Et blik i sidespejlet.. Om ammebitioner. – ACIE
En kaffe på Christianshavn og om at flytte ud af byen..

Et blik i sidespejlet.. Om ammebitioner.

… Det er blevet tid igen. Der er noget, jeg har siddet og funderet over, dér bag rattet. Idag handler det om amning – måske ikke relevant for alle jer, der læser med. Og så alligevel. For de fleste af os bliver jo mødre før eller siden, og hvor gad jeg godt have vidst mere om hvad, der ventede, før jeg blev mor.

barselsknold-og-leggings-acie-outfit-barsel-3-of-6

Det dukker op igen og igen. Spørgsmålet om amning. Hver gang jeg laver en story eller deler et billede, hvor der gemmer sig en flaske i selv den fjerneste baggrund tikker det ind. “Ammer du ikke?”, bliver der spurgt. Og jo. Det gør jeg. Men ikke kun. Og det er ikke min fornemmelse, at det er nysgerrighed. Snagen. Det er min fornemmelse, at det er fra med-mødre, der leder efter én i samme situation, som dem selv. For det er ikke noget vi snakker om.

Vores egen historie er der ikke noget mystik i. Jeg fødte, som bekendt, et stort barn. Hun var s u l t e n, da hun endelig kom, og som jeg ved tidligere lejlighed har fortalt, var det allerede på patienthotellet, at en jordemoder gav os mme (modermælkserstatning, altså) og koblede mig op på en pumpe. Og sådan er det altså fortsat, på trods af mange forsøg og mange kampe for at slippe ud af erstatningen – jeg kan simpelthen ikke følge med mit barn og hendes sult.

Det var min sundhedsplejerske, der endte med at sige stop for de mange forsøg. Hun er pro-amning, “men ikke for enhver pris”, som hun siger. Og jeg kan godt følge hende – mine ammebitioner (flot ordspil, ik?!), skal ikke være på bekostning af mit barn (som iøvrigt hele tiden har trivedes, været glad, mæt og fulgt sine vækstkurver på grammet).

I starten var jeg træt af det. Nu har jeg lært at sætte umådelig stor pris på den fleksibilitet det giver. Og ikke mindst at far kan tage en nat i ny og næ… Og så bør jeg vel for god ordens skyld også nævne, at jeg selv er flaskebarn, og således burde vide, at man altså godt kan ende med at være helt og aldeles i orden, selvom man ikke er blevet fuldammet.

Anyways – tilbage til det mere generelle, for dette indlæg skal ikke handle om mig. Nej. Det skal handle om amning. Og om de forventinger, der ligger i det. Jeg kan godt selv forstå det – altså, jeg tror, der er noget ur-agtigt i det der med, at man vil kunne brødføde sit barn. Sådan er vi jo indrettet. Så på den måde, kan det føles så nederlagsagtigt, at den ikke går – helt, halvt eller bare en lille smule.

Men der er også de der forventninger. Fra andre. Man kan næsten høre overraskelsen i folks stemme: “Ammer du ikke?!”. Jo. Eller nej. Eller. Det er en lang historie. Og en historie, man måske ikke lige orker fortælle fra start til slut hver evig eneste gang, man får spørgsmålet.

Men hvad nu hvis det holdt op med at være så underligt. Hvis nu, det blev mere almindeligt at nogle ammer og nogen gør ikke og nogen gør både og. Jeg tror allerede det er det. Vi har bare glemt at snakke om det. Og så kan mødre sidde derude i deres små stuer og mærke følelsen af fiasko rumstere i maven – for ingen verdens nytte.

Så derfor damer. Vil I, der har børn ikke gøre mig den tjeneste at svare på de to spørgsmål jeg har lavet hér? Det er helt og aldeles anonymt. Og jeg stiller dem kun for statistikkens skyld. For tænk nu, hvis vi sammen og med vores historier kunne gøre det mor-livet lidt nemmere for nogle af de nybagte på den anden side af skærmen derude. Tænk nu, hvis vi kunne lette lidt af forventningspresset – guderne skal vide, at der er rigeligt med forvetninger til mødre derude, as is… Så ja.. Vil I ikke hjælpe med at indsamle lidt statistik? Så følger jeg op i et andet indlæg:)

De to spørgsmål finder I her

(har I mere end 1 barn, så tag udgangspunk i ‘det sværeste’;))

   

72 kommentarer

  • Selma

    Jeg ligger i skrivende stund og ammer min 9 måneder gammelt datter i søvn, for så at bliver afbrudt i min søvn hver 1-2 timer hele natten fordi hun mangler hendes ‘sut’ som er mig. Det har nu stået på i 4 måneder og det er super drænende. Jeg har tit misunder dem som bare kunne give deres barn en flasken (min datter vil hverken tage sut eller flaske) og hvor der ingen undskyldning fra far var om at tage baby om natten..Jeg må ærligt indrømme at jeg er mildesttalt i chok over at det at give flaske frem for amme er sådan et ‘tabu’… Come on! Folk skal finde andet at gå op i. Det vigtigste er at barnet OG mor trives. Amning eller ej… #freethebottles

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Hold nu op, jeg fik jinxet der. Svarede at min ammeforløb har været super – klip til næste dag hvor baby nægter at tage bryst😳 Har ammet storebror uden problemer til han var 1 år.

    Det var en øjenåbner! Håber vi kommer ud på den anden side og jeg fortsat kan fuldamme, men hvis ikke, så er det sidste, man har brug for i hvert fald løftede pegefingre. Man gør jo det bedste, man kan – amning eller ej<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina N

    Der er så mange holdninger og ambitioner på andres vegne i forældre verden. Jeg fuldammede hele vejen, da jeg var velsignet med nogle yderst produktive junger (skønt ord, ikke?). Lagt sammen med et barn, der virkelig nyder nærheden giver et barn, der stadig ammer flere gange om dagen (og natten frem til sidste uge) i en alder af 15 mdr. Det resulterer ofte i kommentaren “ammer du stadig!?”. JA! Og det er godt for os. Og det er godt for jer, at du kan se, at dine ammeambitioner ikke må gå forud for dit barns velbefindende <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvis jeg har lært 1 ting som mor, så er det, ALDRIG at dømme andre mødre for de valg, de træffer. ‘Jeg var sådan en god mor, før jeg fik børn’ er ikke helt forkert for mange (inklusiv mig selv). Der har så mange ideer, så mange ambitioner, så mange forestillinger, om hvordan man bør og skal som mor. Og så får man sit elskede barn og må følge med deres behov og ens eget overskud. Og det betyder nogle gange, at MME er den rigtige vej eller at man hopper sit barn i søvn det første år eller noget helt 3.

    Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg havde mange meninger om rigtig og forkert, inden jeg blev mor. Og jeg skal også være den første til at indrømme, at jeg har flovet mig over samme, siden jeg blev mor. Lad nu bare, mødre (og fædre) gøre det, de gør, i fred og ro. De gør helt sikkert det bedste for deres barn. Som de i øvrigt kender bedst! Så når nogle pointerer, at nogle mødre tyr til flasken for at bevare en my af deres nattesøvn… ja, og hvad så? Kender du hele deres historie om, hvorfor? Jeg synes simpelthen folk har for mange holdninger til, hvad andre mennesker vælger at gøre. Og ja, jeg kan godt høre selvmodsigelsen der.

    High five til alle kvinder, der ammer. High five til alle kvinder, der giver MME. Og High five til alle, der kombinerer. Pisse sejt, at I gør, hvad der er rigtigt for jeres barn og for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg er helt med på at en god mor ikke sidder i brysterne, men jeg må indrømme at jeg måske også er af den gamle skole. Jeg tror på at der kommer så meget godt med amningen i forhold til forbyggende af allergier og sygdom og amning derfor er det bedste ( åh sagde hun lige det ) jeg oplever også, at der hurtigt bliver fundet en flaske frem, så nattesøvnen er reddet, men den vidste man jo ville være sparsom det første stykke tid?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Men amning er jo også det bedste – det fortæller hele verden jo os! Det står selv på pakkerne med modermælkserstatning. Men hvis det ikke kan være anderledes, hvorfor så minde folk om det? Er det nødvendigt? Skal jeg også højlydt fortælle om min fantastiske fødsel, hvor jeg intet smertestillende fik og minde folk, der fik kejsersnit eller smertestillende om, at det bedste er altså at føde naturligt? Nej vel?
      Vi burde dælme støtte hinanden lidt mere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Det handler slet ikke om, ikke at være støttende. Men synes at der er kommet en tendens til at folk der er Pro amning, pludselig er blevet en ammemafia. Hvorfor må de ikke yntre sig, uden de pludselig er bedrevidende? Jeg ser intet galt i flaske, hvis det er for vores kæres bedste, men synes da det er fesent at ty til flasken for ens egen nattesøvn eller drinks med veninderne, osv. Og nej livet skal ikke gå i stå selvom man får børn, men nogle ting skal måske lige sættes på pause og så kan man glæde sig til at det igen er muligt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Min erfaring er ikke, at folk stopper med at amme for at få noget søvn eller en drink med veninderne – derimod oplever jeg, at det har været en meget stor sorg for dem, jeg kender at stoppe med at amme. Derfor omhandler det netop at være støttende! Jeg er også pro amning(som i den grad, at jeg har pumpet ud i over to måneder, for at give min datter min mælk!), men jeg føler mig ramt af, at det sættes lighedstegn mellem at give flaske og ikke at kunne sætte egne behov i baggrunden(søvn og drinks) – det er jo så langt fra virkeligheden!
      Og du må ytre dig alt, hvad du vil 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      … man skal dog passe på med, at formulere det sådan, at det kan lyde som om at alle der bliver ammet er allergi-fri og alle der får erstatning får allergi. Det er jo langt fra sandheden. Meget langt endda. Den med allergierne er jo langt ude på decimalerne. Meget langt endda.

      Og hvor har du oplevet det med søvnen henne? Jeg spørger kun, fordi det er en svært overraskende påstand for mig. Altså. Jeg har ikke mødt endsige hørt om en eneste, der har haft den bevæggrund, men vil ikke betvivle din oplevelse Synes bare det er vildt. Så har man hørt dét med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kære Acie

      Jeg har født en lille pige for knap 4 uger siden, som ligesom din datter var stor ved fødslen. Hun spiser meget, hvilket kræver at jeg skal amme med kun 1,5-2 timers mellemrum hele dagen hvis jeg skal følge med.
      Derfor har vi valgt hos os at supplere (efter amning) om aftenen og om natten med MME for at få en længere pause og dermed mere søvn. Det kan jeg på ingen måde se er forkert da vi så begge fungerer langt bedre resten af dagen.
      Jeg kan spejle mig meget i dit forløb langt hen af vejen både i graviditeten og efter fødslen og jeg synes det er skønt at du sætter ord på disse ting som ingen andre snakker om. Jeg er selv meget åben om det svære ved at være gravid og derefter mor og jeg ville ønske nogle flere gjorde det samme. Håber du fortsætter med at dele ud af disse erfaringer. Skønne indlæg! Du er langt fra den eneste som har valgt at kombinere amning med MME <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie S

    Jeg bor i England, hvor det er meget meget normalt at give flaske, enten med mme eller pumpet modermælk. Selv ammer jeg fordi min lille skurk af en baby nægter at tage en flaske (så ingen fri-nætter til mor…). Har hørt mange herovre sige at, It’s not breast is best, It’s fed is best. Altså så længe ungen får mad, så er metoden mindre vigtig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hejsa – har lige skrevet et indlæg om samme emne færdigt til udgivelse imorgen… det er så ærgerligt at “mor-politiet” altid er på banen… faktum er, at en mæt baby er nøglen til at resten af familien fungerer- og pisse fedt hvis det hele bare kører og man ammer til barnet er 4. Men lad os lade være med at dømme hvad der er bedst for andre og deres børn. Vi ved godt at modermælk er det sundeste!! (p.s. jeg både ammer og giver mme.. har et bmi på 16 hvilket giver udfordringer!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Uh, meget sårbart emne. Her gik amning fuldstændig galt fra starten og det var en meget frustrerende og sårbar periode. Jeg følte mig ikke værdig som mor – enhver kunne jo give mit barn mad, når jeg ikke kunne amme.Det er ord, som kan få tårerne frem igen og igen, når jeg genlæser det, jeg selv skriver. Jeg følte mig afvist og som en stor fiasko. Jeg fik masser af støtte fra min familie og min MG. Mine veninder var lidt splittede – en var fuldstændig forstående og støttende, da hun var igennem det samme og hun var guld værd. De andre? Ja, der blev ikke sagt meget. Forbløffende stilhed. Ikke sådan negativ, men nok mere undrende. Deres ammeforløb var selvfølgelig uden problemer og jeg tror faktisk ikke, at de forstod mig overhovedet.en tredje havde en del meninger – hun var ikke engang selv mor… Så det var egentlig nemt at bare at overhøre og skifte emne. Well, godt emne du fik åbnet op for, Acie, jeg har personligt fået ret meget ud af nogle af kommentarerne omkring emnet – for det er klart, at jeg til næste gang tager kærligt imod alle råd og vil prøve at gøre alt for, at det lykkedes. Så tak for at dele og tage det her emne op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Årh ven – sikke en hård omgang! Jeg håber, det bliver tusind gange bedre næste gang!

