Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig – eller… det er forkert… For egentlig havde jeg nok ikke rigtigt forestillet mig noget. Om det der med at være virkelig max højgravid. Jeg kan huske, at jeg kiggede beundrende på Christina, da vi var til Emilys bryllup. Tænkte, at hun måtte være en slags superhuman. Allerede dengang baksede jeg med kombinationen af megatræt lænd og klapstol, og hun lignede sig selv. Bevares, med en fodbold på maven.
Nu står jeg der selv. Næsten ihvertfald. Og synes ingenlunde, at jeg ligner mig selv. Min storebror grinede af mig forleden (på den der kærlige (… og ærlige) drillende facon, som storebrødre kan slippe afsted med), da han havde givet mig en high-five. “Hårhh hårhh – du har fået tykke fingre!”.. Jo, tak. Det har jeg bemærket. “Og hvor vildt – se lige dine fødder!”. Han er ikke specielt SoMe-agtig, så min brok i dette forum er gået ham totalt henover hovedet. Yes. Det er ikke en fashion-statement, at jeg har gået i klip-klappere de sidste 2 måneder.
Og måske og netop lige præcis derfor har jeg den sidste uge levet umanerligt højt på en kommentar fra søde Guldlog, som jeg havde til bords til bogbrunch i sidste uge: “.. er ret imponeret over dit overskud;-*”. Hvis I har en højgravid veninde så sige lige dét til hende. Jeg har gået og knuget den i maven af taknemmelighed siden den ramte. For når man sidder dér og føler sig som overoppustet ballon med sved på overlæben og føler sig lidt vattet over at blive træt (sådan ind i knoglerne) af at småsludre og spise bacon i 1.5time, så er der i n t e t der slår sådan en kommentar.
Anyways. Det er jo det hele værd. Og om lidt er hun her, vores Cornichon<3 Og shit hvor jeg glæder mig til at møde hende, den lille dame. Eller. Lille og lille. Skjorten vejede 4650g da han blev født. Selv klokkede jeg ind på godt 4kg. Og som min JM sagde i sidste uge og refererede til egne 180cm og min mands 200cm: “Altså – sé lige jer to. Hvis ikke I skulle lave en stor baby, hvem skulle så!?”.. Men altså – derfor kan det da stadig godt mærkes, at der pt ligger 3,5kg og bokser på min blære og sparker til mine ribben;)
Jeg fødte en ret stor basse for 5 uger siden. 4300 gram og 55 cm.
Vores første var 3430 og 50 cm, og det gjorde ikke mere ondt at føde nummer to! 🙂
Jeg er slet heller ikke bekymret – bare utålmodig:) 😉
Det med højden og babys vægt hænger ikke altid sammen. Herhjemme er vi begge små mennesker og vejede omkring 35-3800 ved fødslen og for 6 måneder siden fødte jeg hvad jordmoder skønnede var en 3700 grams baby men som viste sig at være 4 kg. ALLE der hører det kigger på mig og siger hvordan! Men eftersom det var den første kender jeg ikke forskel på 4 kg eller 3. Og jeg kunne føde anyday. Så det skal du ikke tage så tungt ❤️😘
Har også født et par forholdsvis store piger (3460 og 3860) og det rigtig gode ved den størrelse er, at de altså bare er skidesøde, når de er lidt tykke og jeg har ikke været så presset ift den vægt der ryger i den første uge… jordemoderen sagde faktisk også, at de skal op i en ret så stor kampvægt (+5) før man kan mærke, at man føder et stort barn…
Altså, jeg synes du glemmer at give dig selv credit for, at du jo også skal stå op, i bad, dulles, skrue dig ned i noget tøj, hvor alt føles forkert, ud af døren (til tiden) og fragte dig selv hen til bacon og småsnak, som det endda forventes at man deltager i ved begavet samtale.
Det er da pissehårdt og nej, jeg er ikke ironisk her. Plus, du flytter, blogger, bager og hvad ved jeg. Du er megasej!
I er søde piger – det hjælper på underskuds-kontoen <3
Mine piger vejede 4550 g og 4950 g. 3 presseveer pr stk,- så var den ged barberet. Held og lykke!
Wauw hvor sejt! Og tak 🙂
Mon du kan huske hvordan man poserer uden hashtag gravidhånden når lille Gurk engang ser dagens lys 😉 Jeg synes du har klaret det flot med flytningen og indretning af rede
Haha – det er jeg ret sikker på. Og iøvrigt en kommentar hertil – ser du, når man sådan er typen der (hval-tilstand til trods) skal stille op til foto, så erfarer man ret hurtigt, at hvis ikke man placerer førnævnte hånd på maven (på de billeder der tages direkte forfra), så kan folk faktisk blive i tvivl om hvorvidt man er gravid eller bare deform. Og dét bliver man ret hurtigt træt af – så selvom, ‘gravid-hånden’ kan virke åndssvag, så tjener den et yderst vigtigt formål.
Se fx bare kommentarsporet hér: https://www.instagram.com/p/BYszEOogiZ-/?taken-by=acieagurk – et billede taget sølle 20 dage før termin og man skulle ikke tro, at der kunne tages fejl. Men jo. Det kan der. Så frem med hånden;)
Hahah – graviditetshånden 😛 Hvor er det i grunden en dum kommentar Mia kommer med. Sådan lidt en sviner klædt lidt pænere på. Jeg synes du ser så smuk ud Acie og jeg kan sgu godt forstå hånden 😀
<3
Det der med størrelser på babyer er noget mærkeligt noget. Med jeres højde ville jeg i forvejen en stor baby, men vores (dog alle drenge) var henholdsvis 54/4000, 56/4310 og 56/4150 og min mand og jeg er ikke mere end mægtige 160 og 175cm. Men med den størrelse babyer kan du nok også godt forestille dig størrelsen på min mave (især ved nummer tre!)
