Mine 5 bedste tip til den første tid som nybagte forældre..

gram-tip-til-nybagte-foraeldre-6-of-6annonce

Tænk, at hun snart fylder en måned vores lille Cornichon. Jeg kan nærmest ikke huske, hvordan livet var før hun kom. Tænk engang. I er mange, der har været søde og har kaldt mig ’supermom’ og andre rare ting. Som jeg har skrevet tidligere er alle graviditeter, fødsler, babyer og barsler forskellige, og hos os har vi altså været heldige med en god start… Det er til dels takket være et par tip, jeg selv har samlet op på vejen og som jeg har haft god glæde af at have i baghovedet. Nogle siger, at man hurtigt glemmer den første tid som forældre i babyboblen, så jeg må hellere få givet mine bedste tip til nybagte forældre mens jeg stadig kan huske dem;)

1. Stol på jer selv
Okay, det er #mindblow at få et barn, og okay man får mange ‘gode’ råd fyret efter sig, som nybagte forældre… Vores erfaringer, so far, er at man fint kan lytte til de mange velmenende råd, men også sortere grundigt i dem og iøvrigt stole på egen mavefornemmelse. Og hinanden. Skjorten er min makker i det her, og jeg sætter umådelig stor pris på hans mavefornemmelse og mindre hormonramte tilgang til… well.. alt. Ikke mindst når det kommer til amning – det er jo et kapitel og en videnskab i sig selv, og hver jordemoder vi har snakket med, har haft en ny mening om hvordan og hvorledes..

gram-tip-til-nybagte-foraeldre-1-of-6

2. Tag imod hjælp… Så meget I orker.
Vi er Gudsbenådet med en fantastisk familie og, ditto, vennekreds – og lærte hurtigt at tage imod al den hjælp vi kunne få. Det startede faktisk allerede mens jeg var højgravid og vi var igang med at flytte – jeg skulle lige sluge den, da svigermor tilbød at komme og gøre rent, men pak stoltheden og de fine fornemmelser væk og tag imod al den hjælp I orker at få. Især hvis det er den slags der hedder “gåtur med barnevogn, så nybagte forældre kan sove imens” eller “hjemmelavet mad” 😉

gram-tip-til-nybagte-foraeldre-5-of-6

3. Hav fryseren fuld.. prop fuld.
Den sidste tid af min barsel brugte jeg på at lave mad til fryseren. Typisk lavede jeg bare dobbelt portion at dét vi nu fik til aftensmad og sørgede for at fryse ned. Det var et overskudstip fra Cornichonens seje smoster (eller – jeg kan bare huske, at hun var god til det i sin tid og lavede dengang en mental note), og det har vitterligt været vores redning. Man skal ikke undervurdere hvor rart, at det er at få ‘ordentlig’ hjemmelavet mad, når søvnunderskuddet er i top og hvor lidt nogen af os har orket hverken indløb eller madlavning.

Det her punkt var jeg ret forhippet på (måske fordi jeg følte, at det var noget jeg ‘aktivt’ kunne gøre som forberedelse til fødslen) – faktisk så forhippet, at vi anskaffede os en helt ny ekstra fryser, da vi flyttede ind..

gram-tip-til-nybagte-foraeldre-3-of-6

Da vi flyttede ind, stod der en gammel kummefrsyser i kælderen, men den var næsten levende da vi åbnede den, så den røg på losseren allerede dagen efter vi havde fået nøglerne – tilgengæld kunne jeg godt se, at vores køle/frys i køkkenet ikke ville give os fryseplads nok til særligt mange dage (især ikke fordi én fuld skuffe jo var optaget af toplaget af vores bryllupskage), så derfor altså dette nye fryseskab fra GRAM.

