Du læser nu
#JubilæumsJuli: rabatkode til din ferielæsning..

#JubilæumsJuli: rabatkode til din ferielæsning..

… og en oversigt, over de 5 (… ok, ambitiøst) bøger jeg selv har sat på min læse/lytte-liste takket være jeres gode bud til det indlæg om ferie-litteratur jeg skrev for et par uger siden. Ooog hvis I også kunne bruge et skud litteratur til en kommende ferie (eller dovne dage i sommerhus), så kan I få gratis adgang til Mofibo i 30 dage ved at bruge koden ACIE2018 – se mere info nederst i indlægget:)

Da jeg var barn eeeelskede jeg lydbøger. Kan I huske dem, der kom på kassetteånd? En bog kunne let fylde adskillige bånd og jeg kunne sidde på bagsædet i mine forældres bil og lytte til tiiiimevis af historiefortælling. Siden blev lydsporet i min walkman skiftet ud med Roxette og Ace of Base (.. for ‘I saw a sign and it opened up my mind‘, fnis). Og så holdt vi altså en lang pause fra hinanden, mig og lydbøgerne.

Men så, for et par år siden, fandt vi hinanden igen. Jeg elsker stadig at sidde og bladre i siderne på en god gammeldags bog. Elsker lugten af bibliotek og falmet tryksværte. Og jeg har virkelig læst meget igennem tiden – da jeg var 13, læste jeg “Sofies Verden”, fordi det var den allertykkeste bog jeg vidste om. Belejligt nok sneede vi inde på en skiferie i Alperne, mens jeg var igang og således endte jeg faktisk med at læse den færdig. Der var ikke så meget andet at lave..

I starten af mine 20ere gik jeg igang med et lidt ambitiøst projekt om at nå igennem de litterære klassikere. Men jeg gik i stå ved Hemmingway og Steinbeck – forelskede mig i deres ord. Idag er “Øst for Paradis” stadig min yndlingsbog…. Men så – og med kontorjobbets indtog – blev hovedet pludselig for træt til at læse de ‘rigtige’ bøger. Og tiden for knap, også. Nu måtte man finde andre og mere effektive metoder til at få sit litterære fix.

Og sådan kom jeg altså igang (igen, om man vil). Både som lydspor til den slags computerarbejde, der ikke kræver den store tankevirksomhed, men også (og især) når jeg var på vej fra a til b. Enten i bil, på cykel eller i tog.

Efter jeg er blevet mor har jeg brugt lydbøger og podcasts, når jeg går tur med barnevognen… Og folder stofbleer. Eller også bare som ren og skær afslapning mens Elise sover lur. Og så selvfølgelig, når vi skal på ferie. De 5 bøger jeg har downloadet, har jeg listet hér nedenfor:

  1. Leonora Christina Skov “Den der lever stille” – den her er jeg allerede gået igang med, og jeg er so far begejstret.
  2. Katrine Engberg “Glasvinge”: jeg kan virkelig godt lide Katrine Engberg og den her går jeg igang med så snart jeg er færdig med “Den der lever stille”. Tænker det er perfekt pool-side litteratur.
  3. Pelle Hvenegaard “Kære Zoe Ukhona”: lidt én jeg har på listen, fordi alle snakker om den.. Forventningerne er ikke nødvendigvis i top.
  4. Morten Münster “Jytte fra marketing er desværre gået for idag”: det nærmeste jeg kommer faglitteratur på min ferie, men trods alt lidt brainfood.. Nu er den der barsel jo også ved at synge på sidste vers:)
  5. Troels Kløvedal “Alle mine morgener på jorden”: den var der ret beset ikke nogen af jer, der tippede om, men jeg har downloadet den til offline, så vi kan høre den i bilen – jeg tænker, at det er én både Skjorten og jeg kan synes er hyggelig.

Jeg har downloadet alle mine bøger til offline – jeg har egentlig fri data i udlandet, så det er mest fordi det er træls, ikke at kunne høre lydbog, hvis man mister signal en route. Og så bruger jeg også sleeptimeren, for jeg falder meget ofte i søvn. 

Så ja. Ferielitteraturen er på plads. Heldigt – for vi drøner faktisk afsted allerede idag. Og som nævnt har jeg fået lov til at give 30 dages gratis adgang til Mofibo ved brug af koden ACIE2018 – I tilmelder jer her. Det med småt får I her:

  • Tilbuddet gælder indtil d. 31 juli
  • *Gælder kun for nye brugere på tjenesten. 
  • Der er ingen binding – Efter de 30 dage er gået, fortsætter abonnementet til 129 kr., hvis det ikke opsiges
  • Det er altså vigtigt at huske at opsige abonnementet, hvis ikke I vil lytte efter ferien. Rikke har lavet en helt glimrende guide til, hvordan abonnementet opsiges, som I kan finde hér. 

 Kommentarer (5)
  • Jeg sad også og hørte historie i mange mange timer da jeg var barn var fra det i mange år indtil jeg fandt ud af man kunne låne dem på biblioteket og senere mofibo. Jeg har faktisk været hele din liste igennem undtagen Jytte fra marketing… den har stået på min ønskeseddel er par år så tak for tippet om at den er på mofibo. Du kan godt glæder dig til de fire andre 🙂

  • Åh, hvor det glæder mig, at der er andre, som også har minder om 1) lydbøger på kasettebånd i tykke mapper fra biblioteket og 2) Ace of Base of Roxette 🙂

    Glæd dig til både Den der lever stille og Alle mine morgener på jorden, jeg har læst begge i foråret og er meget begejstret.

    God ferie!

  • Hey Acie. Skal det forståes således at man kan benytte sig af rabatkoden d 31 og så fingerer de 30 dages prøveperiode derfra?
    Mange tak for muligheden og for en skøn blog.
    Venlige hilsner Maria

Svar Rena Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top