En ny jeansgarderobe til en ny (mor)krop..

Jeg har ikke helt vænnet mig til den. Morkroppen, that is.”Der sker ligesom noget i dét område” sagde én af dem vi var på skiferie med (og som har to børn på hhv 3 og 7), og gjorde en malende bevægelse med hænderne omkring hofterne.

Og ja. Det gør der. Og det er ikke fordi jeg som sådan er træt af det – det nye hylster. Jeg er ret begejstret for, hvad min krop har præsteret (som jeg tidligere har fortalt, så følte jeg mig ca. som den mest badass mor i hele verden, da jeg havde født Cornichonen og jeg lapper stadig lidt anerkendelse i mig, når medmødre hører hvad hun vejede, da hun blev født..) og iøvrigt stadig formår (for tiden vågner myret hver 3. kvarter. Hele natten. Hver nat. And yet, I’m still alive.. Dét er amazaballs på så mange planer). Men det er bare nyt. Og jeg skal lige finde hoved og hale i det.

I starten gik det ret godt – dét med at komme i ‘rigtigt’ tøj. Jeg havde savnet min garderobe helt vildt og glædede mig til at gense nogle af garderobe-favoritterne, som ellers havde været off limits, på grund af bulen. Men min jeansgarderobe var reduceret til 1 enkelt par jeg stadig kunne passe, og pludselig fandt jeg mig selv i samme barselsuniform over and over again.. Leggings Yogapants og en strik.

Og imens gik jeg lidt og ventede på, at det gamle og velkendte agurkehylster ville komme retur, sådan af sig selv. Altså hører man ikke altid at amning og gåture med barnevognen ligesom smelter graviditetskiloene af!? Well, ikke hér, damer. Det er ikke for sjov, at jeg i Februar-listen nævnte dét med, at jeg skal have meldt mig ind i et fitnesscenter igen. Der er intet der ‘bare smelter’ hér.

Men indtil fitnesscentret har gjort sit, har jeg taget konsekvensen af det nye hoftemål og bestilt nogle nye jeans. For det gør mig heller ikke noget godt, at leve livet i en permanent søndagsuniform. Jeg vil gerne tilbage til ‘mig selv’. Er træt af livet i hestehale og barselstøj – og savner at føle mig som mig. Og ikke kun på ‘garderoben’, men også på noget af det andet.

Jeg startede i München – fik ordnet mine bryn og hvilken forskel det kan gøre (for én selv). Fortsatte med at købe nogle nye beautyprodukter i håbet om at få taget makeup på bare engang imellem. Og da vi kom hjem igår, lå der så en pakke med rigtige jeans (altså ikke den slags, der har et bredt jerseystykke som linning) og ventede på mig. Og nej, Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg er stadig på barsel, og mit barn sover stadig ikke – så jeg er også realist, og véd godt, at det nok ikke vil lykkes hver dag. Men nu har jeg da i det mindste skabt rammerne for egen succes fremfor det modsatte.

De nye jeans er fra Ellos og jeg har bestilt dem her (som jeg har på på billedet), dem her og dem her. Og jeg kunne sige mange positive ting om alle 3 par (.. ikke mindst om dét par med ‘powerstretch’ – en blid overgang fra leggings yogapants til jeans), men det allerallerallermest positive jeg har at sige om Ellos’ kollektioner er egentlig mere generelt: deres jeans fås i størrelse 34-52. I deres mainline. Og så har vi slet ikke engang nævnt deres plus size linie. Hér er plads til alle. Også os, der altså lige har en periode, hvor hofterne er lidt bredere end normalt. Så tak for dét, Ellos.

I kan se Ellos kæmpe udvalg af jeans hér – og der er -20% på dem i anledning af Brand Days indtil d. 26/2, og det får de fleste af deres egne jeans ned i en pris på 319kr på par. Overkommeligt med andre ord. Jeg overvejer om jeg også skal bestille dem her – nu jeg er igang 🙂