Outfit: tilbage i jeans... rigtige jeans.

Når vi ruller: 10 gode podcasts..

5-gode-podcasts

Cornichonen er endnu for lille til rigtigt at have en rytme, så det er ikke sådan at vi har en ‘fast’ gåtur på programmet hver dag. Når det er sagt, så ruller vi gerne, når vejret tillader det – jeg tænker at det er sundt for både mor og barn, at få noget frisk luft… Og jeg fandt ret hurtigt ud af, at gåturene bliver væsentligt sjovere, når man har en god podcast i ørene. Eller lydbog for den sags skyld. Sjovere end bare med musik. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg er blevet ægte pod-nørd, når jeg sådan ruller rundt heroppe i villakvarterene, og jeg tænkte, at I måske var andre, der nød lidt podderi, så derfor altså denne liste over mine 10 favorit-podcasts – man behøver jo ikke have en barnevogn, for at sætte pris på den slags 🙂

  • Smart the podcast: Jeg har kendt Frede since the beginning of time (prø’li’å’se et herligt flashback fra 2010 her) og hun er præcis ligeså lol i virkeligheden, som på sin blog. Og Sidsel ved jo ca alt om all things fashion – sammen er de to en vindende kombo og lige nu er #Smartthepodcast altså min favorit af alle. Eneste anke: den udkommer for sjældent.
  • Dobbeltmordet: Et vaskeægte mordmysterie om et dobbeltmord på Frederiksberg, der endnu er uopklaret. Den er mega spændende!!
  • Når fars pige er til piger: Katrine havde i sin tid en blog, og jeg er derfor stødt på hende ude i den virkelige verden mere end en enkelt gang – hun blev siden journalist og har nu bedrevet der her virkeligt fine og ærlige podcast i 3 episoder.
  • Voksen ABC: Sneglen og Rachel har lavet den hyggeligste og sjoveste samtale-podcast, og jeg elsker at være en flue på væggen i deres samtaler om… well.. “voksne” ting, der ikke er så voksne endda.
  • Fries before Guys: endnu en samtale-podcast og denne af veninderne Josephine og Nanna, der er lidt yngre end mig, men som tør sætte ord på mange af de ting, der fylder, når man er som os – unge kvinder. Den er hudløst ærlig og uden filter, og der er så mange ting, jeg kan spejle mig i, at jeg tillader mig at føle mig lidt som om jeg endnu var 25.
  • Serial: Det er næsten en klassiker, og har man ikke hørt den endnu, bør man næsten starte her – den sande historie om et mord, opklaringen og rettergangen heraf.
  • Anders og Anders: Når Anders Lund Madsen og Anders Breinholdt sætter sig og snakker sammen, kan man ikke undgå at trække på smilebåndet i ny og næ… Og så var det hér jeg første gang hørt om Fischers på Østerbro (hér bør I booke et bord, hvis I ikke har været der endnu).
  • Helt ærligt Mor: En kort podcast i to afsnit om dét at blive mor… Og om, at man aldrig rigtigt får den fulde historie, før man står dér med afkommet på armen.
  • Equinox 1985: Om et gruppe unge, der pludselig forsvinder, da de er ude og køre studentervogn.. Det lyder mærkeligt – men den er så spændende!
  • Noget om Emma: en sød (og lidt sørgelig) lille kærlighedshistorie… Jeg hørte faktisk den her, da Cornichonen lå i min mave og jeg havde så frygteligt meget kvalme. Gik rundt og rundt om Kastellet og forsøgte at trække frisk luft ned i maven, gik i stå på en bænk og lod det tidlige forårs første solstråler give lidt energi. Anyways. Sidespor. Den er hyggelig, historien om Emma og Vitus.

Den 19.-20. november er der iøvrigt Podcast Festival, hvor man kan komme ind og høre en masse live podcasts – jeg tror ikke det er så populært, hvis jeg tager en baby med (der potentielt kan vågne og græde), men ellers gad jeg nu godt bruge et par weekend-timer på den slags 🙂 I kan læse mere om arrangementet her.

Har I mon nogle gode bud, som jeg mangler? Jeg hører gerne et par timer om dagen, så jeg mangler lynhurtigt nye sager at gå i krig med.

