Du læser nu
Strandtur & fødselsdag..

Strandtur & fødselsdag..

Jeg gjorde ikke noget stort nummer ud af det i dette forum (hvilket iøvrigt og hvis jeg nu skal være helt ærlig er meget ulig mig, haha), men jeg havde jo altså fødselsdag i tirsdags og fyldte hele 28 32.

Jeg kan ikke helt komme mig over, hvor voksent det lyder, når man siger det højt, men then again – hvis jeg kigger mig lidt omkring, så passer det jo egentlig meget godt med de der 32, selvom jeg selv lige skal vænne mig til dem.

Nuvel. I dagens anledning fik jeg overtalt mit lille hold til at tage med mig på stranden. Den mindste er klart mest medgørlig, når det kommer til den slags, mens den store ikke lader det gå ubemærket hen, at strandlivet så absolut ikke huer ham. Tsk tsk. Egentlig meget godt klaret (hvis jeg selv skal sige det), at jeg har fået lokket ham med på stranden så mange gange, som er tilfældet i år.

Vi kørte til Hornbæk. Parkerede bilen og fandt et lille spot i sandet, hvor vi kunne slå os ned. Badede i bølgerne (og noterede os, at vandet føles koldere dér end, hjemme på den lokale strand i Rungsted) og spiste en is i ishuset på tilbagevejen. Gik forbi det lille streetfood-marked og snakkede om, at det kunne man godt en dag – bade, spise ‘backyard burgers’ under lyskæderne og slutte af med et slag minigolf.

Og sådan så jeg altså ud imens – sagerne kan I finde her:

Kjole fra H&M (udsolgt – alternativ) // Badedragt fra Ganni // Sko fra Birkestock // Stråtaske importeret fra Sydfrankrig (alternativ)

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top