#Onsdagsønskelisten

onsdagsoenskeliste-januar

Så’ det onsdag og dermed til en #onsdagsønskeliste – i helt og almindelig version;) Jeg fornemmer at det går mod lysere tidere og selvom kalenderen stadig melder vinter og januar, så begynder jeg laaaaangsomt (meget langsomt), at glæde mig en smule til forår. Hermed altså et par sager på ønskelisten lige nu:

  1. Jeg har nok vist den før, men den bliver ved med at spøge… Fra Monki.
  2. Pæn sorbet-farvelade fra Stine Goya – måske til barnedåb? [på udsalg]
  3. En lampe, der ville gøre det fint på mit værelse (… tilbage hertil, ved  lejlighed..)
  4. .. Og en puf – til samme.
  5. En fin top med prikker fra Gina Tricot<3
  6. En bog jeg drømmer om at flankere med varm chokolade og sovende Cornichon i barnevogn, når vi skal på skiferie lige om lidt.
  7. En fin skjortekjole  med små blomster fra Monki
  8. … no words needed.
  9. Badedragt fra Ganni – til babysvøm.. og påskeferie.
  10. Strikkjole med blondekant fra Zara [på udsalg]
  11. Høretelefoner – trådløse og noisecancelling. Mit rullende podcast-game ville jo virkelig blive opgraderet.
  12. De pæneste klassiske støvler i lys ruskind.

 

Jeg ligger lige lidt efter…

img_0744… sådan overall. Halser efter det hele. Irriterende, når der er så meget man gerne vil. Og jeg bliver træt af mig selv, når jeg liiiige skal nå at svare på en mail, istedet for at kigge mit barn dybt og kærligt i øjnene og være nærværende, når jeg kan mærke hun gerne vil have kontakt. Øv. Så damer. Jeg skruer lige lidt ned for blusset – kan ikke følge med.

Ambitionen om et dagligt indlæg må lige tilsidesættes et par uger. Og jeg er endnu sløvere i kommentarsporet end normalt. Dem, der tror, at barsel ikke er et fuldtidsjob, skulle have sig en røffel skulle de;) Og heldigvis ved jeg jo, på 10. år, at lidt lavere blus kun opdages af mig selv. Næsten, ihvertfald. Men således er dette indlæg altså også mest bare en dulmen af egen dårlige samvittighed…

Jeg vil begrænse min computer og telefontid til det her lille hjørne. På Cornichonens værelse. Hvor jeg med en silkesnor kan boppe lidt til slyngevuggen, når hun alligevel sover lur. Og derudover vil jeg hellige mig barselslivet. Nyde nybagte boller med damerne fra min mødregruppe, babysvømning, babygymnastik, legetid med Cornichonen, babybio, kaffedates, gå til babyførstehjælpskurser og trille ture med vognen – og skubbe den dårlige samvittighed over digitalt fravær helt ud på et fjernt sidespor…. Og igen – jeg ved godt, at I ikke forventer en forklaring. Det er bare rart – for mig selv – at have sagt det højt <3

 

 

Opfølgning: den med amningen og ammebitionerne…

amning-1-of-1

Ok, damer – så har jeg haft tid til at regne lidt på jeres svar. Og til at læse dem alle igennem. Min tanke var egentlig, at statistik-indsamlingen ville være dét, der var det bærende, men så bød I ind med alle jeres historier og oplevelser i kommentarsporet, og på en eller anden måde blev dét, kommentarsporet, en helt vildt vigtig del af dét indlæg… Dialogen jer imellem og det lidt ‘risiko-frie’ møde, det trods alt er på digital skrift – nogle ting, blandt andet sådan noget med amning, kan være drøn-ømt.. Det véd vi godt, allesammen. Og derfor kan dialogen være svær med dem man kender, dem man skal stå ansigt-til-ansigt med i mange andre sammenhænge også.

Men hér kunne I altså byde ind. Både jer der ikke forstod, og jer, der selv havde prøvet. Både det ene og det andet. Og jeg må altså rose jer, for jeres pæne måde tale sammen på, selv om dét, der kan flosse kanterne lidt – jeg fornemmer i hver eneste kommentar, en genuin lyst til at ‘mødes’. Til at forstå hinanden. Og dét gør mig glad. For når vi er dér, så er der ikke langt til, at vi kan få nedbrudt nogle af de der forventninger der er til amning. Og til nybagte mødre. Dem der startede det hele, med dét indlæg.

… Og den næste del af dette indlæg, vil jeg næsten anbefale, at man hopper over, hvis man sidder med en gravid mave. Der er ingen grund til at gå og forvente andet end, at det selvfølgelig kommer til at spille for dig og dit barn<3 Men sæt et bogmærke og find det frem, når poden er et par dage gammel, hvis du sidder og bakser med det. Så man lige kan sænke skuldrene en gang. Og ryste forventningspresset af sig. Sige til sig selv, at det er helt normalt og helt ok.

