#LinksILike til din lørdagskaffe.. – ACIE
Om den dårlige mor-samvittighed og at lære at holde fri... Sådan da.

#LinksILike til din lørdagskaffe..

Søde September. Velkommen til dig. Jeg plejer altid at bruge d. 1. i hver måned på at lave en lille månedsliste, men i denne omgang vil jeg gemme den et par dage. September er på sin vis, kommet lidt bag på mig, så jeg har ikke rigtigt noget at gøre mig nogle tanker om den kommende måned… På den ene side glæder jeg mig til efteråret. Det er min yndlings-garderobe-sæson. På den anden side, blev jeg simpelthen så træt af de der gange heldags-regns den forgangne uge præsterede. Suk.

Dagen idag, bruger jeg på langs. Elise er hos sin farmor og farfar, og skal hentes her i eftermiddag. Så jeg nyder min alene-tid. Drikker en ekstra kop kaffe. Plejer nogle småt ømme hårrødder efter en overordentligt hyggelig aften med nogle af damerne fra min mødregruppe igår aftes.

Nye veninder. De fleste er på vej tilbage på job, så nu kommer det svære – at holde fast i relationerne udover vores børn. Jeg vil dem gerne, og vil gerne gøre en indsats for det. Det er nogle gode damer, nemlig. Tænk, at man kan være så heldig.

Anyways. Måske I er andre, der også ligger og dovner den lidt? I så fald kan I flankere eftermiddagskaffen med disse links af forskellig karakter. Lidt tung, lidt let, lidt fjollet, lidt trist, lidt vigtigt, lidt ligegyldigt. I ved. Godt og blandet.

Rigtig god lørdag, d’damer!

  1. Den her indsamling til en kølelift på Riget – bedste penge jeg har brugt længe.
  2. I er så mange, der spørger, hvordan jeg redigerer mine instabilleder – den her video giver lidt gode tips!
  3. Og den her video fra søde mine søde (.. og dygtige!) navnesøster med boller på røremaskine, som jeg har på min to-do for imorgen.
  4. Den her artikel “For the Love of All That is Dairy, Why Are We Still Eating Low-Fat?“, som kloge Emma tippede om forleden.
  5. De her sko fra ZARA – #købt.
  6. Det mest fjollede jeg har købt den her måned – but y’know.. Koppen på billedet er fra samme sted, iøvrigt.
  7. Og den her video om, hvorfor os der (* host host *) har passeret 30 ikke skal lægge concealer, som de gør’ed på Youtube. Jeg følte mig ramt. Nogle af tipsne er gode nok, andre springer jeg over;)
  8.  Og denne her artikel hos ChriChri, som jeg synes belyser noget rigtigt fint og vigtigt: “Mor med ambitioner: Spontan abort – hvorfor er det et tabu?“… #ithappenstothebestofus
  9. Den her cremeblush fra Glossier i farven dusk*, som jeg snakkede om i min sidste video på IG-TV. Den er seriøst god!
  10. Den her strik. Referencerne er tydelige, non? (måske lidt for tydelige, host host). Mon den er lang nok, til en lang mig?

1 kommentar

  • Sara

    Den er virkelig fin den strik, men min erfaring siger mig desværre, at den type strik desværre (!) stumper på den ikke så trendy måde, på min lange krop. Øv! 😕Jeg pønser på at få min mormor til at strikke en til mig, så er jeg da sikker på at længden dur. 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om den dårlige mor-samvittighed og at lære at holde fri... Sådan da.