Du læser nu
5 tip til at babysikre din bolig…

5 tip til at babysikre din bolig…

baby-sikkerhed-gitter-1-of-4Okay, der er ingen vej uden om nu. Hun kravler møver med lynets hast og synes a l t er spændende og skal udforskes. Det er så dejligt og sjovt, at se hende indtage verden på den måde, men også lidt angst, for pludselig er alt jo farligt (.. slap af, mor).

Derfor har jeg været igang med at babysikre hytten – mine tip er, langt henad vejen, samlet op til et kursus i babyførstehjælp jeg var til tidligere på året, så det er altså én med forstand på’ed, der har inspireret og ikke bare en forstadsmors (.. mig altså) egne ‘gode’ idéer.
Nuvel. Det er jo ikke sikkert alt er relevant for jér derude, men hér er ihvertfald lidt inspiration – og de der har interesse kan rulle indlægget ud for at se hvad vi har gjort for at babysikre #HomeSweetKysten <3

— følgende indholder reklame, iform af produkt modtaget i gave —

Trappegitre: den er lidt given, men alligevel – vi har bestilt trappegitter til vores trapper. Den model vi har, kan I finde hér – jeg kan godt lide at den låser af sig selv, for man har jo typisk hænderne fulde (som i en baby på armen), når man går op af trappen. Vær opmærksom på, at den ikke er vildt bred – jeg har måttet bestille en forlænger, som jeg går og venter på.

baby-sikkerhed-gitter-4-of-4Dørstoppere: Ham der afholdt førstehjælpskurset kunne en frygtelig historie med et barn, der havde fået klemt fingeren af i en dør, der smækkede – får stadig pletter for øjnene, når jeg tænker på det. I disse tider, hvor døre/terrassedøre/vinduer står åbne, er gennemtræk nærmest bound to happen, og det betyder døre der smækker… hårdt. Vi har derfor sat dørstoppere på alle vores døre – denne model kan næsten ikke ses, og hvis man sætter den som vi har gjort, kan fingrene heller ikke klemmes i ‘inderleddet’ på døren. Alternativt kan man få sådan nogle hér, men vores døre er for høje til at de virker, så det skal man lige være obs på.

kravlegard-1-of-1

Kravlegård: Og så den hér, som føles lidt old school og sikkert også kan dele vandende, men det var den gode førstehjælpsmand, der talte så varmt, så varmt om den klassiske kravlegård. Jeg kunne aldrig drømme om at placere Cornichonen dernede i timevis af gangen, men nogle gange, hvis mor skal tisse (og jo, hun har været med ude og tisse hundreder af gange, men det er altså besværligt at forsøge at få bukserne af, med en baby på armen….), eller pakke bilen, eller trille vognen frem, eller andet der nu måtte kræve 5 minutter med to arme og opmærksomhed et andet sted, så giver det mig enorm tryghed, at jeg ved, hvor hun er, og at hun ikke ligger og slikker på en stikkontakt eller er igang med at lave hovedspring ned af hovedtrappen. Det var lidt en kamp, at finde én der var pæn, men det lykkedes til sidst – vores har vi fået i gave af Jollyroom og I kan finde den HER. Legetæppet nede i er også fra Jollyroom – det kan I finde HER. Bestiller man kravelgården er det en god idé også at tænke på et legetæppe – ellers er bunden altså lidt hård (den er ikke polstret).

Fjerne kemikalier: Rigtigt mange har opvasketabs stående under vasken. Eller WC-rens ved siden af toilettet. Det havde vi også – det giver jo så god mening! Men det er lige i perfekt højde for små nysgerrige fingre, så derfor er alt den slags nu flyttet væk fra børnehøjde.

baby-sikkerhed-gitter-2-of-4

Stikpropper: Det er vist egentlig overflødigt med nutidens stikkontakter, men omvendt sådan en lillebitte billig ting, man så let kan gøre, at det føles dumt at lade være. Vi har mega mange stikkonktakter i gulvhøjde og Cornichonen e l s k e r dem. Så spændende! Vi har nu sat plastik-propper i alle stikkene. Dem kan I finde hér.

Jo, det var dét. Har I derude mon gode tip at tilføje? Ting man måske ikke tænker på? Do share!

 Kommentarer (10)
  • Vi har sat strips på alle de nederste vinduer… ikke så kønt, men hellere det end en lille pilfinger, der får rodet vinduerne åben (de har forsøgt – på trods af strips). Vi bor i stuen – men det kan stadig gøre ondt at falde ud.
    Derudover har vi børnesikret de nederst køkkenskuffer. Både for at beskytte børn – og indhold.

  • Har lige bestilt kravlegården hjem 😀 Men jeg gad godt høre hvor du har taget babyførstehjælp henne? Det vil jeg nemlig rigtig gerne!

  • Vi har også flyttet alt fra under køkkenvasken efter en førstehjælpsunderviser fortalte, hvordan børn kan tro, at opvasketabs er slik…
    Vores ældste datter har en halvhøj seng – vi har fjernet nederste trin på stigen, da lillesøster ellers kunne kravle op (med stor fare for hovedspring ned).
    Man kan få sådan nogle smarte låse/lukkere til køkkenskabene – hvis ikke lige junior skal smadre alle glassene…

    • Ja lige præcis – og de er nogle kradse nogen, de tabs dér, så det er ikke for sjov. Puha.

  • Gode tips! Vi har ikke benyttet os af noget af det, der er nævnt. Har så heller ikke haft trapper og har det stadig ikke. Men noget vi i denne omgang gør er at sætte gummihjørner på vores køkken ø. Min dreng løber af sted og den skarpe bordpladekant gør mig konstant nervøs. Så det er noget vi skal til at gøre noget ved.

    • Uf, det forstår jeg godt – det er jo et helt nyt game, når de begynder at løbe rundt. Kan vi pakke dem ind i bobleplast?

  • Ekstremt vigtigt at sikre vinduer og altandøre især hvis man bor i lejlighed. Skuffer med knive. I det hele taget skuffer hvor man kan få fingre i klemme.

    • Ja, GOD pointe – jeg tænkte bare ikke over det, da vi jo selv bor i hus og derfor ikke har dét problem 🙂

Svar Signe Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top