juli 2017 – Side 2 – ACIE

Guide: 5 tips til dit instagram game..

instagram-guide-5-tip-1-of-1

Ok, de fleste er nok så småt på vej hjem fra ferie, og har derfor kamera-rullen fuld af billeder, der kan (skal og bør 😉 ) drysses ud over de sociale medier over det næste stykke tid. En lille instagram-skole må være på sin plads – og, with that being said, er jeg jo langt fra en ekspert og langt fra hende i hele verden med flest følgere, så mine råd bør (.. som altid, haha) tages med behørige forbehold;) Nuvel. Derfor har jeg nu alligevel fundet en lille 5-trins opskrift, som jeg synes fungerer for mig. Og den vil jeg gerne dele – til dem, der nu måtte synes det er sjovt:)

  1. Find dit filter: … eller “dit look” om man vil. Før folk begynder at følge dig, vil de altid scrolle igennem dit feed. Et pænt, harmonisk og ensartet feed fungerer altid bedre end ét, der er rodet og ‘all over the place’. Find derfor dit signatur-look og ‘stick to it’. Jeg redigerer altid mine billeder med VSCO-app’en og det fungerer for mig, men der findes også andre muligheder – mange er fx også glade for Lightroom. Når først man har fundet det redskab man er gladest ved, er der god hjælp at hente på fx Pinterest – og nedenfor 3 gode bud, på VSCO filtre jeg synes er pæne:
    vsco-presets
  2. Men filtret er ikke nok: … for der ér grænser for, hvad man kan redde med billedbehandling. Tænk derfor også over lys-forhold og komposition, allerede når du tager dit billede. Jeg kan godt lide mine billeder lyse og poster derfor sjældent billeder, der er taget i dårligt lys – der er selvfølgelig altid undtagelser, til any rule (som fx hvis man får en hjernedød lækker dessert). Men altså.
  3. Post ofte: Den her er mere til os ‘influencer-typer’, som i større eller mindre udstrækning lever af instagram som medie. Det gør en forskel om man poster 1 gang om ugen eller 1 gang om dagen. Engagementet fra dine followers ér bare større, hvis du er mere aktiv. Da jeg arbejdede fuld tid, kunne der let gå en uge, hvor jeg ikke postede noget (for så spændende var mit noget skemalagte office life trods alt heller ikke). Nuvel. Nu hvor jeg har en mere varieret hverdag er det lettere at poste ofte, og det kan jeg mærke gør en stor forskel på aktivitetsniveauet generelt. Og så er der også noget med, at hvis man ikke poster så ofte, så får man pludselig selv sat enormt høje krav til hvad der er instagram-worthy – men poster man et par gange om dagen, så gør det pludselig ikke så meget, at den der dårligt belyste dessert får en plads i feedet. Og det synes jeg egentlig, der er noget meget fint over ægte over. Det hele behøver ikke at være så perfekt – og det er lidt lettere, hvis man poster lidt oftere.
  4. Catchy bio: Den her er svær, for det bliver mega hurtigt lidt corny og kliché-agtigt. “Mit liv i små firkanter” er enormt brugt og siger jo egentlig ikke rigtigt noget. Så tænk over, hvad du poster og prøv at få din bio til at afspejle det. Jeg ændrer/opdaterer således også min med jævne mellemrum – lige for tiden er der jo fx en del mere baby og knap så meget bryllup, som der var for et år siden.
  5. Like og vær aktiv: Det er lidt i samme boldgade som dét med at poste ofte – men jo mere aktiv man selv er, jo mere aktivitet kan man forvente af sine følgere. Når man alligevel sidder og scroller gennems ens feed (for let’s face it – instagram er en tidsrøver, og vi sidder der allesammen…) kan man ligeså godt lige smide et like med på vejen til de billeder, som faktisk fortjener det, istedet for at være nærig med dem og bare scrolle videre. Selvom det er fristende. Og let. Det er ihvertfald en tommelfingerregel, jeg selv prøver at leve efter. Folk poster jo, fordi de gerne vil dele og have noget respons – det vil jeg da gerne imødekomme:)

 

