juni 2018 – ACIE

Årets sommer-litteratur?

Vi drøner i sommerhus nu i weekenden – igen. Det skulle blive så dejligt vejr, og jeg satser på både dyp i havet og tid til at bladre lidt i en bog (… eller lytte lidt til en lydbog som på billederne her), mens farmor og farfar underholder mit afkom.

Ooog så er der jo også kun et par uger til vi tager på sommerferie, hvor jeg forhåbentlig får tid og lejlighed til selv samme aktivitet.

Men lige i år har jeg altså ikke haft hverken tid eller overskud til at gøre min sædvanlige research på litteratur-fronten, og jeg er helt idé-forladt til, hvad jeg skal give mig i kast med. I sidste uge var jeg på biblioteket og blev helt forpustet over de mange valgmuligheder, endte med at vælge en tilfældig sag fra hylden og er nu gået død på side 22 – ingen større succes altså.

Så dérfor – kunne I ikke lokkes til at dele jeres bedste bogtip? Måske vi kan inspirere hinanden – eller rettere, I kan inspirere hinanden. For jeg er, som nævnt, virkelig dårlig inspiration i år.

Jeg har ingen stærke litteratur præferencer – eller jo. Min ferielitteratur må gerne være lidt letlæst og ikke for tung. Og jeg orker ikke læse om dårligdomme, der rammer børn. Men derudover ingen præferencer.

Mon I kan lokkes til at dele jeres bedste bog-tip?

PS: Jeg var virkelig gravid, da de her billeder blev taget sidste sommer… Det er helt sjovt at tænke på nu 🙂 

 

Lykkeglimt #23

Det et på høje tid med en lille gang #lykkeglimt – de sidste par uger, har været virkeligt rare. Fuld af gode oplevelser og dermed altså også lykkeglimt <3 Masser af god mad, date nights, lyserøde solnedgange, have lykke og luftige sommergevandter – jo, du kan nu noget, du danske sommer.

[Første date-night post Cornichon og København kvitterede med den helt store charmeoffensiv]

[Studenterbrødet – bagerens mest undervurderede kage]

[Alle favoritterne på MASH]

[Jeg har det virkelig ambivalent med Nyhavn – det er, i mine øjne, et gedemarked uden sidestykke… Men fra den anden side af vandet, er de pastelfarvede facader så fine. Alt handler om perspektiv<3]

[Aperol, lyserød Goya-kjole, krøller i håret og kærlighed i øjnene inden JayZ og Beyonce i Parken]

[Barsels-uniformen, krydret med mine nye Acie-farvede sneaks fra Arkk (modtaget i gave)]

[Fra den dejligste frokost med Moët & Chandon, jeg stadig skylder et par ord – jeg blev klogere på vintage champagner og spiste caviar. FANTASTISK!]

[Et stille work-moment mens Cornichonen sover… Nogle dage er jeg TRÆT af, at den her blog for evigt og altid har været venstrehåndsarbejde. Men omvendt er det måske dét, der gør at den overhovedet kan noget…]

[Hindbær af egen avl<3]

[Sommersolnedgang over postnummeret]

[Svigermors roser i sommerhuset]

[Kagefest til Lily’s 1 års fødselsdag. Elise og Lily er SÅ søde sammen – det er virkelig en gave, at have veninder, der har fået børn samtidig med én selv]

[… Jeg kiggede væk i 2 sekunder]

[Lille plettet yndlingsmakker er blevet lidt bedre til at sidde stille (kortvarigt) og hendes mor synes det er SÅ dejligt, at få lov til at sidde og putte lidt]

[Sommerfavoritter fra H&M… Og en noget afpillet barvogn.. Suk]

På rosé-date på MASH…

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi – min Skjorte og jeg – holder meget af at komme på MASH, og har gjort det siden vores forholds spæde start. Så da MASH i sidste uge inviterede til rosé-smagning og jeg ovenikøbet måtte tage en +1 med, så var jeg ikke sen til at arrangere pasning af Cornichonen og invitere min mand på date…

Til at starte med, tænkte jeg, at det skulle være en overraskelse, men det skulle vise sig, at arrangementet lå oveni VM-kampen mellem Danmark og Australien, hvorfor det altså krævede lid ekstra overtalelse end “… det er en overraskelse, skat!”, at få ham til at lade mig råde over hans torsdag eftermiddag…

Da jeg, imidlertid, fortalte at vi skulle på MASH til rosé-smagning var der dog ikke megen slinger i valsen – heller ikke selvom han virkelig er lidt af en fodboldtosse. MASH trumfer altså VM, kan vi konkludere. Og lige i hans tilfælde siger det altså ikke så lidt…