      Jeg synes også, at jeg har gjort mig mange erfaringer, som jeg vil tage med næste gang. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    En ting er, hvor svært det er at træffe den endelige beslutning om ikke at amme – noget andet er, hvor dyrt og besværligt det er ikke at gøre det. Mme er aldrig på tilbud, du må kun købe tre af gangen, der er advarsler på hjemmesider med mme i stil med dem for alkohol og ammestoppiller koster ca 500 kr for den billige udgave. Det er for langt ude. Hvis jeg nu ikke havde tvillinger på 7 måneder, havde jeg lavet en protestbevægelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Louise

    Min søn blev også supplere med MME. Han var også født sulten, som jeg plejer at sige. Og amningen kunne slet ikke følge med. Og han var urolig, frustreret og ofte ked. Så snart han blev mæt, fik jeg en glad, rolig og tilpas dreng. Men hold nu op, hvor er det bare ikke ‘bare lige’ at fortælle højt om, at man ikk fuldammer. Jeg syne, vi skal prise os lykkelige for, at der findes et alternativ til amning, sådan at alle børn får, hvad de skal have – i stedet for at slå hinanden oveni i hovedet og give andre en følelse af utilstrækkelighed. Og ja, når mælken sprøjter ud af brysterne, kan man måske have svært ved at sætte sig ind i, hvorfor andre ikke kan – men, hvor blev empati og medfølelse for andre mødres udfordringer sat til side? At sige “Hvis jeg kan amme, kan andre også”, er efter min meningen noget af det tåbeligste, man kan høre. For nej. Der er altså ikke to sæt boobs, der er ens. Eller to kroppe. Det er da på ingen måde en fyldestgørende empiri for en påstånd, at man selv formår at gøre det. Vi ved jo godt alle sammen, at amning er rigtig godt. Selvføgelig. Men galde, sunde, veltilpasse børn i trivsel er vel det vigtigste?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kvinde er kvinde værst. Medmødre kan se skævt til snart sagt hvad som helst – ikke kun fravalget af amning (om det så var frivilligt eller ej).
    Mit forløb var drønhårdt i starten. Min søn var stor og kom to uger efter termin, og han var drønsulten. Han græd. Jeg græd. Jordemødrene på barselshotellet foreslog, at jeg droppede amningen allerede efter er par dage (!!). Men jeg nægtede og fortsatte kampen. Det endte med at jeg ammede min søn til han var knap 16 måneder og selv sagde stop til amningen (”ammer du stadig??”, blev jeg til sidst ofte spurgt). Jeg er glad for, at jeg tog kampen, selvom amningen langt fra var problemløs, men jeg er også fortaler for, at man ikke skal amme for enhver pris. Det er noget man som nybagt mor må gøre op med sig selv. Ingen andre skal gøre sig klog på, hvad der er rigtigt for dig, dit barn, din krop og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er det sejt, at du bringer emnet på banen!
    Jeg har en datter på 6 måneder, og hun været flaskebarn i lidt over 5 måneder. Vi havde desværre et fuldstændig forfærdeligt fødselsforløb, som gjorde at jeg var helt ude af den de første dage efter fødslen. Oveni dette tabte vores pige sig mere end 10% de første dage, så hun fik supplerende mme allerede på hospitalet. Da vi kom hjem og mælken løb til, gik jeg i gang med at amme – hun blev bare ikke mæt. Men dette kunne hverken jeg eller min mand gennemskue, da vi begge (eller måske alle tre) var mærkede efter fødslen. Efter vejledning på ammeambulatoriet begyndte vi at supplere med mme efter hver amning, døgnet rundt. Dagen efter kom vores sp på første besøg. Efter at have talt fødselsforløb og ammeopstart igennem med hende, gav hun mig mulighederne: 1) jeg skulle amme min datter hver gang hun var sulten, efterfølgende skulle jeg pumpe ud for at øge produktionen og imens skulle min mand så give vores datter flaske. 2) Jeg kunne amme, hvor gang hun var sulten og supplere med flaske. Ingen pumpe, dvs. mindre sandsynligt at jeg ville kunne komme til at fuldamme. 3) Jeg kunne stoppe fuldstændig med at amme.
    Jeg havde i et døgn prøvet den første mulighed på hospitalet, og det kunne jeg slet ikke overskue at blive ved med. Så planen var at prøve anden mulighed og så håbe på, at jeg kunne blive ved med at amme, helst fuldamme. Men sådan gik det desværre ikke af andre årsager. Så da hun var ca. 3 uger gammel blev hun flaskebarn. Men det var først da hun blev 4 måneder, at jeg ikke længere skammede mig over dette. Til gengæld var det en enorm lettelse at have en sp, der tog sig tid til at lytte til vores historie og forholde sig konkret til vores situation og min mildest talt ustabile tilstand, til trods for, at det var så tidligt i ammeforløbet.
    Ligesom dig, ville jeg ønske, at jeg havde vidst mere om, hvad der ventede mig. Men mest af alt ville jeg ønske, at vi alle kan lære at stole på, at andre mødre træffer de bedste valg for dem selv og deres børn og familier, eller får det bedste ud af de muligheder/begrænsninger, som gør sig gældende for lige præcis dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tak for at tage et vigtigt emne op på en fin og nuanceret måde!
    Jeg ammede selv min datter i ca. 2 mdr. Det gik egentlig fint da jeg først var kommet over de 2 første ømme uger med lidt sår. Efter de 2 mdr. oplevede jeg at min pige var utilfreds og ked af det efter måltider, særligt sidst på dagen, og ligesom gav op undevejs – jeg havde simpelhen ikke mælk nok. Jeg var hurtig til at give hende en flaske hvilket hjalp gevaldigt på humøret hos hende, men også mig. Hun mistede derefter hurtigt interessen for mine bryster og de følgende par uger pumpede jeg så hun stadig fik ca. 50/50. Efter ca 3 mdr. var hun 100% flaskebarn. I dag er hun halvandet år, sund og rask og har altid været en stor pige. Jeg tror virkelig at det ene kan være lige så godt som det andet.
    Selvom min amning gik fint, synes jeg dog jeg oplevede en masse forskellige informationer i forbindelse med min amning. I starten skulle jeg lægge hende til hele tiden. Efter noget tid skulle der helst gå et bestemt antal timer i mellem hvert måltid. Nogle mente at det ikke var godt med hyppig amning for så skulle maven hele tiden arbejde. Andre mente at maven ikke kunne håndtere for store måltider af gangen. Gik der ikke længe mellem amningerne ville hun aldrig sove godt osv osv. Det var virkelig forvirrende for mig som førstegangsmor. Så amning er altså heller ikke bare amning.
    Skulle der komme en lille mere herhjemme håber jeg at kunne amme igen, men ikke nødvendigvis 100%. Kører gerne samme model igen en anden gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er sgu lidt splittet her. Ammer min dreng på 11,5 mdr og har haft et ukompliceret forløb – dermed ikke sagt, at det ikke har været hårdt.

