter. Hmpf. Tilgengæld begynder jeg langsomt at kunne mærke en lidt underlig boblen i maven – min lille Cornichon begynder at røre på sig derinde. Det føles mest som, når en nerve i øjenbrynet begynder at sitre – som en slags underlig muskelsammentrækning – men jeg er ikke i tvivl. Det er hende<3

Uge 18: Vi er på skiferie i Alperne med vennerne – jeg har været meget i tvivl om jeg skulle stå på ski eller ej, men beslutter alligevel til slut at lade være – og med den beslutning kommer også beslutningen om at dele glæden med jer. Med de social media-damer jeg hænger ud med, ville I nok hurtigt begynde at undre jer over, hvorfor jeg ikke var med på alle ski-billederne og jeg kan jo også ligeså godt bare sige det som det er<3 Det er en fantastisk ferie derudover – selvom jeg ikke står på ski er det én af de bedste skiferier jeg nogensinde har været på.

Uge 19: Vi er på Gran Canaria på slapper-ferie og følger alle ungernes døgnrytme – mødes til morgenmad kl 9, går til poolen kl 11, spiller et slag minigolf kl 14, går hjem kl 16, mødes til middag kl 18, går hver til sit kl 20, falder i søvn kl 21. Efterveerne fra 1. trimster slipper for alvor sit tag i mig og jeg har sjældent nyt en slapper-ferie mere end denne.

Uge 20: Hjemme igen og ugens store milepæl er misdannelsesscanningen. Det er rart, at kunne sige på job, hvorfor jeg er nødt til at gå midt på dagen en tirsdag og ikke behøve at lyve om et eller andet non-existing meeting. Vi venter ikke ret længe på Rigshospitalet og bliver kaldt ind i samme scanningsrum, som til nakkefoldsscanning. Hun er sød, jordemoderen. Siger mange gange og hele tiden at alt ser så flot ud. Forklarer hvad hun scanner. Lårbensknogler, hovediameter, vand i mavesækken og jeg ved ikke hvad. Et sted undervejs fanger hun Cornichonen i profil, og det lille myr ligger derinde og vinker ud til os med en lille hånd – jeg klemmer Skjortens hånd ekstra hårdt og mærker en lille tåre trille af lykke.

Uge 21-23: Jeg har det godt og udover den lille babybule, der tydeligt begynder at vokse, så mærker jeg ikke mange gener – bortset fra lidt tendens til plukveer. Tilgengæld drejer disse uger sig i høj grad om det hus vi har fundet og pludselig købt. Wow, hvor vildt. Drømmen om Cornichonens lille børneværelse tager for alvor fart, og jeg går og hygger mig med at lave mentale indretningsplaner.

Uge 24-26: Det går stadig godt, men hun har fart på derinde i disse uger. Vokser med rekordfart og tager en del energi fra hendes mor. Jeg har travlt på job – for travlt. Eller. Ikke mere travlt end jeg er vant til, men min krop kan ikke dét den plejer, og siger fra med plukveer. Jeg er til 25-ugers tjek hos min læge og Cornhichonen har det godt. Jeg har “kun” taget 2.2kg på i løbet af graviditeten, men lægen siger at det er helt ok. Set i lyset af de mange plukveer bliver jeg dog sygemeldt i 14 dage, og som min krop slapper af, kan jeg mærke, at hun bliver enormt aktiv ind i maven – det der startede som små bobler har nu udviklet sig til velvoksne karatespark..

Uge 27-28: Jeg starter langsomt op igen på job, men selvom jeg går hjem hver dag kl 14, så vender plukveerne retur og jeg bliver sygemeldt igen i 14 dage. Det er lidt træls, at det skal være sådan, men jeg forsøger at hygge mig hjemme. Skriver lidt mere i dette forum, bager lidt mere. tager mange lure og har tid til at tage til Lyngby en formiddag for at købe årets sommer-kjole.. Det er nok meget sundt, sådan at sætte farten ned<3 Og det passer mig også glimrende, ikke at have for travlt – jeg har det simpelthen så varmt, at det føles som om jeg har haft konstant sved på overlæben den sidste måned… Og så begynder jeg, at blive virkelig træt i lænden, hvis jeg sidder for længe. Cornichonen bokser stadig rundt derinde, men med en kampvægt på 1.2kg er der ikke helt så meget plads til hende som for et par uger siden – tilgengæld har jeg mærket hende have hikke for første gang<3

Nu er vi på vej ind i 3. trimester og det begynder at blive mere og mere virkeligt, at vi om få måneder er 3 – de næste måneder skal bruges på at nyde tosomheden.. og på redebygning til vores lille Cornhichon<3

   

10 kommentarer

  • A

    Vil du måske fortælle lidt om baggrunden for jeres valg af panorama-test? Er selv tidligt gravid og nysgerrig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    TAK! Fordi du også oplever tidligt liv som en nerve, der har sat sig fast. Jeg har sagt det i begge graviditeter og alle – inklusiv jordemødre ser på mig, som om jeg bare bilder mig noget ind. Den ER altså god nok, sådan føles det for nogen!!! TAK igen.
    Og hyggeligt indlæg i øvrigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Haha, nå jeg troede det var meget normalt! Jeg kunne aldrig genkende snakken om ‘bobler’ men derimod sitrende nerver. Meget hyggeligt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det er så hyggeligt at følge dig i din graviditet, og så er jeg nødt til at sige, at du ser SÅ fin ud i den kjole! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Dejligt med dine tanker og erfaringer 🙂 Må jeg spørge hvorfor I valgte at få en panoramatest? Al held og lykke i 3. Trimester.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvorfor valgte I at få lavet panorama-test? Jeg er i 15. uge og det første jeg hører til testen er her i dit indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor er det bare hyggeligt at følge med i! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You are so beautiful and I love your dress!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Rabarbertærte..