Men hvad sagde statistikken så? Jo. I er næsten 2000, der har svaret. Og heraf, er det kun lige godt halvdelen, der fuldammer. 54%, for nu at være præcis. Der var én kommentar til forrige indlæg, der bed sig særligt fast i mig. Ramte, om man vil. “Det kan jo ikke passe, at menneskeheden pludselig ikke længere er i stand til at brødføde sine børn”. Ish. Det er ikke ordret citeret. Bare sådan, den har kørt på repeat i mit hovede siden jeg læste den. For jeg ved jo (rationelt), at det er rigtigt. Og hvorfor sidder vi så næsten halvdelen, og har problemer?

hvor-mange-ammer-og-giver-mme

For egen regning har jeg tænkt meget på det, og selvom jeg ikke kan komme med et entydigt svar, så har jeg en idé (… og jeg vil undlade at komme nærmere ind på hvad, fordi jeg nødigt ser dette indlæg vende sig til en politisk diskussion).  Men at komme til de konklusioner, provokerede mig i – ikke på den sure måde, men på den måde, der fik mig til at gøre noget. Og derfor bookede jeg en tid til en ammekonsultation hos Babyinstituttet. Sent, med en baby på 3.5 måned, ja. Men hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg for evigt tænke “Hvad nu hvis?” og “Gjorde jeg nok?”.
.. Og dét med at få hjælp, er heller ikke unormalt, hvis jeg kigger på jeres svar. 30% af jer, synes det var let. A walk in the park. Mens resten – mere end 2/3 – har måttet kæmpe. Enten forgæves (12%) eller med delvis (15%) eller fuld (36%) succes…

amning-etablere-kamp

Det betyder også, at hele 20% dropper amningen allerede efter  de første måneder, mens vi er 19% der må supplere med MME.. Og det der med MME er altså no joke eller den “nemme” løsning, som nogle kom til at kalde det i kommentarsporet (ikke af ond vilje, tror jeg..). Det er åndssvagt dyrt og et cirkus med flasker der skal vaskes, skoldes og klargøres (.. på alle døgnets timer.. med en sur baby på armen). Vand der skal koges, afkøles og jeg ved ikke hvad. Maden er aldrig klar. Barnet bliver altid utålmodigt, sur. Og så er der det der lille stik i hjertet, hver gang man må hive flasken frem i offentlighed. “Hvad mon de andre mødre tænker?”. Årsagen til, at jeg alt for mange gange har hørt mig selv forklare: “Jamen jeg ammer også. Jeg kan bare ikke følge med.”..

 

Så damer. Fellow moms. Det her er virkeligheden, og jeg håber, at den kan hjælpe med at sænke nogle skuldre derude. Hvis det bakser, er du langt fra alene<3 

 

 

 

 

Links til din weekend-kaffe: januar edition..

januar-links

Så er det blevet tid til januars omgang af hyggelige weekend-links. Eller. Læsværdige. Seværdige. Den slags, der fortjener at blive flankeret af en kop kaffe og 10 minutters ‘mig tid’. I toget på vej hjem. Søndag morgen inden verden vågner. Eller øjeblikke, der ligner.

de her brownie cookies med karamel og havsalt.. oh they’re happening.

.. den her video fra Kenzas bryllup.

.. hvilket minder mig om det her lille lykkelige tilbageblik <3

.. synes det her er sådan en god idé – perfekt til travle damer.

.. jeg overvejer (med tryk på overvejer), at bage kagen til Cornichonens kage selv. Jeg er derfor igang med solid research på emnet. Pt er jeg noget til buttercream.

.. Men altså – skal jeg være realtistisk, så ringer jeg nok bare til dem her.

.. on another note, har jeg opdateret min tictail – blandt andet med noget af Cornichonens. Ammepude, ligge-autostolen, en vikle, noget tøj etc. 🙂

.. og lidt skamløse selv-promovering, men der er altså hyggeligt – lige her..

.. fine Taza, der får mig til at drømme om at tage til Italien med min lille familie til sommer lige her.

Bolig: lidt nyt til væggen…

billedvaeg

Den der store tomme grå væg i bunden af vores stue, nærmest skriger på at blive udsmykket med lidt fint på væggen – men som det altid er (… ihvertfald for mig), så er det der med at få hængt billeder op, noget af det allersidste man får nået…

Et par af jer, har også været efter mig og spurgt om vi ikke skulle have noget på væggene, og jo jo – jeg har bare ikke nået det endnu. Men nu er jeg da kommet lidt videre. Bare lidt. For jeg har fået lagt en plan for billedvæggen på endevæggen OG fået bestilt de plakater vi mangler.

Det meste har vi, heldigvis, i forvejen, men jeg har længe drømt om en billedvæg, så der må suppleres lidt. I kan se, hvordan det tidligere har set ud i indlæggene HER og HER.

Billedet hér, har jeg bare lavet i Photoshop, men jeg glæder mig til at kunne vise den ægte vare frem, når plakaterne dukker op…… og de er kommet op på væggen;)

Dem jeg har vist hér er fra venstre til højre:

  1. Palmer
  2. Eucalyptus
  3. Roser
  4. Brooklyn
  5. Vores bryllupsplakat
  6. Hav
  7. Lyserødt havskum

… de to små længst til højre er billeder jeg selv har taget i hhv New York og Paris, og som jeg vil printe på den fotoprinter jeg snakkede om forleden dag i forbindelse med Cornichonens dåbsinvitationer.