Det er energi-venligt, kan rumme 275liter (bum! det er altså meget lasagne!), har automatisk afrimning (fordi afrimning af fryser er hade-tjans nummer 1 kun overgået af rens af afløb…) OG kan holde frysetemperaturen i mere end 30 timer, hvis der skulle opstå strømafbrydelse (… vi har stadig ikke fået spist toplaget af vores bryllupskage, for der var lidt noget andet, der fyldte, da vi havde bryllupsdag – og mand, hvor ville jeg være ked af, hvis den gik til). Simpelthen så perfekt til en (nybagt;)) børnefamilie.

Jeg vil rigtigt gerne dele opskrifter på nogle af de bedste ‘fryseegnede’ retter jeg har i arsenalet til inspiration – det kommer i et separat indlæg!

4. Få hjælp til det praktiske
Og lidt i samme dur – sørg for at outsource praktiske ting som rengøring og evt indkøb. Skaf en HappyHelper (el lign), få toiletpapir og dagligvarer leveret og brug jeres tid på at falde til rette i de nye roller. Man må prioritere sin tid.

gram-tip-til-nybagte-foraeldre-4-of-6

5. … Nyd det.
Og den sidste – som de andre tip gerne skulle facilitere. Nyd det. Nyd hinanden. Nyd jeres lille familie. #Parentlyfe er det vildeste. Seriøst. Livet får pludselig helt nyt perspektiv. Husk at kramme og kysse din mand/partner. Og brug lige så lang tid du overhovedet orker på at kigge forelsket på din baby. Og prøv at komme lidt ud – den første uge skal I bare ligge og putte på sofaen, men derefter er det virkelig rart, at komme lidt ud. En frokost i byen, en gåtur i skoven – whatever ambitionerne nu er til. Det er rart, at føle sig som ’sig selv’, selvom man nu også er nogens mor.

#Onsdagsønskelisten

onsdagsoenskelisten-25102017

Jeg var ude og shoppe i mandags. Med vogn. For første gang. Det var vores (.. altså, min og Cornichonens) første barselsdag uden far, og tilværelsen måtte således forsødes med shopping. Lidt til hende, lidt til mig. Og det var som om, at jeg fik taget hul på en byld – med hjem kom en ammevenlig slå-om-kjole og lyst til at fylde garderoben med mere af den slags. Feminine amme-venlige kjoler. Gode til mine vans. Gode til grove støvler.

Og så lidt andet godt. En strikkjole, der ser så blød og vamset ud. En blondekjole i navy, som godt nok ikke er ammevenlig, men som er virkelig pæn. Og en ditto strik med flæser. En bamset jakke og en denimnederdel, som jeg har haft sådan lyst til at købe i et halvt år, men er der én beklædningsgenstand, der er svær at parre med en gravid mave, så er det da denimnederdelen… Et par klassiske slingbacks og en billig taske, der kan klare lidt gylp. Eller det der er værre.

1 Zara // 2. Zara // 3. Gina Tricot // 4. Asos // 5. Zara // 6. Gina Tricot // 7. Second Female // 8. H&M // 9. Mamalicious // 10. Mango // 11. H&M // 12. Deichmann // 13. Monki

test

Frokostdate på toppen af byen..

rosso-pomodoro-frokost-3-of-8annonce

Et par uger inden Cornichonen meldte sin ankomst, inviterede min mand mig på frokost på toppen af byen. Jeg havde været til et presseevent om formiddagen, og han havde klaret nogle ærinder inde i byen – det passede perfekt med at mødes og spise frokost inden jeg skulle videre til et møde.

rosso-pomodoro-frokost-7-of-8

Vi havnede på toppen af Illum, og jeg havde egentlig en plan om at vi skulle på Rossopomodoro, men køkkenet var lukket og vi havnede istedet ombord i en solid rejemad fra Skagens Fiskerestaurant – heller ikke dumt. Men altså – nu var lysten jo blevet vækket, så da Rossopomodoro inviterede på barselsfrokost var vi ikke sene til at takke stort ja. Jeg har drømt om buratta ca hele min graviditet.