Uh wauw, nogle lækre størrelser <3 Sejt gået – der kan ikke have været meget plads til moderen til sidst!!
Du ER sgu da megaovetskudsagtig ISÆR når du lige kører en flytning oveni… OG formår at blogge om det.. har været vild med al din blogaktivitet på det seneste!! Pøjpøj med slutspurten – eller hvad man nu kalder det 🙂
Du er sød Trine – tak tak tak (virkelig) for jeres opmuntrende tilråb. Klokken er i skrivende stund 10:03 og jeg ligger allerede strandet på sofaen. #detvardentirsdag
Jeg stemmer i med koret – du ser dejlig ud <3
<3 <3 <3
Jeg synes du er super fin! Og ser sød ud med maven! Jeg tænkte på, om du mon vil skrive lidt om den kommende fødsels planer? Hvor har i valgt at føde og hvorfor? Har i pakket? Er du nervøs eller rolig? Kh en panisk medgravid
Jo, altså – jeg skal føde på Riget, for dér har jeg været tilknyttet det meste af min graviditet. Jeg har pakket (og har egentlig tænkt mig at skrive lidt om indholdet – prøver bare at mønstre noget energi) og er helt rolig.
Jeg tænker lidt på det som en flytning (nærliggende, I know) – ingen synes jo det er decideret sjovt at stå dér midt i flyttekasser og flytterod, men når først man er landet i sit nye liv, så var det jo det hele værd. Og man ville ikke have ‘ladet være’ bare pga flytningen. Jeg tænker, at det lidt kan sammenlignes – ingen synes nok det er sådan hylende morsomt, at så midt i veerne, men så snart man er landet med afkommet på brystet, så var dét det hele værd.
Jeg føler mig velforberedt og i gode hænder – min krop er stærk og sej og jeg har min Skjorte med som ‘hjerne’, så jeg selv kan hellige mig det fysiske arbejde.. Jeg har ikke gjort mig nogen meget faste forestillinger om, hvordan min fødsel skal forløbe (nogle er fx fast besluttede på ikke at skulle have smertestillende – det er jeg ikke.. hvis det bliver nødvendigt, så bliver det nødvendigt) – jeg tager det helt som det kommer og læner mig op ad den ekspertise jeg nu har til rådighed (JM, sygeplejersker og læger). Mit eneste umiddelbare ønske er at føde i vand, men går det ikke, så går det ikke 🙂
Vil bare berolige dig med, at min mand og jeg har samme højde som jer, og vores datter vejede kun 3400g:) Så det behøver ikke hænge sammen 😉 I øvrigt sagde en jordmoder til mig engang, at kiloene sidder ikke på hovedet, og det er det, der gør nas 😀
Åh – jeg fik da formuleret mig upræcist. JM skyder den lille dame til at være stor (uafhængigt af hendes forældres højde og drøjde) – kommentaren om vores størrelse var blot en sidebemærkning efterfølgende:) Hun blev skudt til 3300-3400 da jeg var 38+0 og vi fik beskeden at vi skulle forvente en dame på omtrent 4kg. Og du har ret – jeg trøster mig med, at jeg har et (relativt) lille hovede 😉
Du ser skøn ud 🙂
Tre måneder før jeg fødte kom der en (venlig? I hvert fald ung) ekspedient hen til mig i en butik for at forsikre mig om, at de sagtens kunne håndtere det, hvis jeg gik i fødsel midt i butikken, da det havde de prøvet før. Jo tak, der er FUCKING tre måneder til!! Fra da af følte jeg mig officielt som en hval.
Det er pissehårdt at være gravid, men det er det hele værd, og alle generne og væsken forsvinder heldigvis stort set sammen med fødslen 🙂
Haha, hvor tarveligt! Det var sikkert kun for selv at lyde interessant og uden skelen til din størrelse, at hun/han sagde det, men altså – Gud hvor dumt.
Jeg var ude for præcis det samme :/ en kæk buschauffør spurgte til min termin og om det dog ikke var modigt at mig sådan at køre bus…? Hvortil hun selv prompte svarede sit eget spørgsmål med et “ej, det kan jeg jo godt se, det er lige oppe over! Jeg skal nok hjælpe, hvis vandet går”….der var så tre fulde måneder igen. Tak fordi du ødelage min dag:(
Jeg synes, du ser fantastisk ud 🙂 Jeg vejede 4,5 kg da jeg blev født, og min søn vejede 4,3 kg. Jeg har hørt rygter om, at store babyer er nemmere 😉
Haha, perfekt! Det tror jeg også på – min mor siger, at jeg var meget nem (men ok, hendes hukommelse er nok også selektiv hér 31 år senere) 😉
Very cute your dress!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Du ser SÅ fin ud! Og alle gravide er mega seje, for det er SÅ hårdt at gro en baby!
Jeg tog selv 20 kg på med begge drengene, og det satte sig (desværre) ikke kun på maven, fordelte sig jævnt ud over hele korppen.. Jeg havde ellers satset på diskret fodbold midt på maven, men nope! 😉
Og nu kommer din lille pige snart, og så er det alt sammen ligegyldigt.
Du ser smuk ud, hævede fingre og fødder inkl 🙂
Jeg husker alt for godt hvordan mine fede fingre kæmpede med telefonen og elefantfødderne i kærestens sko for knap 6 mdr siden 😀