    Men jeg ser en – efter min mening lidt uheldig – tendens i min mødregruppe og på mit efterfødselstræningshold: Rigtig mange har fået stukket ammebrikker eller supplering med MME i hånden enormt hurtigt efter fødslen. Af sundhedspersonalet på barselshotellet eller af sundhedsplejersken. Dem som vi opfatter som eksperter og autoriteter.
    Vi lærer ikke nok om amning når vi forbereder den lille nys ankomst. Og måske er babys “sult” bare helt normale fussy evenings. Eller et appetitspring. Men man får ikke øget produktionen tilstrækkeligt når man tyer til erstatning. Og flertallet af dem jeg kender med børn jævnaldrende med mit er faktisk endt med hovedsagligt at ernære deres børn med erstatning fremfor med modermælk. That ain’t right. Forstår mig ret, jeg synes MME er en fantastisk opfindelse, tænk at vi kan ernære de børn, der ellers ville gå til. Men efter min opfattelse så kan og bør flertallet af børn kunne ernæres på modermælk mindst de første 6 måneder af deres liv. Jeg tror simpelthen ikke på, at menneskeracen er blevet ude af stand til at ernære sit afkom naturligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      Der er ofte en grund til, at sundhedsplejersker og sygeplejersker “får stukket” MME og ammebrikker i hånden.. og der kan jo være mange GODE grunde hertil. Jeg havde eks. en baby på 1970 gram som ikke tog fat uden ammebrik, og faktisk ikke kunne klare at tage fra ved amning allerede efter 5 minutter fordi hun blev for træt. Så jeg har malket ud siden day one og efterfølgende givet hende min mælk på flaske. Og så bruger jeg også MME, fordi jeg ikke selv producerer nok. Så jeg synes din kommentar er lidt unuanceret, der kan være så mange fornuftige grunde til at introducere ammebrikker: Flade brystvorter, små babyer som ikke kan få ordentligt fat, en mor som psykisk ikke kan lide at barnet hænger i brystet… og ligeså masser af gode grunde til at indføre MME. Hovedsagen er vel at barnet trives – om det så er med mors mælk eller et erstatningsmiddel er da fløjtende ligegyldigt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      Hov: mener selvfølgelig at der ofte er gode grunde til at mødre får stukket ammebrikker og MME i hånden 😉 (træt mor og lange skriftlige indlæg)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Men det er jo hele humlen; du som har haft et ukompliceret ammeforløb aner jo ikke, hvordan det er at have et kompliceret forløb? Vi ved jo godt, at modermælk er bedst – ligeledes at det er bedst at barnet bliver født vaginalt – men; der kommer jo udmærket(og meget mere til) børn ud af alternativer 🙂
      Men jeg er enig i, at sundhedsplejersker ikke er uddannet godt nok. Det var min som ødelagde mig ammeforløb med snak med supplering, flaske mm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Jeg havde nær også fået ødelagt mit ammeforløb af sundhedsplejerske😬 hun var besat af mit ret store barn ikke tog nok på! Så jeg blev fuldstændig besat af det og syg… endte med giga penicillinkure af 3 omgange som netop reducerede min produktion. Måtte supplere i en periode men da lillesøster begyndte på mad droppede jeg flaskerne de 2 om dagen og ammede hende til 16. Måneder er stolt af jeg holdt ved.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Sikke et godt indlæg!
    Og puha amning – fik mit første barn, den dejligste lille pige, i august! Amningen var en kamp, som jeg desværre tabte, da hun blev tre måneder. Det var en blanding af, at hun ikke tog på, vi introducerede flasken mm. Jeg har faktisk siden da pumpet ud til hende, så hun har nærmest kun fået min mælk siden, hun blev født! Men sikke et arbejde.. Jeg tror dog på, at modermælk er det bedste for babyer, og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne have fortsat med at amme.
    MEN jeg er så træt af kommentarer; “Så kan du nyde friheden”, “baby kan blive passet”, “far kan komme mere på banen”. ØH; bare fordi min baby får flaske, så er det ikke ensbetydende med, at hun kan undvære sin mor, at jeg har brug for frihed(?!) mm. og det er meget nemmere at amme end at give flaske btw(hvis det altså kører), det er vist kun ammemødre, som siger andet..
    Jeg ville virkelig ønske, at vi kvinder var hinanden nærmest – at kvinder ikke skammer hinanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Sidder netop nu med 16 dage gammel baby, som jeg ammer så meget jeg kan og så supplerer op med mme. Min mælk løb ikke rigtigt til i starten, og hun var skidesulten. Græd hele tiden og sov meget lidt. Så allerede efter 4-5 dage supplerede vi med mme, da hun også havde tabt sig ca 10%, og sundhedsplejerske anbefalede mme. Jeg synes amning er svært på flere måder: jeg er i tvivl om hun får nok mad fra mig, jeg synes det er frygteligt tidskrævende og ærligt talt synes jeg også det er tedious. Tit tager jeg mig selv i at tænke: er du ikke snart færdig med at spise?? Så jeg kan rejse mig fra sofaen! Jeg ved godt, det er tabu, men jeg synes bare ikke, at amning er så hyggeligt og bonding-agtigt… jo, det er måske hyggeligt nok de første 10 min, men så bliver det vældig kedeligt synes jeg. Og når baby så er utilfreds og svær at lægge til, og jeg skal bruge ammebrikker og hun bokser dem af med sine små flagrende arme, så bliver det sgu lidt af et projekt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      AMEN!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Kære Anne

      Hold ud! Du kæmper en hård kamp, for det er skide hårdt i starten. Men jeg lover dig – det bliver bedre, når den lille bliver stærk nok til at spise hurtigere. Og hvis du fortsat ikke trives i det, så er det ikke det værd.

      Jeg håber ikke du tager det, som et tamt råd fra en der er forbi det. Den første måned med min datter (som netop er blevet 6 mdr) synes jeg ikke, jeg lavede andet end at amme. Hver gang hun vågnede, var hun sulten, og det var så stressende, for tanken om hvad der ventede mig var hård. Jeg har en note i min tlf. fra hun var en måned, hvor jeg noterede hende måltider en hel dag for at have en fornemmelse (du ved – man er lidt i en tåge nogen gange, og så kan det være rart lige at se fakta dagen efter). Hun spiste seriøst i en time, og efter en halv times pause var hun igen sulten.

      Men … Og nu kommer min pointe. Allerede da hun var 2 mdr spiste hun på 10-15 min, og nu tager det vitterligt kun 5 min for hende at spise et måltid. Og når det varer så kort tid, er det virkelig en kvalitetsstund.

