Et hyggeligt weekendprojekt.. – ACIE
Om at kunne føle sig tryg..

Et hyggeligt weekendprojekt..

fodaftryk-handaftryk-baby-kit-5-of-6[Dyyyb koncentration – det er sværere end man skulle tro, sådan at styre et par små sprælleben]

I sidste weekend fik jeg e n d e l i g taget mig sammen til at få lavet de hånd- og fodaftryk af Cornichonens små hænder og fødder – den dårlige samvittighed har naget i måneder, for jeg synes allerede, at de er blevet så store (hænderne og fødderne, that is) og jeg ærgrer mig helt over, at jeg ikke fik det gjort, da hun var spæd.

fodaftryk-handaftryk-baby-kit-6-of-6

Nuvel. Man kan jo ikke nå det hele, og bedre sent end aldrig. Vi brugte det her kit, som jeg (eller rettere Legetante Grit) tippede om, da vi snakkede om leg og læring med vand. Jeg skyndte mig selv at købe et sæt, for som sagt, så stak det liiiige direkte til den dårlige samvittighed.

fodaftryk-handaftryk-baby-kit-4-of-6

Siden tog vi på ferie og så gik tiden – men i weekenden skulle det altså være, så jeg mobiliserede mand og barn og gik ellers igang med at rulle små fine cirkler ud af det modellervoks-agtige afstøbningslér.

Jeg brugte en lille skål som skabelon, så de blev helt runde, og så var det ellers bare om at få Cornichonens hænder og fødder trykket godt ned i massen.

fodaftryk-handaftryk-baby-kit-3-of-6

… Ooog nu har vi altså hele 5 aftryk af hendes små lemmer, som jeg ikke aner hvad vi skal bruge til, men som mit sentimentale hjerte synes er ret hyggelige. Jeg tror ikke det er nogle vi kommer til at have stående fremme, men snarere kommer til at have liggende i en lille kasse – sammen med hendes første pasbilleder (nååårh de er søde), den lille hue hun fik på, lige da hun blev født og den slags andre små hyggelige sager, som hun så selv kan få en dag. Jeg irriterer mig stadig over, at jeg ikke fik hendes lille ankel-strimmel med hjem fra hospitalet, men den faldt altså af på barselshotellet, og jeg havde travlt med andre (og mere vigtige) ting, så jeg fik den ikke proppet i tasken og taget den med hjem…

fodaftryk-handaftryk-baby-kit-2-of-6

   

3 kommentarer

  • Marie S

    Tak for tippet Acie! Har lige trykket køb på Infant Art sættet, så nu er der er projekt til næste weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan evt lige tage et sugerør og lave hul i toppen, så du kan hænge snor i til juletræet. skriv på bagsiden eller skriv med små stibler navn og årstal. Vi har lavet det samme og så lavet årets julekugler med dem 😊 Det er altså ret hyggeligt. Så er der et aftryk for hvert år. Så får man dem da brugt en gang om året. Tænker også de små vil synes det er lidt sjovt når de bliver større og bedsteforældrene tuder seriøst over det hver gang. ❤️😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg nåede aldrig til at få lavet de aftryk, da vores børn var små.. Nu er mine børn 13 og 15 (og knægten på 13 render rundt på plader i en størrelse 46,5 – så der skal eddermame noget modellervoks til, haha!)
    Men jeg lavede det engang som en gave fra min niece til hendes forældre; sådan et digt (som jeg havde printet fra nettet), og så hendes små, søde håndaftryk på. Jeg lavede dem selvfølgelig i sort maling (så de var lidt stilrene, øh?), og jeg har sjældent grint så meget, som da vi lavede dem. Sort maling über alles! Det var lidt svært at bortforklare de sorte malingpletter på hendes tøj (selvom hun kun var i en body og totalt pakket ind i forklæder)..
    Nå, men altså; hyggeligt projekt! I bliver helt sikkert glade for at have dem i gemmerne 🙂 (Og hold kæft, hvor er hun en lækker baby! De der lår-elastikker…😍)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at kunne føle sig tryg..