Du læser nu
Frokostdate på toppen af byen..

Frokostdate på toppen af byen..

rosso-pomodoro-frokost-3-of-8annonce

Et par uger inden Cornichonen meldte sin ankomst, inviterede min mand mig på frokost på toppen af byen. Jeg havde været til et presseevent om formiddagen, og han havde klaret nogle ærinder inde i byen – det passede perfekt med at mødes og spise frokost inden jeg skulle videre til et møde.

rosso-pomodoro-frokost-7-of-8

Vi havnede på toppen af Illum, og jeg havde egentlig en plan om at vi skulle på Rossopomodoro, men køkkenet var lukket og vi havnede istedet ombord i en solid rejemad fra Skagens Fiskerestaurant – heller ikke dumt. Men altså – nu var lysten jo blevet vækket, så da Rossopomodoro inviterede på barselsfrokost var vi ikke sene til at takke stort ja. Jeg har drømt om buratta ca hele min graviditet.

rosso-pomodoro-frokost-8-of-8

Og sidste mandag trillede vi så afsted. Pakkede Cornichonen og alle hendes sager (… shit mand) i bilen og kørte ind mod byen. Vores lille elskemyr faldt i søvn i barnevognen præcis som vi blev vist til bords og hendes forældre kunne derfra nyde et par timer med hinanden. Og noget god mad.

rosso-pomodoro-frokost-6-of-8

Burrata, pizza, calamari fritti, bruschetta, lemonade og nutella tiramisu. Ikke nogen sløj menu, for sådan to italiano-lovers som os. Og virkelig rart, at kunne sidde dér over for hinanden og nyde barselsboblen og hinanden. Og få snakket om ‘voksenting’, som ellers godt lidt kan drukne i amning, bleskift og “har du set, det der lille røde udslæt hun har fået?”.

Og efter frokosten trillede vi en tur på etagerne nedenunder. Jeg fik shoppet lidt og min mand gik stolt og trillede sin datter i vognen imens. Nej. Det er ikke sidste gang, at vi kører dét program. Den perfekte barselsdate.

img_5748

 Kommentarer (2)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top