      Jeg håber du holder ud, hvis det er det, du ønsker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Hold ud Anne, hvis du orker – det bliver bedre, så snart hun bliver hurtigere. I starten kunne Cornichonen amme i tiiimer af gangen og jeg kedede mig bravt. Især om natten. Min SP sagde dog, at efter 20mins var det ok, at tage hende fra for så var brystet tomt, så det begyndte jeg at gøre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Hvenegaard

    Hejsa
    Som en god kollega engang sagde da vi arbejdede sammen på barselsafdelingen sagde “ en god mor sidder ikke i brysterne”
    Og hvor har hun ret.
    Det er vigtigt at hver især træffer det valg der er bedst for os❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er helt og aldeles enig i dig i, at der ikke er noget rigtigt eller forkert når det kommer til amning/flaske. Der er sindssygt mange faktorer, der spiller ind og for nogle spiller det, for andre gør det ikke. Sådan er det bare og børn bliver lige gode mennesker hvad enten de er blevet ammet eller ej.
    Men da jeg læste igennem dit indlæg, slog det mig allerede fra første paragraf, om det mon er dig der har fornemmelsen at af folk snager? Jeg indrømmer gerne, at jeg selvfølgelig ikke ved hvordan spørgsmålet er blevet stillet, men måske er nogle bare interesserede i dine bevæggrunde. Det er bare tanker. Selv synes jeg kun det er cool, at du accepterer, at du også giver flaske. Må give en helt enorm frihed, den ville jeg gerne selv have haft mere af i starten hvor man ammer hele tiden 😊 Bravo til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    En stor kamp fra start. Forvirring på hospital om vi havde masser af tid til at gå det op at køre og så pludselig 30 min efter var det død og pine at der skulle gang i det NU så ammemaskine her og nu. Så skulle der bruges ammebrikker. Baby tog ikke ordentligt på og sundhedsplejeske sagde amning gik som det skulle men vi bare skulle ha produktion op. Leje maskine på apoteket. Så købte jeg selv. Pumpning efter hver amning og stadig var der ikke nok. Men sover du nok. Øhhh ja?!? Spiser du nok – øhhh, ja?!? Så må du sove mere og drikke hvidtøl…. intet hjalp, var ved at brække mig over de 3 Øl om dagen hun havde sagt der skulle til. Og ammemüsli til det stod ud af ørene på mig.Alle i mødregruppe havde ingen ammeproblemer, og syntes det var ihhh og åhhhh så nemt og deres børn blev næsten kvalt i alt det mælk de havde….
    Havde en veninde der havde fået baby samtidigt, der sagde det er også din egen skyld du ikke har nok mælk når du bruger suttebrikker. Men havde jo fået klar besked på hospital og sundhedsplejerske om det var den eneste mulighed. Kæft jeg har tudet mange gange. Og fuck en kamp. Havde så meget ønsket nogen ikke sagde det er ok…. du stopper bare og din baby bliver stadig sund og rask. Selvom vi gav erstatning ved siden af lå vi konstant på den laveste kurve og havde sundhedsplejeske non stop. Og hun blev ved men at sige det er sundest du ammer til 6 måneder. Sad med det maskine konstant og følte så meget jeg ikke brugte min tid men mit barn men med den dumme pumpe.
    Er møg hårdt og alle har så mange fine ideer om det amning. Men folk er så forskellige og ja nogen har altså bare ulken nok mælk til sit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Her kommer lige en kommentar, som ikke har noget synderligt med indlægget at gøre. Da jeg ikke har fået nogle børn endnu, giver det ikke rigtig mening at kommentere på den del 🍼🍼 Men jeg vil bare lige skrive, at I virker som nogle virkelig gode forældre. Det ser virkelig ud til, at lille baby E nyder livet med jer ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    SÅ godt indlæg! Dejligt at du tager op temaet! Amning ER svært! Jeg har en dreng på nu 6mdr. Ammet de første tre, men opgav da han ikke tog nok på… Det var dog en kamp alle tre måneder med svamp, pumping og ammebrikker. Flaske PG MME blei helt den rigtigt løsning for vores familie. Ikke nemt at give slip på amning, men klart det rigtige valg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Hansen

    Åh ja . Det amning ! Hold nu op hvor har jeg hørt mange taler og løftede pegefingre omkring det. Jeg valgte , allerede under graviditeten, at amning ikke var noget for mig. Inter hokus pokus, kunne bare slet ikke se mig selv i det. Og havde brug for selv at vælge hvad der skulle ske med min krop.. så derfor, flaskebarn fra start af, og fik allerede tablet for mælken på sygehuset, så der var ingen vej tilbage . Har været aå lykkelig for flasken. At kunne stille mit barn tilfreds uden at det var med mig selv som ‘offer’. At vi begge kunne have det godt og være er godt sted. Også ikke mindst at far kunne hjælpe til på lige fod, har været guld værd, da jeg syntes det var ret svært at blive mor. Kærlig hilsen Trine <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Synes det er så fint og vigtigt at du skriver om det her emne❤️
    Jeg var et rigtig uheldigt ammedorlæb igennem.Og jeg havde allerede inden min datter kom til verdenen valgt nogle professionelle til at hjælpe.Det klarede de ikke så godt.
    Min mor og mand prøvede virkelig alt hvad de kunne for at hjælpe. Men efter en lang kamp sagde sundhedsplersken også stop.
    Jeg håber at det fungere næste gang og vil helt sikkert prøve alle de gode råd folk har så det næste gang forhåbentligt bliver en god oplevelse❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har selv haft ammeproblemer med nr. 1, og jeg har i den grad oplevet nedladende kommentarer, fordi jeg ikke kunne fuldamme – både fra professionelle og andre mødre. Og det svider! For der er altså intet galt med flasken, så længe barn og mor trives.

    Min historie var, at min barn havde for stramt tungebånd, så hun kunne ikke sutte, og hun tog næsten ingenting på i de første 5 uger. Men den første læge, jeg nævnte tungebåndet overfor (på opfordring fra hospitalet og jordemoderen) mente altså ikke, der var grund til at klippe tungebåndet, fordi amningen ikke fungere.

    Jeg kæmpede og kæmpede i 5,5 måneder, indtil barnet nægtede brystet. Ja, faktisk var det, jeg frygtede mest ved at få barn 2, amningen… Og det hjalp så heller ikke, at jordemoderen med barn 2 nedladende bemærkede, at jeg da godt nok ikke havde ammet længe nok med barn 1 – det måtte vi søreme gøre noget ved! (Men det er svært at klippet et tungebånd i retrospekt…)

    Barn 2 blev i øvrigt fuldammet. Han blev bare lagt til, og det kørte fuldstændig af sig selv derefter. Han ville aldrig have sut eller sutteflaske. Og ja, det er på mange måde superpraktisk med et barn, hvor amningen bare virker. Men det er ingen skam at give flaske! Og børnene tager IKKE skade af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara

    Mim ældste datter fra start suppleret med mme. Dette fordi jeg havde så voldsomt et blodtab i forbindelse med fødslen at min krop var for svag til at producere nok mælk til at mætte hende. Jeg fik ligesom dig udleveret mme til hende allerede på barselsgangen. Dobbelt løbet fungerede ok i det første halve år, derefter fortsatte hun på mme/mad…
    Min yngste datter kom jeg slet ikke ordentligt igang med at amme. Jeg led igen et kæmpe stort blodtab ved fødslen og kunne sammen med min mand mærke at det ville blive for hårdt at skulle kæmpe kampen for amningen samtidig med det praktiske arbejde der ligger i at have et flaskebarn. Jeg havde en 2 årig der også skulle have så meget mortid som muligt. Derfor blev amningen efter få uger erstattet helt af mme. Jeg synes der er en vigtig pointe i at omstændighederne bare ikke er ens anden gang man bliver mor ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • stine

