Om Cornichonens navn..

#JulPåKysten – Julekarameller med lakrids..

Som countdown til jul, har jeg været i arkiverne for at finde gamle jule-sager, der fortjener at blive støvet af og postet igen. I denne omgang er det de lækreste flødekarameller med lakrids, vi skal igang med<3

JULEKNAS - hjemmelavede lakridskarameller..

Den her opskrift er næsten blevet en juleklassiker her på bloggen, men hvad er julen til, hvis ikke det er traditioner? Og de smager bare så hamrende godt, at jeg ikke kan lade være med at lave dem år efter år. Mhmm.. December er sådan en hyggelig måned for os, der har lidt hang til at bage. Nogle gange kan det næsten bliver for meget af det gode, men de her lakridskarameller er så super lette og hurtige at lave, mens de samtidig virker en smule imponerende at servere, at de er et fast indslag på Kajen. Hvis ikke jeg når andet, så når jeg ihvertfald dem;)

 

Opskrift – bløde og lækre flødekarameller med lakrids

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 125g smør
  • 150g rørsukker
  • 3 spsk lakridspulver (jeg brugte Raw Liqourice Powder fra Johan Bülow)

 

Bland alle ingredienser en i gryde og varm langsomt massen op. Hos mig stod komfuret på 1. Det er vigtigt at røre i massen indtil massen er blevet helt jævn (smør er smeltet og rørsukkeret opløst). Derfra kan den godt stå og boble ligeså langsomt, men rør i den i ny og næ. Man får det bedste resultat ved at lade massen nå op omkring 135-140grader. Så bliver karamellerne ikke for hårde eller for bløde. Når massen har nået den ønskede temperatur tages den af komfuret og hældes i en bageform (ca 15x20cm) beklædt med bagepapir, og sættes så på køl. Når massen er kølet kan karamellerne skæres ud i mundrette bidder. Haps.

JULEKNAS - hjemmelavede lakridskarameller..

   

6 kommentarer

  • Ida

    Kan man min bruge et stegetermometer til sådan en fætter eller kan man på anden vis freestyle uden sukkertermometer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Jeg har aldrig prøvet med stegetermometer – det skal jo gå ret højt op… Hmm… Giv det da et skud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Glædelig 20.december:-)
    Lyder godt med lakridspulver og skal prøves:-)
    Fik lige en lille bøtte lakridspulver i kalendergave, så…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Mums de ser gode ud 😍
    Skal den kondenserede mælk koges til karamel først eller blot direkte med ned ? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I think perfect for Christmas! Thanks for sharing 🙂
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Cornichonens navn..