… Og altså, sidst men ikke mindst – det er jo ikke rocket science og bare instagram. Så bruger man mediet til at dele billeder af lille Kurt til bedsteforældre og moster Oda, så er ovenstående nok ret ligegyldigt, og vil ikke tjene som ret meget andet, end et indblik i, hvilke tanker (… strategier!? Måske et slightly big word, i denne sammenhæng) der kan ligge bag instagram hos nogle, undertegnede inklusive:)

Outfit: fødselsdagskjole og garderobe-tip..

maxi-kjole-gravid-berg-shop-5-of-13

Som nævnt, var vi på MASH igår aftes i anledning af Skjortens følle – og jeg var således trukket i ny maxi-sag. Christina havde den på til Emily’s bryllup, og så så mægtigt fin ud, at jeg ville gøre hende kunsten efter – omend med en smule tøven, for hun gik jo som bekendt i fødsel (mere eller mindre) midt i middagen, og dét skulle jeg ikke nyde noget af 😉

maxi-kjole-gravid-berg-shop-3-of-13

Det er ikke en preggo-kjole som sådan og er garanteret også virkelig flot, hvis man ikke render rundt med en bule på maven – så kan man nemlig sætte taljen i (netop) taljen, istedet for at hive den helt op, og dermed undgå at den poser sådan lidt for oven, som den altså gør på mig for tiden.

maxi-kjole-gravid-berg-shop-12-of-13

Den er købt hos Berg Shop på Østerbro – der er altså blevet købt et par kjoler denne sommer, skulle jeg hilse og sige;) En sand Østerbro-favorit (der iøvrigt også findes på Frederiksberg). Kjolen hér er fra et lille fransk mærke, der (så vidt vides) kun forhandles hos netop Berg og de er så populære, at de ikke kommer online, men kun sælges i de fysiske butikker. Lige netop denne er vist udsolgt efterhånden, men de har flere (flotte!) fra samme mærke i samme stil og snit, men med et lidt andet print. Den kostede iøvrigt 999kr 🙂 Jeg kan anbefale at følge med på deres instagram – dér bliver de nye flotte sager nemlig lagt op, så man ved, hvornår man skal slå til!

maxi-kjole-gravid-berg-shop-9-of-13

… Oooog – som den kvikke læser vil bemærke er den født med lange ærmer, og ikke korte som min. Jeg har nemlig haft den forbi en skrædder, og lad dét være mit garderobe-tip du jour. Selv er jeg blevet glad for Sisi hér på Østerbro (der dog også har butik i Taastrup), der i øjeblikket har gang i flere projekter for mig. Lige i dette tilfælde, ville jeg gerne have nogle korte flagrende ærmer, for jeg er ikke så vild med hverken lange ærmer eller ‘cold shoulders’, fordi jeg synes det får mig til at se bredskuldret ud.

Resten af kjolen var jo imidlertid liiiige i skabet, og når man finder noget der er så pænt OG som ens gravide korpus kan være i, så er det med at slå til – og acceptere, at det koster en lille ærme-alteration. Jeg ved, at jeg vil få den brugt meget-meget-meget mere end hvis jeg havde beholdt de lange ærmer – og så er det jo 350kr well spent.

maxi-kjole-gravid-berg-shop-7-of-13maxi-kjole-gravid-berg-shop-2-of-13 maxi-kjole-gravid-berg-shop-4-of-13 Og MEGA tak iøvrigt – for alle jeres søde-søde-søde tilråb på instagram, da jeg postede det her billede. Jeg har – helt ærligt – haft en lille krise de sidste par dage, for det føles lidt som om jeg lige pludselig og meget hurtigt blev virkelig gravid. Som om maven i løbet af den sidste uge har forvandlet sig fra ‘sød og managable babybule’ til ‘fuldblown højgravid kæmpedunk’, der besværliggør alt fra at vende sig i sengen om natten til at rejse sig op af sofaen og komme ud af bilen.