rosso-pomodoro-frokost-8-of-8

Og sidste mandag trillede vi så afsted. Pakkede Cornichonen og alle hendes sager (… shit mand) i bilen og kørte ind mod byen. Vores lille elskemyr faldt i søvn i barnevognen præcis som vi blev vist til bords og hendes forældre kunne derfra nyde et par timer med hinanden. Og noget god mad.

rosso-pomodoro-frokost-6-of-8

Burrata, pizza, calamari fritti, bruschetta, lemonade og nutella tiramisu. Ikke nogen sløj menu, for sådan to italiano-lovers som os. Og virkelig rart, at kunne sidde dér over for hinanden og nyde barselsboblen og hinanden. Og få snakket om ‘voksenting’, som ellers godt lidt kan drukne i amning, bleskift og “har du set, det der lille røde udslæt hun har fået?”.

Og efter frokosten trillede vi en tur på etagerne nedenunder. Jeg fik shoppet lidt og min mand gik stolt og trillede sin datter i vognen imens. Nej. Det er ikke sidste gang, at vi kører dét program. Den perfekte barselsdate.

img_5748

Lidt om at føde et stort barn..

acie-blog-1

Cornichonen vejede 4786g, da hun blev født. “Det er altid farens skyld, og nu har du jo altså valgt at få børn med ham dér”, jokede fødselslægen og nikkede over mod Skjorten et par dage inden jeg gik i fødsel. På det tidspunkt vidste vi naturligvis ikke præcis hvor meget hun vejede, men hun var blevet italesat som værende ’stor’ (whatever that means) allerede fra ca uge 33.

Og nu går jeg selv rundt med 180 lange cencimeter og min mand med 200 af slagsen, så det ville da også være mærkeligt, hvis vi lavede en lille nipsebaby. Også set i lyset af hvad vi selv vejede, da vi så dagens lys i sin tid (hhv 4050g og 4650g). Og dét havde jeg det egentlig fint med. Eller. Forventede. Hvis nogen skulle kunne føde en stor baby, så var det da mig. Jeg var velforberedt og mentalt klar. Glædede mig faktisk.

Men som tiden gik. Og jeg gik mere og mere over tid, kunne jeg mærke tvivlen sætte ind. Hvor stor var hun egentlig derinde? En kommentar fra en jordemoder, der nok egentlig var tænkt til at berolige mig, havde absolut modsat effekt. “Bare fordi hun er stor behøver skuldrene jo ikke sætte sig fast”. Wow. Dén tanke, havde slet ikke strejfet mig før.

Og som det altid sker, når tvivlen begynder at nage i baghovedet, finder man sig selv i smartphonens uflatterede blå lys i sene nattetimmer – i fuld gang med at google sig frem til den ene skrækhistorie efter den anden. Dét gjorde mig ikke ret meget klogere. Faktisk slet ikke. Tilgengæld fodrede hver eneste søgeresultat usikkerheden, der var begyndt at vokse sig større og større.

Og derfor altså det her indlæg. For hvis nu, det skulle dukke op i et søgeresultat i en sen nattetime, hos én der ligger i samme situation, som jeg gjorde, så kan mine ord måske berolige. For selvom min datter var stor, så havde jeg en fantastisk fødsel. Og skuldrene satte sig ikke fast. Eller noget som helst andet. De kloge siger, at det svære ved en fødsel er at føde hovedet. Cornichonen målte 36cm om hovedet, da hun blev født – jeg har en veninde, der fødte en fin lille 3000 grams pige, som målte 34cm om hovedet, da hun blev født. Ikke nogen nævneværdig forskel med andre ord. Endnu mindre, når man udregner forskellen i de to hoveders diameter (… 7mm), som vel må være det afgørende.

… Og så en enkelt ting, som jeg ikke selv havde tænkt på, men som viste sig at virkelighed – for jo…. Hun vejede næsten 5kg, da hun blev født. Men hun var også lang. 55cm faktisk. Så det var ikke nogle lille tyksak der kom ud (altså jojo – hun havde de sødeste små tykke lår), men bare en lang dame. Præcis som sin mor. Og far, for den sags skyld. Og det gør jo også en forskel, når man sådan skal føde hende.

