Du læser nu
Hængepartier…

Hængepartier…

acie-mu%cc%88nchen-rejser

… jeg hader dem som pesten, kan I tro. Sådan nogle man skal gå og tænke på og hele tiden kommer i tanke om på de mest ubelejlige tidspunkter, hvor man alligevel ikke kan gøre noget ved dem, andet end sige til sig selv, at ‘det skal jeg også lige huske…’. Så derfor dette indlæg – ser I venner, listen over hængepartier er blevet noget lang;)

  1. Jer der gerne ville have filen til mine barnedåbsinvitationer kan altså finde den her de næste 7 dage (så få den lige downloadet med det samme;)) – den kræver photoshop (og muligvis også, at I downloader et par fonte – det er jeg faktisk ikke sikker på).
  2. I var også en del, der gerne ville have en opfølgning på den med ammekonsultationen og den får I hér: hjalp det? Ja og nej. Vi kom sent og det er svært at rette på noget, når barnet er 3.5 måned. Gav det ro i maven? Ja, helt vildt. Som jeg sagde til en veninde, der lige har født: “I starten accepterede jeg, at bare ikke kunne fuldamme. Med tiden og overskuddets retur er der nogle ting, der er gået op for mig – mit ammeforløb sejlede ud af kurs, da jeg ikke fik nok hjælp. Med et stort sultent barn, der bliver startet op på MME allerede få timer gammel, er det bound to go wrong, hvis ikke man får hjælp. Det vidste jeg bare ikke da. Og når først dén erkendelse er gået op for én, så kan man jo ikke sove om natten, før man får bedt om den hjælp. Omend 3.5 måned for sent. Så det gjorde jeg. Nu har jeg gjort alt. Nu er der ikke fler ‘Hvad nu hvis?’ tilbage…. Og dét har også værdi.”… Ville jeg gøre det en anden gang (lidt tidligere) – stort rungende JA.
  3. Tak for alle jeres pletfjerningstips – I er mange, der anbefaler sollys, men hvad gør I så de 11 måneder om året, hvor solen ikke skinner?! 😉 Ej, jeg har taget almindelig ufarvet opvaskemiddel med og satser på at klare mig igennem med dét.
  4. I er også et par stykker, der har bedt mig skrive når min Gina-ordre kom og hér er dommen: bukserne med svaj (reklamelink) ER life, men den lange længde er meget lang. Selv på mig. Jeg skal have et ekstra par i den korte længde (dem her)(reklamelink) . De prikkede bukser (reklamelink) er også virkelig nice, men store i størrelsen. Mine røg retur og jeg overvejer at genbestille i 1 eller 2 størrelser mindre.
  5. … Det her er ikke et hængeparti, men ville bare fortælle: købte de her støvler igår (på trods af at Skjortens Rejsebureau har strengere bagagerestriktioner end selv det mest emsig lavpris-flyselskab, tsk tsk). Jeg føler mig smart.
  6. Og et sidste hængeparti: jeg når ikke at have #onsdagsønskelisten klar til imorgen, men den kommer. Promise:)

Alright, det var dét. Nu kan jeg bedre holde ferie uden at skulle gå og huske på.

Klem fra München

PS: som jeg skrev for et par uger siden, så har jeg ligget lidt efter siden nytår – derfor har jeg også kun nået at forudplanlægget et par enkelte indlæg, og ved derfor ikke helt hvordan frekvensen på indlæg kommer til at se ud mens jeg er på ferie…. men instagram er der fuld gang i altid –  I finder mig på @acieagurk <3

 Kommentarer (13)
  • Kære Acie
    Faldt netop over din invitation til lillebrors barnedåb. SÅ fin! 🙂 Kan se, at du også har kreeret en i pigeversion – men jeg er 2 år bagud med at downloade… Har du mulighed for at sende et nyt link, når det passer ind i barselsboblen?

    • Hej Kristina

      Jeg har skiftet computer siden jeg lavede dem til Elise og kan død og pine ikke finde den gamle fil længere. Det er jeg altså ked af!

      klem

  • Kære Acie,
    Tak for link til invitaition 🙂
    Du har givet mig blod på tanden til selv at lave min egen. Jeg er rimelig ferm med Photoshop, men jeg har svært ved at se, hvor jeg skal finde nogle ordentlige billeder i en stor størrelse henne (i stil med dem, du har på din invitation). Hvor finder du dine billeder/print til invitationer m.m.?

    • Jeg bruger gerne Creative Market – dér kan man købe alle mulige pakker med billeder, grafikker, fonte etc 🙂

    • Tak! Jeg har nu lavet en (mega flot) invitation med en template derfra. Det bliver ikke sidste gang, jeg prøver det 🙂

  • Læste lige din overskrift som ‘Hængepatter’😂🙈 Åhhh gud – hjernen spiller altså en et pus når man er mor til 2 unger og man får for lidt søvn😂 Men altså, tak for tip med bukser. Skal vist bestille sådan et par hjem til barselsuniformen!

  • Åh på billedet i dette indlæg ligner det du sidder over for et virkelig godt sted at shoppe – oberpollinger – hvis du ikke har været der, specielt deres kids afdeling, så kan det virkelig anbefales 💸💸😆

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top