Når voksne venskaber flosser og om at bruge energien hvor den blomstrer… – ACIE
Payday og powershopping...

Når voksne venskaber flosser og om at bruge energien hvor den blomstrer…

I løbet af de sidste par måneder, er det blevet mere og mere tydeligt for mig selv, at jeg på mange måder, er igang med sådan en slags hovedrengøring i eget liv. Noget med at skære ind til benet og fokusere på dét, der betyder noget. Jeg lyder som en kliché (undskyld), men jeg mistænker, at det er det der med at blive mor, der (for mig) har rykket ved prioriteterne. Det er vist klassisk – men iøvrigt, tror jeg ikke at morskabet er en nødvendighed for samme øvelse. Måske det bare er sådan en slags early-30’s reboot?

Anyways. Det startede med job-situationen. Om at gøre op med dén. Beslutte mig for, hvordan min energi skulle bruges på én af de konti, hvor det for alvor gør en forskel i regneskabet. Men det rækker endnu videre end dét. Jeg kan mærke det i nærmest alt hvad jeg gør. Alt jeg bruger min tid og energi på. Jeg er blevet benhård i at skære ind til benet – hvad fortjener ens energi? Hvem fortjener ens energi?

Det er for så vidt en meget sund øvelse, og måske bare noget der hører voksenlivet til. Og så har det to konsekvenser – istedet for at gå og sovse rundt, så tager man en beslutning. Enten giver man ‘skidt-pyt’-musklen (som Emily så fint har døbt den) en lille work-out. Eller også beslutter man at ‘cut ones losses’ og komme videre. Den der mellemvej med dårlig stemning, som man kunne bruge månedsvis på i ens ungdom, nej glem det. Ikke et sekund om jeg gider det.

For det er jo ok, altså. Det der med at skære fra. Vokse fra hinanden. Det sker. Uden at der iøvrigt behøver at være stor dramatik involveret. Tilgengæld oplever jeg også det modsatte. At jeg savner gamle venner, som egentlig aldrig blev skåret fra, men som bare gled ud. Gamle venner, som for så vidt stadig er venner, men som er blevet forsømt over så mange år, at det egentlig lidt er et stretch fortsat at kalde det et decideret venskab. Dem har jeg mange af. Og de ægrer mig, giver et lille stik i maven.

Jeg har sat mig for, at jeg vil forsøge at puste liv i nogle gamle relationer. Nogle af de gamle hoveder fra gymnasiet, som stadig får mig til at klukle, når de dukker op i mine SoMe-feeds. Og nogle af de gamle studiekammerater, som vinden har blæst i alle retninger. Men som vinden på én eller anden måde, også har blæst sammen igen. Jeg ser så mange, have lavet den samme øvelse som mig. Efter 20ere med en helt enorm appetit på udland, på travlhed og på karrierer, så er det som om vinden trækker os allesammen i en anden retning nu. Hjem. Tilbage.

Der har været karrierejobs på tværs. Børn ditto. Knap tid. Og dagene, ugerne, månederne og årene går, uden at man får gjort noget ved’ed. Men det er altså en lille målsætning i min lille mentale bog – og en slags reminder til mig selv om, at energien skal lægges dér, hvor den blomstrer fremfor hvor den drænes. Og at jeg gerne vil tage aktiv stilling, fremfor bare at se til og lade ske – det er jo ellers så dejligt let at læne sig tilbage og bare go-with-the-flow… Men altså. Mja. Det er temperamentet altså ikke til lige nu.

Jo. Og jeg håber at dette indlæg, måske kan inspirere nogle af jer til samme øvelse. Til en lille (udramatisk) oprydning i relationerne. Og hvor I bruger jeres tid. I virkeligheden kræver det jo ikke andet end lidt bevidsthed og aktiv stillingtagen, og mon ikke vi alle har relationer vi ægrer os over ikke at have mere energi til, og omvendt andre relationer, der kræver uforholdsmæssigt meget? Og with those words – rigtig god weekend derude<3

Fotos: HoneyStudio

 

8 kommentarer

  • Ida

    Rigtig godt og tankevækkende indlæg.
    Jeg tænker nogle gange på, hvorfor det egentlig er, at man ser nogle bestemte, når man mest har lyst til at være hjemme for sig selv. Og som du også selv skriver, man tænker på nogle af de gamle venner og tænker på, hvad de laver nu og at det kunne være hyggeligt at se dem igen.
    Rigtig godt indlæg! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Rigtig dejligt indlæg, det er så rart at føle at andre skriver lige præcis det man tænker og vide at man ikke er alene. For det med veninder er svært, så tak for nogle gode indputs. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Godt indlæg
    En stor udfordring for mig også
    Jeg tænker tit over at der skal et overblik til at lave aftaler og for at planlægge. Vil du dele hvad du gør?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Ja – men jeg har ikke knækket nødden endnu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Det her indlæg rammer mig mere end dine vanlige indlæg. Jeg er på alder med dig, har fået børn og oplever hvordan det godt kan være lidt hårdt for venskaberne at man måske ses mere sjældent end vanligt og at børnene fylder utroligt meget når man endelig er sammen. Synes også jeg har en del veninder som er super trætte om aftenen og ikke rigtig orker at mødes. Det er okay, prøver jeg at sige til mig selv, for overskudet kommer tilbage. For kort tid siden ringede en virkelig nær veninde (uden børn) og slog op med mig. Jeg var fuldstændig paf og blev helt bundulykkelig. Jeg ville sådan ønske at hun bare havde ladet det glide ud i sandet – for hende var det måske en lettelse at gøre det på den måde – for mig har det betydet at jeg har overvejet hver eneste relation nøje – kan mine venner sådan ‘ægte’ lide mig? Jeg havde slet ikke set det komme, jeg troede at vi havde ramt nogle bump på vejen, men ikke at vores relation skulle ende nu. Så lad det hermed være en opsang til først og fremmest at bære over med, at man måske ikke altid er den veninde man gerne ville være i de år man får børn, men også (som du skriver) at lade være med at gøre det på den måde med kæmpe drama, hvis man endelig beslutter sig for at man ikke vil relationen mere. For det gør avs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Virkelig fint input – og hvor er jeg ked af at høre, at du har været igennem sådan en omgang. Det er netop den slags drama, jeg synes livet er blevet for kort til. Og energien for knap til. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Hov, og så kom jeg til at tænke på, at de relationer der ikke kan bære, at man får børn (for energien er jo andetsteds, som du skriver), well, måske er de så bare ikke worth ik? Måske var det en fase og så voksede man fra hinanden? Sådan tænker jeg lidt selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du har så evigt ret, tror det kunne være en rigtig god øvelse for os allesammen engang imellem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Payday og powershopping...