    Skønt indlæg. Jeg har som tidligere skrevet 3 børn – alle drenge i øvrigt. Ved barn nr 1 prøvede jeg at amme helt vildt og det ret hurtigt fik han MME. som min jordmoder sagde så sidder den gode mor altså ikke i brysterne. Ved barn nr. 2 tror jeg måske i virkeligheden jeg kæmpede lidt mere for at få det til at lykkes men hele tiden med bevistheden om at det var ok at give ham MME hvis det var. Der ammede jeg noget længere. Ved barn nr 3 havde jeg det sådan – lad os se hvordan det går. Og det har faktisk været ham jeg har ammet længst tid – men også ham hvor jeg i den grad var lige glad med hvad andre mente – og jeg vist jo at det nok skulle gå under alle omstændigheder. Og når der er nogen der har spurgt til det så har jeg bare sagt at jeg har gjort det på denne måde for det var det der passede bedst til vores familie. Det er svært for nogen at modargumentere…
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Åh. Jeg føler mig simpelthen så heldig. Man hører om så mange der har problemer. Min historie er den modsatte.

    Min søn havde brugt sin “madpakke” og blev lidt stresset under fødslen, derfor var hans blodsukker for lavt, og han fik mme med sonde i to dage. Så interessen i babsen var ikke så stor. Men en sød sygeplejerske havde lige taget, og fik koblet hoved og babs sammen da han var 1,5 døgn. Og siden da har det kørt problemfrit!
    Ud over de to uger hvor det nappede igennem lige når han tog ved har jeg ingen smerter haft. Ingen sår, revner, svamp, betændelse, mælkemangel eller noget. Og jeg føler mig så heldig! Tror de fleste oplever én eller anden form for problemer. Og hatten af for dem der kæmper! Virkelig!

    Jeg tror måske også bare der er kommet lidt meget fokus på, at det er helt okay at give flaske (og misforstå mig ikke, det synes jeg virkelig det er!). Men der er alligevel nogle stykker i min terminsgruppe, som har fortrudt ammestop. Som har givet op pga. sår, betændelse, lav produktion eller lign. Som måske kunne have fået hjælp at en ammevejleder eller fået hjælp til at lave en kombi.

    Amning er vildt. Og selvom jeg føler mit bare kørte er virkeligheden jo også, at jeg havde vanvittigt god støtte i min mand. Han kom med vand, skubbede puder ind de rigtige steder som støtte, lagde en bunke af sine slidte t-shirt ved min hovedpude, så jeg kunne skifte om natten. Havde ammeindlæg i lommerne når vi var ude, fyldte en hylde i køleskabet med hvidtøl, købte to forskellige cremer til brystvorterne, og mindede mig om at bruge dem efter hver amning. Nussede purken i nakken for at stimulere sutterefkeksen. Vaskede uldindlæg i hånden hver aften. Gav mig Panodil morgen og aften så jeg kunne holde ud af sidde på mit forstuvede haleben. Alt sammen helt at sig selv.

    Så deltagende tror jeg måske ikke alle mænd er i lige amning. Jeg forstår sgu godt hvis far tænker at her kan han ikke hjælpe. Men det kan han i den grad!

    En god mor er kærlighed og omsorg. Hun sidder ikke i brysterne.

    Men hvis man virkelig gerne vil amme, håber jeg man tager imod – og beder om – al den hjælp man har behov for! Og giver op når det er nok, hvis der så stadig ikke fungerer! En glad mor med overskud er det vigtigste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Hvor er det fint skrevet Mie❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Kunne ikke være mere enig, amning var en hård kamp o starten for mig, men jeg ville det bare så gerne og heldigvis havde jeg en rigtig god støtte i min kæreste og mor så det i dag bare køre på skinner. Støtte, et godt netværk og god konkret vejledning i starten er så vigtigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Men selvom man har alt den støtte, som man kan forestille sig, så kan det jo godt gå galt alligevel! Jeg ammede indtil min datter var tre måneder, har dog pumpet ud til hende siden da, men det var ikke bare den første uge eller to eller tre, at det var hårdt og svært, det var alle tre måneder. Og selvfølgelig er det OK at give flaske. Ligesom det er OK at få kejsersnit eller smertestillende til sin fødsel!(..)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Hej Julie

      Det er jo også lige præcis det jeg skriver? At man skal turde bede om al den hjælp man har behov for, hvis man ønsker at amme. Og er det stadig ikke en god oplevelse, skal man give op inden man kører sig selv ned på det? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Men der er bare en tendens til, at det netop beskrives som at “give op”, og at hvis man kæmper hårdt nok, så skal det nok lykkes. Betyder det så implicit, at man ikke har kæmpet “hårdt nok”, hvis det ikke lykkes?
      Åh hvor kan jeg mærke, at denne debat gør mig mega ked af det – fordi jeg netop har ret i mine formodninger om, hvad folk tænker om mig, når jeg giver min datter flaske. At jeg ikke har kæmpet hårdt nok, at jeg gav op mm. Men fair nok 🙂 Vi har alle vores kampe!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Hej Julie

      Jeg forstår godt det du skriver. Men jeg føler du lægger noget i det jeg skriver, som ikke er der. I denne sammenhæng ser jeg ikke nødvendigvis “at give op” som en negativ ting. Det handler for mig at se om at sige stop når man har brugt sine resourcer. Amning er fantastisk – men ikke på bekostning af sig selv, eller relationen til sit barn. Så jeg synes det sagtens kan være positivt “at give op” når man føler man har kæmpet nok.

      Jeg forstår godt din frustration – jeg føler måske bare ikke det er helt berettiget at vende den mod mig.

      Så har du ihverfald misforstået det jeg skriver fuldstændigt.

      Det eneste jeg stiller mig kritisk overfor, er at mange rådgives til at skifte til flaske, inden de f.eks. har snakket med en ammerådgiver. Og det er jo rigtigt ærgerligt hvis man virkelig har et ønske om at amme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Dejligt indlæg! Og meget relevant☺️ Jeg ammede de første 5 uger-ish og blev egentlig bare aldrig fan af det – så jeg stoppede. Jeg fik en mæt og glad pige ud af det, mine arme lidt mere fri og min mand kunne hjælpe – klart den bedste løsning for vores familie👍🏼
    Der findes lige så mange meninger og holdninger til amning eller ikke amning som der er børn. Så hvis alle fokuserede lidt mere på, hvad der er bedst for ens egen familie (og ikke stræber efter, hvad “man burde gøre”) så tror jeg på at alle er mere glade og trives. Og dét vil ens omgangskreds også nyde godt af – når man er i balance😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Se i England er det enormt sjældent du kommer forbi ammende kvinder. Størstedelen af alle mødre bruger erstatning og flaske – jeg tror det er pga dovenskab, det er en helt anden kultur. Selv på tv kører der reklame efter reklame for erstatning. Som dansker har jeg selv kigget skævt til det, og forstår ikke helt hvorfor man bevidst vil vælge den nemme løsning (som de tydeligvis gør). Vi vikinger er nok bare lidt stærkere 🙂 men hver historie er jo forskellig og der burde bestemt ikke være tabu omkring det. Man gør jo hvad virker bedst for en selv og barnet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Jeg studser over, at du kalder flaske for den nemme løsning. Jeg, der har haft et ukompliceret ammeforløb, synes sgu amning virker som den nemme løsning. Alt er øjnene, der ser…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lika

