Du læser nu
Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Emily Salomon.

Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Emily Salomon.

Hvem: Emily Salomon Vang, 32, blogger, bosslady, æstetiker og hippie (.. i forklædning).

Jeg kender hende fra: Da jeg startede med at blogge var Emily et fast indslag i mit kommentarspor – siden overhalede hun mig indenom 😉 

Hvorfor 7 hurtige: På mange måder er vi som nat og dag, Emily og jeg. Hun er min mindste ven, elsker karrygul, fuglefrø og er lidt hippieagtig anlagt. Tilgengæld fascineres og inspireres jeg dagligt af hendes #bossladyskills, hendes æstetiske øje, helt enormt store empati & menneske skills og (irriterende) flotte hår. Og så elsker vi begge to croissanter, at stå på ski og surt slik, og hvad mere kan man ønske af et venskab?

emily-salomon-interview-7-hurtige-acie

Hej Emmeren. Tak fordi du vil svare på 7 hurtige. De fleste kender dig jo, så jeg tænker, at vi skal snakke om noget af dét vi ikke allesammen ved i forvejen – altså, uden at du behøver blive bekymret nu;)

Jeg driller dig gerne med, at du spiser mange fuglefrø – men hvad er det egentlig du putter oven på din mad? Er det frø? Og hvorfor? Altså jeg er jo på alle måder en hippie. Måske lidt i forklædning (men ikke altid…), men både værdier og kostvaner er helt peace, love & harmony og jeg er en hund efter helsetrends og sunde ting at komme på min mad. Topping-a-holic det er mig. Og jo, meget af det er frø. Hampefrø, chiafrø og hørfrø for eksempel. Men jeg går heller ikke af vejen for bipollen og andet drys. Nødder af alskens art, kokosflager og sådan er også godt. Og hvis vi er ude i spejlæg eller avocadomadder, så er chiliflakes og nigellafrø et must.

Haha, du er altid en hippie og aldrig i forklædning, hvis man spørger mig;) Jeg ved dårligt hvad halvdelen af dét du nævner overhovedet er for noget. Noget andet – hvilken bog ligger på dit natbord lige nu? Velsignelser af Carolone Alberte Minor, der er en samling bittersøde novelller. Et af omdrejningspunkterne er det at være mor og så er der også et lidt interessant undertema, nemlig tro. Jeg er ikke selv troende, men derfor er det et vanvittigt spændende emne. Ikke mindst nu, hvor jeg også ser Herrens Veje på DR om søndagen. Velsignelser er månedens bog i bloggens læseklub og du og dine søde læsere er meget velkomne til at læse og diskutere med.

Det vil vi gerne – mon Velsignelser fås som lydbog? Det må jeg lige undersøge.. Det er nemlig perfekt i forhold til amning. Hvilken serie er du og Drømmemanden igang med?
Vi er lige gået i gang med Mind Hunter på Netflix og den er afsindigt spændende og interessant. Den handler om hvordan et FBI-agent-makkerpar i 70’erne begynder at kortlægge seriemorderes baggrund og motiver.

Uh – den har jeg hørt om. Og også at den skulle være lidt uhyggelig… Hvis jeg lige må skifte emne – det virker til at have været et godt og spændende år i Emily-imperiet.. 2017 går snart på held (gisp, hvor blev året af?), så jeg tænker, at du så småt er igang med at planlægge 2018. Er der spændende projekter på tapetet, som du kan tease lidt om allerede nu? 2017 har været et vildt år for mig både privat og professionelt og det tegner 2018 også til at blive omend jeg trods alt ikke skal giftes igen. Men jeg barsler med en bog sammen med nogle seje damer 😉 og så har jeg også et spændende skoprojekt på bedding. Blandt andet…

emily-salomon-7-hurtige-acie

Ja bogprojektet kender jeg jo, men nøj hvor spændende med sko! Du er god til de ikke alt for høje hæle -jeg krydser fingre for, at der kommer sådan nogle fra din hånd! Nu husker du vel også at holde lidt fri? Har du og drømmemanden ikke nogen spændende rejser planlagt foreløbigt? I plejer altid at være gode til at komme ud. Måske en tur over nytår? Vi har lige været på surfferie i Portugal og så skal vi på ski i Østrig allerede i midten af november. Og nytåret tegner også til at blive et sted i Alperne med planker under fødderne. Hvilket er et kæmpe plus for mig, for jeg er hunderæd for fyrværkeri (bogstaveligt talt), efter jeg en gang har fået en raket i hovedet, så jo længere væk jeg kan komme fra Københavns gader på årets sidste dag, jo bedre 😉

Argh. Ski. Gid det var miiiig! Vi skal først aftsted i uge 7, så jeg må underholde mig herhjemme istedet… Du kommer altid de ‘rigtige’ steder – hvad er den bedste madoplevelse du har haft lately? Haha… jo men omvendt er jeg altså også ret nem at begejstre, når det kommer til mad. Jeg synes Spuntino er noget så dejligt. Både indretning og menu er lige mig og så er det også til priser, hvor alle kan være med. Og i den mere urtede genre er veganske Acacia på Gl. Kongevej min nye yndling.

… Og én til weekenden – kan vi lige få et link til den cocktail, der skal være grundlaget for din weekendbuzz?
Jeg troede aldrig du ville spørge. Det er granatæblesæson, så hvis ikke vi drog til Portugal ville jeg fyre den af med denne her Pomegranate Spritz.

emily-salomon-interview-7-hurtige-acie-1

 Kommentarer (4)

Svar Rena Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top