Vi fik lov til at smage 4 forskellige rosé-vine – akkompagneret af master sommelier og wine director Jes Kildetofts fortællinger og ord. I kan læse om de 4 forskellige vine hér – og i samme åndedrag kan jeg fortælle, at min favorit var den letdrikkelige “LOVE DRUNK” fra Oregon, lavet på en herlig frisk blanding af pinot noir og chardonnay (.. der smagsmæssigt minder meget om rosé champagne, så hvorfor mon det lige var den, der var min favorit, haha!?).. Skjorten (… og Loui, iøvrigt) var mere til den biodynamiske Domaine Vacheron, som – indrømmet – også havde lidt mere saft, kraft og tyngde…

Ligegyldigt hvad man er til kan MASH levere – og resten af sommeren er der 50% på hele rosé-kortet, så der er nærmest ingen undskyldning;) Og så vil jeg godt lige slå et slag for ‘den lokale’ heroppe i Rungsted – den har terasse på havnens spids og hér kan roséen altså nydes til et sommerligt soundtrack af svage bølgeskvulp. Vindende koncept!

Efter smagningen udnyttede vi, at Cornichonen havde travlt med at lege med sin mormor og morfar, og fortsatte med en impromptu date night – når nu vi alligevel var der;) I er flere, der igennem tiden har spurgt, hvad jeg bestiller på MASH og jeg har to forskellige svar: skal vi spise sådan rigtig klassisk middag, så deler vi en tuntatar til forret og så bestiller jeg en ‘dame mørbrad’, som jeg kalder den. Den er fra Uruguay og vist nok kortets mindste stykke kød på 200g – mere end rigeligt til mig. Som sides deler vi lidt forskelligt – de obligatoriske fritter, en tomatsalat og en cremet spinat. Oftest.

Skal vi ud og flyve eller have noget lidt lettere deler vi typisk et par forretter og en masse sides. Tuntataren (igen) må man ikke gå uden om… Og cocktail kortet, ej heller. Men det er selvfølgelig en anden historie;)

Jo. Det er ikke uden grund at MASH, er blevet vores stamsted… Og så er der jo også dét der med bearnaise-skæbnen, som vi tidligere har snakket om. Den tror jeg meget på! 😉

Mød min nye bedste ven..

For et par måneder siden, oprettede jeg kategorien ‘Housewifing’ hér på bloggen, i erkendelse af at det nok næppe blev med længere og længere mellemrum at vi snakkede om pletter, nem hverdagsmad, ekstra frysekapacitet eller andre af den slags voksenting, som jeg aldrig havde forestillet mig, ville gøre sit indtog hér på domænet, da det blev oprettet for snart (!) 10 (!!) år siden.

Nuvel – sådan bliver vi jo allesammen voksne (.. ish) før eller siden, og nu står vi hér med hus, mand og baby. Og støvsuger. Ikke mindst. Og den er ny – men allerede min nye bedste ven. Og selvom jeg på sin vis føler mig som en tåbe af rang, når jeg sådan står dér og poserer med en støvsuger, så er dét et offer jeg gerne bringer, for at kunne fortælle om den her sag – en Dyson V8 Absolute ledningsfri støvsuger.

Vi har længe haft en Dyson på ønskelisten, men det er først i løbet af de sidste par måneder, at ønsket er gået fra ‘nice to have’ til ‘NEED to have’, og nu hvor vi har den, er det så absolut et slags point of no return. We’re never going back.

Da vi flyttede ind i huset arvede vi min svigermors gamle støvsuger, der brillierede ved at have hele 13meter ledning. Et feature, der ikke skal kimses af, når støvsuger-opgaven foran én lyder på intet mindre end 257m2.. Faktisk er der kun én ting, har jeg nu erfaret, der er bedre end lang ledning på en støvsuger – og det er INGEN ledning.

Gone are the days, hvor man pludselig går i stå, fordi ledningen er hoppet ud af kontakten. Eller har kilet sig uhjælpeligt fast i et hjørne. Og endnu bedre – gone are the days, hvor man slæber tungt maskineri efter sig – henover dørtrin, rundt om hjørner og – Gud bedre det – op og ned af trapper.

Og selvom det måske blot er en psykologisk faktor, så gør den manglende ledning det også væsentligt mere overskueligt, at tage støvsugeren frem… og bruge den, bevares. Det der med, at man bare lige tager den ud af skabet, som var det en kost, og går igang – jo, det kan altså noget på overskuelighedskontoen… På en fuld opladning kan den støvsuge i 40minutter, og det er altså rigeligt hér på matriklen. Jeg har endnu ikke formået at køre den tør undervejs.

Og fuld støvsuger-power er der unægteligt behov for hjemme hos os i disse dage. Billedet foroven taler næsten for sig selv. Vi er gået igang med rigtig mad og Cornichonen forlyster sig flere gange dagligt med alt fra små frikadeller til boller med smør og buketter af broccoli. 50% havner i maven, 50% havner på gulvet. Og jeg kan godt fortælle jer, at der er få ting hér i tilværelsen, der er mere træls end at træde en leverpostejshapser op mellem tæerne. Splat.