Jeg har fået vand i fingre (vi seeeees forlovelses- og vielsesring) og ankler (vi seeeeees Balenciaga-sandaler) og er nødt til at sove en lur hver eftermiddag, for at hænge sammen. Pludselig virkede projektets resterende 8 uger helt abnormt uoverskuelige – but we’ll get there. Og præmien at the end gør det dét hele værd – min lille Cornichon<3

Så ja – jeres alt for søde kommentarer faldt på et helt absurd tørt sted, og var lige det skud af encouragement jeg havde brug for. Tusind tusind tak!

maxi-kjole-gravid-berg-shop-10-of-13 maxi-kjole-gravid-berg-shop-13-of-13

Stort og småt: Regnvejrssøndag og fødselsdag..

pandekage-opskrift-weekend-regnvejr-4-of-5

[Min opskrift på pandekager har jeg tidligere delt her. Og på rabarberkompot her]

Skjorten fylder år idag, og som det sig hør og bør, når man har fødselsdag, er han således blevet fejret hele weekenden. Følleweekend, som det hedder. Og hvad ønsker min Skjorte sig så til sådan en følleweekend? Jo. Det er simpelt. Sådan er mænd, jo gerne;)

Lørdag: offline-tid, et dyp i havet ved Lumsås Strand, den store frokosttallerken på Rørvig Kro (til ham altså – jeg valgte, naturligvis, en rejemad) med gode venner og sol on the side, en eftermiddagslur til Tour de France og hans favorit-takeout på sofaen.

Søndag: hjemmebagte boller til morgenmad, regnvejr, pandekager, Tour-afslutning og biograftur ind og se den nye Dunkirk i Lyngbys nye luksussal, hvor man kan få fødderne op (ok – sidstnævnte er mest for min skyld. Jeg bliver lidt træt af at sidde for længe).

Mandag: Morgenmad på sengen (æg, bacon, thebirkes og Cocio), en gave, resten af pandekagerne fra igår og middag på MASH. Like every year. Han må bestille den allerstørste bøf og ligeså mange cocktails han har lyst til – jeg skal nok køre;)

Jo. Det er ikke svært at imødekomme hans fødselsagsønsker, og på en eller anden måde fortjener han lidt ekstra i år – første fødselsdag som min husbond og sidste fødselsdag uden at være far. Bare os to<3

pandekage-opskrift-weekend-regnvejr-1-of-5

[Heinz tricket <3]

pandekage-opskrift-weekend-regnvejr-2-of-5

[Slap søndag – regnvejr, Tour-afslutning, vasketøj, Skjorte-strygning og pandekagebagning<3]

 pandekage-opskrift-weekend-regnvejr-5-of-5

[Og heldagsregn trommende på ruderne….]

 

 

 

Acie.dk fylder 9 år – a trip down memory lane..

acie-dk-tilbageblik-9-aar-4-of-6

Bloggen hér fylder 9 år nu i juli måned. Jeg kan ikke længere huske, præcis hvilken dato den så dagens lys, men jeg véd at det var i juli. På et tidspunkt, troede jeg, at jeg ville stoppe, når jeg blev gift. For så var man rigtig voksen. Og så måtte det være tid. Men jeg er her jo endnu – og føler mig endnu ikke rigtigt voksen, selvom det unægteligt begynder at snerpe til. Til næste år er det 10 år – og det kan jeg næsten ikke få til at passe. Tænk som tiden er gået. Tænk, alt det vi har oplevet sammen. Derfor – et lille tilbageblik på noget af dét de 9 år har budt på. Og noget af det er altså ret ømt;)

.. jeg kender kun én blog, der har været her længere end min. Det er Marias. Flere fulgte kort efter, men Maria – hun startede før mig.

.. Dengang jeg startede med at blogge var det normen, at outfit-billeder blev foreviget i et spejl. Dernæst kom selv-udløseren (lol). Og siden da.. well.. der er vi vist kommet et stykke vej 😉

.. I efteråret 2010 var jeg med til at starte Looklab, der idag er blevet købt af Bloggers Delight. Det gjorde jeg sammen med Trine, Sara og Camille, blandt andre.

.. Jeg havde i en periode en fast klumme i magasinet SIRENE (og før det, i Bazar), som ikke findes længere. Blandt andet gav jeg gode råd, om det med at starte en blog.

.. Jeg har været i Berlingeren, SIRENE, Q, Costume, Bazar, SKØN, Woman m.fl. undervejs.

.. Den største oplevelse undervejs, var nok rejsen til Singapore.. Men derudover har også været sendt til Israel, Hamborg, Budapest (den her video er stadig sjov), New York og flere andre spændende steder. Dét er den største optur – at få lov til at opleve verden.