 

   

30 kommentarer

  • Sofie

    “Man kan aldrig vide” og “Sincere” fra 24syv er underholdende på hver deres måde.
    “Nattens Dronning” fra P1 om en telefonstønner (ja, du læste rigtigt) er en af de bedste jeg har hørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Så fedt med inspiration til podcasts mens man går med baby 😍👏🏻 Esteé Lalondes samarbejde med Radio Wolfgang er også en af mine favoritter, hvis man er til engelske podcasts ☺ Tillykke med baby ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er en sucker for sladder podcasten “Det, vi taler om”. Og så også alle de andre der er nævnt allerede 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Og skal der mere end trækkes på smilebåndet, så lyt til Den Grå Side. Shit, det er sjovt! Jeg har stået offentlige steder med podcast i ørerne, og har hulket af grin. Gør det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Politikens Poptillæg er også godt! Et nyt panel hver uge med Lucia Odoom i spidsen som vært. Hun er altså for sej! De snakker om popkulturelle fænomener, så hvis man går op i musik, litteratur, film og serier m.m., er det et must at høre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naf

    Farmænd podcast – ret så sjov :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg er også på barsel og især glad for:
    Dårligdommerne – om dårlige film.
    Kongerækken – you guessed it..
    Kampagnesporet – uformel podcast om amerikansk politik
    Politiradio – om politi, forbrydelser osv.
    Terroristerne – om ja, terrorsager i DK gennem årene
    Og så slf Den Korte Radioavis. Griner så meget, at jeg ikke kan amme, mens jeg lytter. Så bliver babyen forskrækket 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Third ear (alle sammen)
    Radiofortællinger
    P1 dokumentar – Især ‘Man stoler vel på præsten’ og ‘Det perfekte offer’
    In the Dark
    Someone knows somerhing
    Sword and scale
    Strangers
    Man kan aldrig vide
    Hjernekassen

    Det er bare lidt af det som jeg hører 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    ‘Foreldrerådet’ – en norsk podcast med journalist/blogger Thea Klingenberg. Afsnittene er inddelt i alverdens ting som vedrører forældreskabet, eks. ‘Forhold og børn’, ‘bedsteforældre og børn’, ‘ufrivillig barnløs’, ‘ferie og børn’ ‘Amning’, ‘At sætte grænser for sit barn’, ‘sprogudvikling’, ‘fødsel som gik galt’ etc. etc.. I hvert afsnit har hun inviteret en ekspert ind, som hun har en dialog med om emnet. Det er meget håndgribeligt og brugbart, og Thea er bare sådan en dejlig uformel kvinde, som stiller de spørgsmål, vi andre kun tænker 🙂 Selvom det er på norsk er det rimelig let at forstå. God lyttelyst 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Mine all-time favourites er S-town, Strangers, Freakonomics og This American Life

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    S-town, som bare er så fint fortalt og meget rørende synes jeg. Og Dirty John er absolut også et lyt værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg triller også med barnevogn og podcast i ørene nærmest dagligt. Storsmiler og smågriner for mig selv over “farmænd” og derudover “Bucket List” med Le Gammeltoft samt “17 med Signe Amtoft”… tænker også at vil forsøge med “hjernekassen på P1” med Peter Lund Madsen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er særligt glad for mor/forældre-agtige podcasts for tiden siden, ja, livet som småbørnsmor… Er glad for Politikens Plus En (https://itunes.apple.com/us/podcast/plus-en/id1152310956?mt=2), Startup Pregnant (https://itunes.apple.com/us/podcast/startup-pregnant-podcast-leadership-business-parenting/id1289880441?mt=2) og Motherbirth (https://itunes.apple.com/us/podcast/motherbirth/id1216261398?mt=2). Håber links virker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Næsten 10 mdr gammel baby her og en milliard timer med barnevognen, cirka – efterhånden er jeg gennem hele Game of Thrones på Mofibo 😀 Har gerne ville genlæse den i lang tid, men kunne ikke overskue det, så at høre den som lydbog er genialt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Straa