Så kære gravide, hvis du sidder derude og læser med. Det skal nok gå. Selvom de har kaldt din baby stor. For det første er det virkelig svært at være tyk om hovedet. For det andet kan hun bare være lang. Og for det tredje skal du ikke være bleg for at være ærlig om dine bekymringer – det var jeg, og fik beskeden fra fødegangen, at “Hér bliver vi ikke sure, hvis folk ringer for meget – vi bliver sure, hvis folk slet ikke ringer”… Og som lille bonus kan jeg love dig for, at man får uforholdsmæssigt meget ros og anerkendende kommentarer, når man føder en baby som man min, og dét kan man godt nok leve længe på. Jeg er faktisk helt vildt sej. Verdens vildeste fødemaskine. Og helt enormt stærk. 😉

Guide: DIY puslebord #ikeahack..

diy-puslebord-ikea-hack-guide-21-of-21

I sidste uge viste jeg Cornichonens puslehjørne frem, og lovede at lave en guide til, hvordan vi egentlig har lavet den. Hele projektet er inspireret af Maria’s fine Ikea-hack, som jeg viste frem hér, men som I kan se, er vores resultat ikke helt magen til.

Vi har brugt følgende:

diy-puslebord-ikea-hack-guide-1-of-21

diy-puslebord-ikea-hack-guide-2-of-21

Step 1: selvom Brusali-kommoden er ‘hvid’, så er den sådan lidt slidt hvid og passer ikke til pusletoppen. Derfor startede vi (okay – Skjorten… Jeg var max højgravid og var både træt og måtte ikke nærme mig maling…) med at slibe hele kommoden. Skjorten blev så træt af det, at han efterfølgende brugte det som argument for at købe en rystepudser… Og sådan blev det;)

diy-puslebord-ikea-hack-guide-3-of-21

diy-puslebord-ikea-hack-guide-4-of-21

Step 2: Derefter fik hele kommoden 3 lag hvid maling… Jeg er ikke helt sikker på, at det virkelig var nødvendigt med så mange lag, men jeg har giftet mig med en yderst grundig mand, så 3 lag it was… Det blev også virkelig pænt til sidst – omend min tålmodighed var lidt presset undervejs.

diy-puslebord-ikea-hack-guide-5-of-21

Step 3: Herefter samlede vi kommoden – det er ca. ligeså sjovt, som at samle andre typer af IKEA-møbler, men skal jo gøres. Jeg var ansvarlig for skufferne, mens Skjorten klarede resten.

diy-puslebord-ikea-hack-guide-6-of-21 diy-puslebord-ikea-hack-guide-7-of-21

Step 4: Derefter fik de medfølgende håndtag et lag guldspray – jeg havde egentlig købt nogle andre i IKEA, men de passede ikke i størrelsen til de forborede huller (fordømt), så det blev spray-løsningen… Og det fungerer egentlig også helt glimrende i praksis.

diy-puslebord-ikea-hack-guide-18-of-21

Step 5: Til slut samlede vi pusletoppen – vi har valgt at placere pusletoppen så den flugter med bagkanten af kommoden, der således kan stå helt op af væggen. Det er – principielt – ikke meningen, og noget man kan vurdere med sig selv. Det har den åbenlyse fordel at kommoden, som nævnt, kan stå helt op ad væggen (vigtigt for os, da der ikke er ubegrænset plads på reposen), men omvendt gør det det også lidt mere bakset at komme i den øverste skuffe. Vi har sat den fast på kommoden med nogle vinkelbeslag. diy-puslebord-ikea-hack-guide-10-of-21

Og voila – færdig og fin puslekommode til lige omkring 1000kr inklusiv maling, spraymaling etc.. Vi er rigtigt glade for både resultat – og pris 😉