.. det første års tid, var “Emily” ikke andet end et flittigt navn i mit kommentarspor – jeg kan huske hende, for vi havde en fælles bekendt. Christina kom også nogle måneder senere, men var tilgengæld allerede et stort design-talent og forevigede alle sine outfits på en blå plet, og Cathrine… well… hun var vel dårligt gået ud af gymnasiet, men kom stærkt efter det et par år senere. Det synes jeg stadig er sjovt, at tænke på. Idag er flere af mine nærmeste veninder, dygtige damer jeg har støvet op undervejs takket være dette eventyr.

.. Jeg har samarbejdet med flere brands end jeg kan tælle – Nike, Dove, Støt Brysterne, HP, Selected, Samsung, Friis&Co, Ellos, Momondo, H&M, Vila og mange mange flere. Har hostet butiksevents, været ambassadør og what not. Engang stod jeg endda og smilede i alle landets Bianco-butikker. Idag synes jeg stadig, at noget af det sjoveste, er at lave godt content, der skaber værdi for både læsere og samarbejdspartnere. Det er altid rettesnoren.

.. Jeg har stillet op til 20+ specialer, bachelor-opgaver, AT-opgaver og what not. Den slags har jeg desværre ikke tid til længere – men jeg skrev lidt om det i 2011 HER.

.. Undervejs har jeg boet i både Stockholm og LA. Og en sommer i San Francisco. Og 5 år på Kajen. Nu er jeg på vej til forstæderne, haha 😉

.. Der var engang én, der udgav sig for at være mig. Det var skørt.

.. Og så har jeg været igennem virkelig mange angorasweaters (gerne model “Ry” fra Acne), endnu flere silkeskjorter, enormt mange, virkeligt fjollede klumpede Acne-sko, endnu flere Isabel Marant-sneaks, jeans og ikke mindst – all things ‘acie-farvet’ 😉

Jo. Vi har oplevet lidt af hvert sammen. Jeg ved at nogen af jer, har fulgt med fra den spæde start og kan til stadighed blive mundlam over jeres loyalitet – TAK. Virkelig tak. 9 år var det aldrig blevet til uden jer, der sidder derude og gider læse med.. Og i disse tider, hvor der popper nye blog- og instagram-stjerner op uge efter uge, kan jeg godt blive helt stolt over, at være sådan en slags grand old lady i blogland;)

acie-dk-tilbageblik-9-aar-6-of-6

acie-dk-tilbageblik-9-aar-2-of-6

 

 

Sommerhuslykke..

sommerhus-lykke-acie-blog-3-of-13

Vi drønede i sommerhus forleden. Bare en smuttur. Udsigten til en rigtig ægte sommerdag lokkede, og jeg plagede om at få lov til at komme ned og bade. Så det gjorde vi. Fiskefrokost på landet, slappe timer i en solstol og årets allerførste dyp i havet. Det var slet ikke så koldt, som jeg havde frygtet – men jeg har nu aldrig været den der først kommer under, og var det ej heller ved denne anledning.

insta-5-of-5

[Smukke lavendler langs vejkanten og en duft af Provence på Enø – mine egne på altanen er blevet underligt grå i det.. Jeg tror måske, de har fået for meget vand (… stop nu regn).]

sommerhus-lykke-acie-blog-10-of-13

[Vi (as in, mine svigerforældre) har sommerhus kun en kort stroll fra vandet – det er altså fedt..]

sommerhus-lykke-acie-blog-13-of-13

[Sommer i Danmark – intet slår de farver<3] sommerhus-lykke-acie-blog-5-of-13

[Inden jeg mødte min mand havde jeg kun brugt strandende nordpå, men Enø kan altså også noget – der bliver ikke ret dybt og der er ikke ret mange sten. Helt perfekt]

sommerhus-lykke-acie-blog-6-of-13

[Duften af dansk sommer – vilde hyben]

sommerhus-lykke-acie-blog-2-of-13

[Yours truly med rund mave – den strutter efterhånden.. Tænk at hun ligger derinde<3 Både badedragt og cover-up er iøvrigt fra ASOS, men købt for nogle måneder siden og således udsolgt nu]

sommerhus-lykke-acie-blog-7-of-13

[Det fineste hus på Enø<3]

sommerhus-lykke-acie-blog-4-of-13sommerhus-lykke-acie-blog-8-of-13 sommerhus-lykke-acie-blog-12-of-13

sommerhus-lykke-acie-blog-1-of-13

[Min bedste sommerhusven<3]