Du læser nu
Bolig: et tæppetip til spisestuen..

Bolig: et tæppetip til spisestuen..

Nu fik vi lige snakket om det med babymad igår, og det fik mig til at tænke på det tæppe vi har i spisestuen… For med en baby, der er begyndt at spise, så sætter det jo sine krav til dét man vælger at lægge under sit spisebord. Hvis man da overhovedet lægger noget – hvis ikke vi havde ‘nøgne’ (.. og sultne) trægulve, er jeg ikke sikker på, at jeg ville lægge noget som helst, men altså… Nårh ja – og så har vi selvfølgelig også det famøse skrivebordsunderlag fra Ikea liggende under Cornichonens stol til at tage det værste, men jeg synes stadig, at der ryger en masse ved siden af.

Og nu gælder dette tip iøvrigt ikke kun for babymommas – det var bare sådan, det lige skete for mig.. Men jeg kender masser af voksne mennesker, der også let kommer til at spilde (.. host, mig selv, host), så altså..

Og før jeg fortsætter, bør jeg iøvrigt nævne, at jeg har fået det her tæppe i forbindelse med en kampagne jeg lavede tidligere på året – det var tiltænkt vores soveværelse, da jeg bestilte det, men da det ankom, gik det ret hurtigt op for mig, at det passede meget bedre i spisestuen, og derfor blev det aldrig vist frem dengang.

Det er nemlig fra Jotex og udover, at det er pænt (synes jeg), så er det også praktisk. Det er lavet i 100% polypropylen og kan defor tørres af med en våd klud. Yes, you heard me. Det er lavet til både, at kunne bo inde og ude, så det er super slidstærkt og kan klare lidt af hvert. Uhyre praktisk, med andre ord. Og billigt iøvrigt. Heller ikke uvæsenligt, når nu det unægteligt skal leve et lidt hårdt liv.

Jeg er klar over, at det ser anderledes ud på hjemmesiden, men det ér altså det her – og der findes iøvrigt flere andre designs i samme praktiske materiale… Det hér fx. Og det hér. Og mange flere:)

 Kommentarer (7)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top