    Jeg er kæmpe fan af “You Must Remember This”. Handler om det gamle Hollywood og en masse gode historier derfra. Jeg kan anbefale at starte med “Dead Blondes” sæsonen, hvis det virker lidt overskueligt med 100+ episoder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Hej mor – virkelig hyggelig at lytte til og en sjov gennemgang af tre årtier plus det at blive mor/familie.
    Korrespondenternes klub – altid dejligt at lytte til kloge mennesker
    En plus en – babyrelateret podcast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lára

    Jeg stemmer i med koret, alt fra Third Ear er lækkert og Strangers med Lea Thau er også nogle virkelig veludarbejdede podcasts. Heavyweight af Jonathan Goldstein kan lidt det samme som Strangers, og er bare virkelig god historiefortælling. Jeg triller gerne en tur med barnevognen, bare for at få lidt podcast-tid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan anbefale “Dirty John” – er i samme genre som Serial

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg ved ikke hvordan du har det med engelske podcasts, men jeg er fast lytter af The Ladygang og Happy Mum Happy Baby.
    Den første er tre kvinder der snakker om alle de ting, vi andre snakker om med vores veninder – krydret med forskellige gæster.
    Den anden er en forlængelse af den bog som forfatteren Giovanna Fletcher udgav tidligere i år og omhandler alt med baby og mor livet. Kan også anbefale bogen (der også er udgivet som lydbog 😄)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg kan se, at du kan lide mange af de samme som mig- men der var nogle stykker på din liste jeg ikke havde opdaget, dem må jeg i gang med. Pt på #barseludenbaby så gåturene er uden hjul lidt endnu.
    Jeg er ret underholdt af podcasten ‘farmænd’ – om livet som far og ‘voksenvenner’ med Jonathan Spang og Ane Høgsberg 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    En masse gode, jeg helt sikkert skal prøve! Selv er ret vild med Style your mind med Cara. Hendes syn på livet og karriere er virkelig on point, og jeg får både lyst til at skrive en bog og starte min egen virksomhed, hver gang jeg hører det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også blevet obsessed med podcast det sidste år og elsker alle de podcast, du har delt. Til listen kan jeg virkelig anbefale Thirdear. Især “Kvinden med den tunge kuffert” (ikke uhyggelig, bare meget meget mærkelig) og “I et forhold med”. Så gode begge to!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Freakonomics. Amerikansk podcast om adfærdsøkonomi. Den har kørt i årevis og er stadig superinteressant og af meget høj kvalitet. Alle tidligere udsendelser er tilgængelige, så der er til virkelig mange trilleture!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg får ret meget inspiration fra Cathrine hos RockPaperDresses, senest er jeg hoppet på “In the Dark”, men ved ikke om den kan være lidt hård ved småbørnsforældre! God søndag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Tak for at minde om lige at få hørt nogle podcasts 😊 Jeg har lyttet lidt en Estee Lalondes serie “the heart of it” – jeg er ret vild med hendes youtubekanal og synes hun gør det mindst ligeså godt, når det kun er på lyd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvis du er bare en lillebitte smule til murder/mystery-genren så skal du lytte til “In the Dark”! En sindssygt spændende podcast omhandlende opklaringen af en lille drengs kidnapning og mord. Afsnittene er ret lange og der er 9 af dem – jeg åd dem råt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida D

    Jeg er glad for Strangers. Det er danskeren Lea Thau der laver den. Den handler om møder mellem fremmede, og er virkeligt interessant og lækkert lavet! Og Fun fact er Lea en rigtig powerkvinde, en af de første til at lave podcasts. Og bedste!

    Jeg hører også The Daily. Daglig podcast fra New York times, hvor de på 30 min går lidt i dybden på dagens store historier og personligheder.

    God lytning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    P1 dokumentar Et år uden Anja er god. Barsk men god.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Nærmest alt fra Third Ear x Politiken. Du kender dem sikkert i forvejen, men hvis andre er nybegynder-poddere, så får de en varm anbefaling herfra. Særligt Historien om Lukas. Av <3
    Og ellers er Esben og Peters Her går det godt meget hyggelige til at holde sig lidt opdateret på verdenssituationen med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: tilbage i jeans... rigtige jeans.