Du læser nu
10 ting jeg vil lave i marts…

10 ting jeg vil lave i marts…

outfit-graa-soendag-i-paris0

[I marts sidste år havde jeg det bare virkelig dårligt – men for to år siden var jeg i Paris. Og på Puerto Rico. Spiste dem her. Og DIY’ede dem her. Og den hér.]

  1. Tage på ferie. Juhuuu! Igen! Vi skal til Frankrig og jeg glæder mig allerede til de mange croissanter jeg skal spise.
  2. Komme i træningscentret mindst 5 gange (jeg skal jo ud og rejse)
  3. Komme en tur på Louisiana – det har stået på barselslisten alt for længe.
  4. Spise en hindbærsnitte… Mhmm.. Hindbærsnittecraving. Måske endda bage nogle selv?
  5. Gå lidt mere i jeans og lidt mindre i leggings. Men det har vi snakket om.
  6. Holde barnedåb – det føles så mega voksent.
  7. Drikke forårskaffe på trappen i haven. Nu MÅ det snart blive lidt varmere, så man kan den slags.
  8. Få opdateret lidt på bloggens design. Jo. Det trænger. Har I set, at der allerede er sket lidt? “LÆS MERE” er forsvundet – jeg skal selv lige vænne mig lidt til det, synes det roder. Men hvad siger I? Yay or nay?
  9. Få hængt billederne op i stuen. Nu skal det altså være! Nogen, der har nogle gode tips til, hvordan man får billeder på en billedvæg til at hænge lige?
  10. Tage på frokostdate min mand, mens Cornichonen bliver passet. Jeg trænger til at komme på date!
  11. OK I får lige en ekstra: Få indrettet det sidste værelse i huset, der mangler. Mit værelse. Mors værelse. Jeg glæder mig til at vise jer det.

Jo, det var listen. Hvad har I mon på jeres martslister?

outfit-graa-soendag-i-paris1-1

test

 Kommentarer (8)
  • Juhuuu, endelig forsvandt “læs mere”!! *danser en lille dans* Var faktisk holdt lidt op med at læse herinde pga. den, selvom den har været her længe, men gad bare ikke rigtigt de ekstra klik, og så blev jeg doven, selvom jeg lagde vejen forbi og smuttede derfor hurtigt igen. Nu skal jeg have catchet up med de indlæg, jeg er gået glip af, og jeg kommer snart igen, for det er da for møg-lækkert, at den knap er væk, whee! 😀

  • Hej A.C.
    Ligge et par spørgsmål, som ikke relaterer sig til dette indlæg, men here goes. Jeg så din story med post-fitness-ømhed – så sjovt, og så genkendeligt:-) Jeg vil høre, om du ved hvordan din trappe er behandlet? Jeg står selv og skal renovere trappe og går efter det samme lyse udtryk som jeres. Jeg er nok ude i noget hvid lak til den, men er bange for, om den bliver for glat af det. Er jeres meget glat? Sorry for de mange spørgsmål, der er lidt af en skov af nye issues, når man sådan har købt hus:-)

  • Yay til at slippe for læs mere-knappen! Billeder får du til at hænge lige ved at bruge en linjelaser, der kan købes i byggemarkeder. De er ikke helt billige, men Silvan har en fra Bosch til 400 kr. Resultatet bliver snorlige og superflot. FYI kan laseren også bruges til at få juletræet til at stå HELT lodret 😃😂

  • Ihh, sikke en rar måned, du går i møde! Jeg kan selv se frem til to ugers ferie, hvor turen går hjem til lille Danmark. Glæder mig så meget! 😀

  • Så meget YAY til, at “læs mere”-funktionen er fjernet. Det er meget rarere for os læsere ikke at skulle klikke på den knap. Så tak for det :D!

  • Jeg skal det omvendte af dig ; nemlig flytte fra vores dejlige hus, hvor vi har boet i 12 år og ind i en også dejlig lejlighed med stor altan. Bliver meget mærkeligt, har nemlig boet i hus i 25 år. Men børnene er væk og en ny epoke starter… Har ikke brug for 200 m2 mere med masser af arbejde i både hus og have. Men nyd Jeres nye hus, det er det dejligste med unger…. Så må vi se om vi kan holde ud at komme på 1. sal ….. Ha ha

  • Dejlige ting! Og sjovt du nævner det med dit helt eget værelse, det har jeg også lige lavet indlæg om. Jeg tror bare voksne kvinder har brug for deres eget rum. Især når der er mand og børn der løber rundt.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top