      Lige præcis min tanke. Det er ikke særlig nemt med flaske. Og alt det man slæber med ud, når man skal på tur. Jeg savner bestemt ikke den tid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Helt enig – jeg syntes, at det var SÅ nemt at man altid havde madpakkerne lige ved hånden – altid rette temperatur og ikke noget udstyr som skulle vaskes, koges før/efter et måltid. Virkelig smart, altså når det kører, selvfølgelig 😊
      Mit ammeforløb var nemt og helt ukompliceret, men jeg har aldrig set skævt til de mødre som helt eller delvist har brugt mme. I min optik er det vigtigste at ens barn er mæt og glad, og jeg har altid set det som et kæmpe privilegie, og ikke en selvfølge, at jeg kunne amme begge mine børn. Da jeg ventede mit første barn (for snart 8 år siden) var jeg mere nervøs for amningen end jeg var for fødslen, og sådan tror jeg egentlig at der er mange som har det – det er super trist og ærgerligt, men forhåbentlig kan indlæg som dette, og kommentarerne til indlægget, være med til at gøre amning mindre tabubelagt 👏🏼
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Jeg tror ikke Josephine mener at flaske er den nemme løsning rent praktisk. Men det kan føles som noget lettere inden man er kommet over “ammepuklen” og det kører. For når smerterne er væk, baby har lært teknikken og mælken flyder i den korrekte mængde og hastighed er amning selvfølgelig lettest.en man skal nå dertil 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Mht hvad der er mest udbredt i et givent land, kan det måske også blot være en kulturting. Jeg læste på et tidspunkt, at det i visse lande bliver set som gammeldags og sådan lidt social lavstatus at amme, hvorfor størstedelen af de veluddannede, velhavende mødre valgte at give erstatning. Det er måske et spørgsmål om markedsføring også? Lidt ligesom hospitalsfødsler vs. hjemmefødsler i USA i forrige århundrede?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har ammet begge mine børn (den yngste ammer jeg stadig), men har ikke et religiøst forhold til det. Det har bare været det nemmeste. Vi prøvede at introducere flasken for den ældste efter nogle måneder så jeg kunne få en pause en gang i mellem, men han nægtede og så gav vi hurtigt op, for så vigtigt var det ikke. Jeg forstår ikke behovet for at sondre mellem amning og “fuldamning”, og den rangering der er imellem de to ting. Folk skal jo gøre det der fungerer bedst for dem, det vigtige er at børnene får noget at spise…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina B.

    Det er virkelig ikke nemt med omverdenens syn på de ting man “bør” og “skal”.
    Når man stort set ikke har kunnet amme, og så oveni købet har fået kejsersnit, så er man i manges øjne nærmest ikke “rigtig” mor. Tro mig, det har jeg hørt et utal af gange.
    Heldigvis har jeg ikke været i tvivl om, at jeg ikke er mindre mor, og har også fokuseret på de positive ting ved f.eks. at give flaske.
    Det er bare ærgerligt at mange mennesker (kvinder mest), har brug for at fortælle andre, hvad der er rigtigt og forkert.
    Det kunne være fantastisk at tage debatten med hver vores holdninger, uden at man vil pådutte andre ens egen holdning, eller forsøge at få dem overbevist om at ens mening er den rigtige. Vi kunne lære rigtig meget af hinanden ved at være rummelige og nysgerrige 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Emilie

    Super emne du tager op. Jeg ammer og supplerer med me, men som én, der ikke ser noget romantisk i at amme, blev jeg overrasket over det reelle ammepres, jeg oplever. Det kan da virkeligt ikke være sådan en big Deal. Er der ikke sket noget de seneste år og med vores generation? Min fornemmelse er, at det var meget mere loose med vores forældres generation om man ammede eller ej.
    Frisind kom tilbage! Også når det gælder amning!

    Synes generelt altid, at jeg har en anden mening end flertallet af mødre, med alt lige fra smertelindring under fødsel, længde af barsel og amning. Da jeg nævnte overfor en kollega, at jeg kunne forestille mig at dele barsel halv/halv med min mand, fik jeg seriøst svaret: ‘ej, men hvorfor vil du så overhovedet have børn?’
    Av! Kald mig lige dårlig mor, fordi jeg gerne vil arbejde OGSÅ 🙁

    Så! Det jeg egenligt ville sige var, at der mangler en nuance i svarmulighederne. Nemlig: Jeg giver flaske/amning suppleret med flaske, og jeg har det helt fint med det. (I modsætning til: ‘jeg har kæmpet og kæmpet, men måtte give op og give modermælkserstatning til sidst’, hvilket igen indikerer, at man er en dårlig mor, hvis man ikke kæmper til det sidste for amning – og i det mindste har dårlig samvittighed over det ikke lykkedes).

    Tak for at tage det op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Det har du ret i – for sådan har jeg det jo selv (som skrevet i indlægget) 🙂 Og jeg synes egentlig ikke, at det ene udelukker det andet – altså, man kan jo godt have det fint med dér man nu er landet, selvom man i sin tid måtte ‘give op’ (igen, ref undertegnede:) )

      Og jeg tror også, der er sket noget med vores generation – jeg tror ikke, der var samme ‘pres’ tidligere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har termin lige om lidt, og jeg har tænkt mig at give det mit bedste. Går den, så går den – ellers er det også fint. Bebsen skal nok få mad. Har hørt de mest nedladende kommentarer fra jordemødre, faktisk. At mødre i dag giver for hurtigt op og ikke kan tåle lidt smerte. Jesus F Christ, siger jeg bare 🙂
    Min mor siger at hun fortryder at hun ammede mig til jeg var 11 måneder gammel, det var en evig kamp og jeg gad sgu ikke! Jeg skulle tvinges lige fra første dag og ville altid hellere have flaske eller grød (da den tid kom). Stædig har jeg altid været 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Kender du til det suppleringssystem der hedder s sns? Det er sådan en lille beholder man har om halsen og så går der en lille slange ned til brystet så man supplerer mens man ammer. Rigtig smart fordi man ikke risikerer at baby ender med at foretrække flasken.
    Og mere generelt så synes jeg også at flasken er et fint alternativ når amningen bare ikke vil lykkes. Til gengæld så bliver jeg så ked at af høre hvor mange der gerne vil amme, men som ikke får den hjælp eller støtte der er nødvendig. Jeg har fuldammet begge mine børn, men det var en kæmpe kamp begge gange og det var aldrig lykkedes hvis jeg ikke havde fået massiv hjælp og støtte begge gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Sofie