Så lige for tiden har jeg gang i støvsugeren flere gange hver eneste dag. Og havde brug for en støvsuger, der både var nem at tage hurtigt frem og som havde power nok til at suge en halv frikadelle eller lidt gennemsavlet bolle. Og når man iøvrigt bruger sin støvsuger til den slags, så er det også værd at nævne, at støvsugeren ikke bruger poser, men derimod en beholder, der kan tømmes direkte i skraldespanden efter hver gang man har brugt den – og det er jo sådan set meget rart, at man ikke har halve frikadeller til at ligge og rådne i støvsugeren i kosteskabet..

Og så er der alle de andre små hverdags-ting, den gør noget nemmere – alle der har prøvet at støvsuge en trappe (uden repos) vil vide, at det er en skodopgave. Men ikke længere. Med det lille støvsugerhovede, der kan bruges uden ‘stang’ har man pludselig en lille let håndholdt støvsuger med en masse sugekraft perfekt til en sådan opgave..

Og hvis Skjorten fik taletid, ville han køre en lang svada om, hvor nemt det nu er at støvsuge bilen – men indtil videre er det all talk and no action, så taletiden kan han glemme.

… Og så har jeg ikke engang fået snakket om vores petroleumsblå velour-sofa (der nok hører til blandt de dummere af mine idéer, men what are you gonna do?!), der, når man krydrer den med lidt Cornichon, kræver støvsugning en 3-4 gange om ugen (.. det er et sidespor, men lad os se hvor længe den holder.. sofaen, altså.. jeg ønsker mig allerede en grå én af slagsen med vaskbart betræk, tak..).

Min nye bedste ven klarer alle opgaver jeg præsenterer ham for, og ikke mindst takket være de mange forskellige børstehoveder tilpasset hver sin opgave. Det lille til trappen, det spidse til revnerne i sofaen, det bløde til tæpper og det med børster til trægulvene. Jo. Der er samarbejder der opsøger én, og samarbejder man selv opsøger – ovenpå denne svada kan I nok selv regne ud, hvilken kategori dette tilhører. I goddamn love that støvsuger, og så har jeg ingenlunde taget munden for fuld.

Mig og min kedelige garderobe..

Der er ting, jeg har lært at sætte mere pris på med alderen. Det kedelige, herunder. Men havde I spurgt mig for 5 år siden, er det ikke sikkert, at jeg havde svaret det samme – selvom hangen til jeans og skjorter alle dage, har været svær at tøjle.. End ikke i den periode, hvor jeg flirtede med outrerede Acne-sko og andre mærkværdigheder. Jeg kan ikke lade være med at rulle lidt med øjnene af mig selv, når jeg tænker tilbage… Mon stilforvirring bare er en del, af at være midt i 20erne? Eller var det bare mig?

Da jeg var til lanceringen af Anine Bing’s kollektion for Gina Tricot, kunne jeg ikke lade være med at lege med tanken om, hvad jeg selv ville lave af sager, hvis nogen spurgte mig om jeg ville designe en kollektion. Resultatet af mine overvejelser var… well… ikke banebrydende. Et par gode jeans, en klassisk skjorte, en læderjakke, en blazer, en armyjakke, en lille hvid sommerkjole i broderie anglaise, et par slacks, en grå oversize strik og en lille sort festsag i et behageligt, men flatterende snit.

For det er jo – i store træk – dét jeg går i. Og således altså også på disse billeder – omend min kappe fra Blaire tilføjer en smule glamour til det kedelige, som altså og med alderen, er blevet særdeles positivt ord, når det anvendes om min garderobe…

For måske er det dén, der trykker. Alderen. Altså – måske er det fordi man er ‘landet’ (eller, så meget som man nu i det hele taget kan.. jeg tror aldrig man lander 100%, men det er en anden snak) mere end man var i sine 20ere. Måske er det også derfor, at det efterhånden er blevet lettere at erkende, at man ikke behøver at eje alt, man synes er flot. Alt man synes er smart… Noget jeg var uhyre dårlig til tidligere. Men man lærer jo også, at der er nogle ting, man får gået med – og andre ting man ikke får gået med. Og at sidstnævnte er den slags, man bør lade blive hængende i butikken. Selvom det er svært, at og naturligvis stadig glipper nu og da..

Men i sidste ende – og fordi man kender sig selv – ved man godt, at man i højere grad vil få gået med den hvide skjorte og de blå jeans, end den gule offshoulder kjole. Selvom den er virkelig pæn. Og så ender man efterhånden dér, hvor jeg er – med en kedelig garderobe 💗

Jeans // Skjorte// Kappe // Taske (fra Frankrig – lignende) // Solbriller