Du læser nu
Lykkeglimt #8

Lykkeglimt #8

Østerbro byder på slap sommerregn idag. Ovenpå den smukke dag igår er det svært rigtigt at brokke sig og på en måde, er der også noget fint over duften af regnvåd asfalt og lidt ekstra tid til at putte unden dynen indendørs. Og reflektere – så dét har jeg gjort. Og set lidt tilbage på første halvdel af juli og de fine små lykkeglimt årets ubestridte sommermåned har præsteret – og hér er altså 17 af slagsen. Nogle har I set allerede på @acieagurk, og nogle har I ikke <3

lykkeglimt-2-of-8

[Den vildeste farvepalette uden for vores vinduer. Svært ikke at lade sig imponere.. Den her udsigt solgte mig lejligheden i sin tid – og vil også være det sværeste at sige farvel til..]

lykkeglimt-1

[Tid til morgenmad i godt selskab på en hverdag – og lidt langsomt hæng på en bænk efterfølgende. Mit liv går ikke så hurtigt for tiden – og det er virkelig rart<3]

lykkeglimt-5-of-8

[København på varme, dvaske sommerdage… Nyhavn kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste ‘rigtige’ Københavnere – men en tidlig torsdag formiddag er det svært ikke at forelske sig… bare lidt..]

lykkeglimt-2

[Ferieudlængsel og en ubærlig trang til at føle sig vægtløs og nedkølet i en pool (åååh – pool.. min hedeste fantasi these days), der dæmpes af dovne eftermiddage i en solstol.. Med hat, SPF og skønlitteratur]

lykkeglimt-4

[Løse sommerkjoler med ekstra plads og masser af luft – og et tog af croissanter linet op klar til smørbagt nydelse]

lykkeglimt-7-of-8

[Vaniljevafflen med saltkaramel og hyldeblomstflødeskum på Wulff og Konstali… Den er et lille stykke af paradis, hvis man spørger mig]

lykkeglimt-3

[Roser i fuld flor og en smuk gammel dør på Frederiksberg… Og en kanelsnurre (som jeg utålmodigt kom til at nappe lidt af inden billedet blev taget… det kan man da næææsten ikke se vel?! 😉 ) fra Meyers Bageri på Gl Kongevej]

lykkeglimt-8-of-8

[Weekendtid med min bedre halvdel – han er på projekt i Tyskland og rejser en del for tiden… I weekenderne maxer vi ud på brunch dates, backgammon og movie nights på sofaen]

lykkeglimt-6

[2 billeder med præcis et år imellem – til højre pre-wedding, pre-30, pre-baby, pre-house… til venstre – datenight på tagterrassen, babybule og countdown til flytning]

lykkeglimt-5

[En mini-garderobe med vokseværk til vores lille elskede Cornichon – og en stolt mom-in-the-making, der netop har set det lille myr i 3D for første gang. Den lille næse, de små ører, de små fingre. Hun er allerede perfekt<3]

lykkeglimt-1-of-8

[Mit faste eftermiddagsspot de dage solen skinner og min mand ser Tour de France.. Hvis jeg lukker øjnene føles kombinationen af de varme solstråler og de fjerne bølgeskvulp næsten som om jeg var i Sydfrankrig. Eller lignende. Virkeligheden hedder 2100 Østerbro, men i disse ferieforladte tider, kan byen være så stille, at det er et let at glemme, at man holder til inde midt i byen]

Flere hverdagslykkeglimt serverer jeg dagligt på @acieagurk – følg gerne med <3

 Kommentarer (2)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top