    Virkelig fint indlæg, tak for det!! Jeg har også når supplere nærmest fra start, og det var virkelig en følelsmæssig rutsjebane. Selvfølgelig skal han have mad nok, men åh hvor det kan skuffe og føles som et kæææmpe nederlag! Det tog også mig tid at “acceptere” flasken, men nu er det også en fordel 🙂 Amning er virkelig et følsomt emne og man får så mange (velmenende) råd kastet i hovedet som ny mor. Så tak for at du lige belyser dette 🙏🏼🙏🏼🙏🏼
    Dejlig at følge med – rigtig god søndag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Loulou

    Selv nu hvor jeg har en kernesund og glad datter på 3 år, kan jeg blive ramt af dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne give hende nok næring i min mælk/ikke kunne fuldamme og desuden måtte stoppe helt, da hun var bare 4 mdr. Jeg var nødt til at genstarte på medicin for en kronisk sygdom jeg lider af. Sundhedsplejersken fortalte mig, at min datter nok kun fik 10 procent af sin næring fra mig og resten fra me, og det gjorde mig simpelthen så ked. Der sidder så mange følelser i det der amning, og jeg elskede nærheden i det, men hadede følelsen af utilstrækkelighed når det ikke fungerede. “Man kan nok amme, hvis man er stædig nok,” sagde en ellers kær mor i min mødregruppe til mig. Desværre blev min følelse af ikke at være en god nok mor forstærket af den slags kommentarer fra omverdenen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Det giver simpelthen ikke mening at alle kan amme. I gamle dage var der jo ammere, som sørgede for mad til dem, hvis mor ikke selv kunne amme. Det er en tarvelig kommentar – bare fordi man selv har haft et godt forløb, skal man ikke mene noget om andre. Håber du havde overskud til at rumme sådan en kommentar ❤️

      Jeg tror dog at mange flere kan amme, end man tror. Men dels har alle ikke lyst, og dels får alle ikke den nødvendige hjælp til det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Man er mor uanset hvordan ens barn får mad, det sidder ikke i brysterne – det har jeg hørt mange gange når jeg har siddet opløst i tårer fordi det amning er en bitch!
    Jeg fik prof ammehjælp efter jeg sad og græd hele dagen efter vi kom hjem med vores meget lille dreng han vejede 2800gram ved fødslen og tabte sig lidt derefter. Så jeg har haft dårlig samvittighed over måske ikke at kunne give ham nok og har derfor overvejet mme, men det er stadig fuldamning herfra, jeg vil dog til en hver tid skifte til mme hvis ikke han tager nok på, der er nemlig ikke for en hver pris.
    Så længe man lytter til sig selv og har et barn der er sundt og rask, så op i rumpetten med hvor maden kommer fra. Mad er mad og alle bør gøre hvad de syntes er bedst og alle bør give et klap på skulderen uanset hvad, for det er fandme vildt at blive mor/forældre, så bare det i sig selv er en klapsalve værdi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg fik i marts en lille sag på 2400 gram. Og hun var også sulten, da hun kom. Hun fik ligeledes supplerende mme på barselsgangen – af de modsatte grunde af Elise. Det var meget vigtigt, at hun tog på, da hun havde tabt sig de sædvanlige 10%.. Men hun har aldrig gidet hverken sut eller sutteflaske, og fik kun min mælk indtil hun startede på grød. Jeg har det ok med at amme, jeg synes da, det har været praktisk og hyggeligt, men jeg har også været træt af det. Kedet mig, syntes det var lidt anstrengende. Og det synes jeg også, der er er tabuer omkring: det er ikke velanset at sige, at man ønsker sig, at baby ville tage en flaske, så far fx kan tage en nat, eller så man kan komme ud og spise med veninderne. Jeg tror, jeg hviler ok i mig selv. Jeg er i hvert fald ligeglad. Men jeg synes, de uskrevne regler har en virkelig vild tyngde.
    I øvrigt så skal man, som vi ved, ikke undervurdere de sociale mediers magt. Det, der foregår online er i mine øjne noget andet, end det der fx foregik i min mødregruppe (København) hvor folk altså ikke løftede et øjenbryn over hverken fuld- del- eller ikkeamning:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg sidder med en dreng i maven, og er altså dermed mommy to be, men jeg har aldrig skænket det en tanke.. Altså man skal vel bare gøre det der føles godt.. Mine ammebitionet (ha ha) er at jeg vil starte ud med at amme, og hvis det ikke er muligt (af flere forskellige årsager), så er det da bare MEGA skønt, at nogen har opfundet mme. Det er jeg taknemmelig for, så skal jeg ikke bekymre mig om min baby får mad:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Emilie

      Mega fin indstilling! Hold fast i det 🙂
      Det er nemlig mega fint, lige meget hvilken løsning du ender med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg synes det er mega fedt du bringer det banen! Selv synes jeg det er en trist tendens vi ser her i DK. At så mange mødre ender med at give flaske til trods for et stort ønske om at amme, men som ikke får den rette hjælp.. Det er en ærlig sag hvis man ikke har lyst eller andre omstændigheder gør man ikke kan, men jeg tror det er få, som ender med at give flaske, som havde det som plan fra starten af. Manglende hjælp burde aldrig være udslaget for at man vælger flaske til. Jeg supplere også selv fordi jeg ikke kan mætte mit barn nok fordi jeg ikke fik den rette hjælp i starten. og det synes jeg er så sørgeligt når jeg nu så inderligt ønsker at fuldamme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg fødte også et stort barn på 4700 og amning er gået fint. Men alle børn er forskellige 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg fødte en pige på 4700 g ugen efter Elise kom til verden og har derfor følt, at vi havde noget tilfælles. Derfor har jeg også været nysgerrig omkring hvorvidt du kunne nøjes med at amme – dog ville jeg ikke spørge, fordi jeg selv er blevet træt af, at skulle svare på den slags spørgsmål. Min datter fik mme inden min mælk løb til, men derefter gik det fint indtil sundhedsplejersken kom. Min datter havde dog ikke taget på, og der blev indsat endnu en kontrolvejning nogle dage efter. Der havde hun tabt sig rigtig meget og hun blev sat på mme igen. Det har dog vist sig, at der var en fejl i vejningen og at hun slet ikke havde tabt sig så meget – noget jeg havde på fornemmelsen, men.. Well nybagt og forvirret mor. Nu ammer jeg og hun får suppleret med mme med det samme. Nogle dage føler jeg, at jeg ligeså så godt kunne droppe amningen, da det vel primært er mme der ernærer hende. Andre dage går det bedre og jeg holder af at amme. Amning er lidt en bitch og er et mega vigtigt emne! (Som du gerne må skrive mere om, hvis du gider) 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Så fint indlæg… Ville bare lige byde ind med, at det ser ud til at man kan udfylde skemaet flere gange. Så jeg har udfyldt for begge mine piger, hvis ammehistorier bestemt ikke ligner hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kaffe på Christianshavn og om at flytte ud af byen..