Om en lillebror eller lillesøster… – ACIE
VIDEO: Sådan laver jeg bløde blow-dry krøller med curlere..

Om en lillebror eller lillesøster…

[Jeg elsker det her billede – min lillebitte Møffi.. Kun et par dage gammel. Det kan være helt svært at forstå, at hun nogensinde har været så lille<3]

Det her er et af de indlæg, som jeg ikke rigtigt kan få greb om oppe i hovedet – det kan være både godt og skidt… Og også være et tegn på, at det enten ikke skal skrives overhovedet, eller omvendt blive hjulpet på vej af at få nedfældet tankerne på skrift, så de ikke bare hjuler rundt i cirkler oppe i mit hovede…

Men der er et spørgsmål, der sniger sig på igen og igen – ikke nødvendigvis fra andre, men ligeså meget fra mig selv. Nr 2. Ja? Nej? Måske? Hvornår? Nu? Aldrig?

At få Elise har været det vildeste mindblow. Den vildeste læringsproces. Den vildeste livsomvæltning – både i sig selv, men også fordi den førte andet med sig. Det her blandt andet. 

Og jeg bilder mig ind (det hjælper, så lad mig please blive i troen), at vi ikke har været de allerheldigste når det kommer til det der med et ‘let’ barn. Bevares. Hun havde ikke kolik. Til gengæld har hun aldrig sovet om natten – omend det langsomt og periodevist er blevet bedre. Jeg kan se lyset for enden af tunellen nu.

Hvis nogen spørger mig, hvornår jeg synes det hele har været sværest, så var det i perioden fra 3-9 måneder. Honestly, det var noget lort. Fra 9 måneder blev mor-skabet noget mor-sommere (okay, sorry – couldn’t help myself;) ). De første 3 måneder var ‘nemme’. Altså hun sov jo mere eller mindre hele tiden. Kun afbrudt af amning og pusling. Og fra 9 måneder vendte det langsomt. Meget langsomt. Præcis hvad der var hårdt i den mellemliggende periode står egentlig lidt sløret for mig. Lidt det hele, tror jeg. Madopstart. Manglende søvn. Og absolut ingen selv-aktivering. Man var på hele tiden.

Fra 9 måneder begyndte hun ligeså stille at kunne sidde et par minutter selv og lege med noget legetøj. Og den luft i de minutter, gav virkelig meget overskud. Og derfra var der små sejre med jævne mellemrum. Især det med maden, der pludselig bare spillede. Og nu, hvor hun er blevet et år kan hun pølle rundt på stuegulvet i en halv time, hvis bare jeg også er i lokalet. Kravle rundt. Undersøge. Uden at slikke på stikkontakerne. Eller forsøge at kravle op i barvognen. Eller knalde hovedet ind i spisebordet. Eller eller eller.

Så jo. Overskuddet vender langsomt og sikkert tilbage. Det har jeg nævnt et par gange. Og så melder spørgsmålet, jeg stillede øverst i indlægget sig jo naturligt. Lillebror. Eller lillesøster.

Jeg vil gerne give Elise en søskende. Ikke mindst, fordi jeg selv har en storebror, som jeg – på trods af 6 års aldersforskel – altid har været meget tæt med. Sådan et menneske skal Elise også have. Skjorten forstår det ikke helt – han er enebarn og har jo levet helt lykkeligt sådan. Men han kan dog godt se, min relation til min storebror og forstår hvorfor det er vigtigt for mig.

Og således er vi altså kommet til enighed om 2 børn, so far. Jeg kunne godt ønske mig 3, men det kræver lidt yderligere overtalelse, hvis Skjorten skal være med på’en. Og det skal han jo.

Men hvornår så? Nu hvor overskuddet er begyndt at vende retur, kan jeg også mærke uret tikke. Jeg er 32 – har vi travlt? Bør jeg være stresset? Skjorten er 35 – heller ikke sådan meget ung, med andre ord, omend biologien jo er lidt mere skånsom ved mænd. Men hvad så med Elise? Skal man ikke også bare nyde alene-tiden med hende et par år. Få hovedet helt ovenvande igen, inden man overhovedet begynder at tænke i de baner. Men så igen – får man nogensinde hovedet helt ovenvande nogensinde igen – altså før de er flyttet hjemmefra!? Jeg har hørt at 2.5års forskel skulle være ‘det optimale’, whatever that means. Så er det dét man skal stile efter? Eller?

Mjo. Der er mange tanker. Og som skrevet indledningsvist i dette indlæg, så er det ikke fordi alle brikkerne på nogen måde er landet endnu. Det gør de jo nok in time<3

48 kommentarer

  • Elise

    Altså jeg er gået i gang med at bage og jeg tænker bare det har passet med de andre store ting så måske jeg skulle sende en lille “advarsel” afsted 😜😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Vent til I ikke kan vente længere:) Det er mit bedste råd. Lysten kom snigende, da min søn var godt 2 år, og så kom datteren godt et år efter. Det passede os helt perfekt. Så forsøg at glemme alle de mange tanker lidt, nyd Elisa og så mærk efter når lysten kommer igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Der er præcis 2,5 år mellem vores. Og hånden på hjertet, det var helt åndssvagt hårdt de første 6 mdr med den lille. Vi troede, vi var klar – havde jo overlevet et kolikbarn, og den slags får man jo ikke to af. Well. Det gør man så.
    Det var hjerteskærende at se den “store” prøve at overleve kolikbarnet også, og kunne jeg gøre det om, havde vi måske ventet 1 år. Men (sådan et er der heldigvis) her 9 mdr senere kan vi jo nærmest ikke huske, hvor slemt det har været, den store kommer formentlig heller ikke til at kunne huske de hårde måneder, og de har allerede så vanvittigt meget glæde af hinanden. Så ingen fortrydelse herfra, men måske bare en opfordring til ikke at gå ud fra, at 2’eren nødvendigvis er nemmere. Og så er der jo nok fordele og ulemper ved alle aldersforskelle, så måske man bare skal gøre det, når lysten er der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vi har en dreng på 10 mdr og om 2 mdr kommer lillesøster. Det kommer til at blive MAX hårdt, men vi tager én dag ad gangen og nogle tager vi måske én time ad gangen.
    Det var ikke planlagt, men sådan er livet jo bare. Det kan nok ikke planlægges 🙂 Vi glæder os til at byde en lille ny velkommen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Så fint indlæg! Vi går med samme tanker – vi har en dreng på 1,5 år. Men vi er nok nået til den konklusion at der bliver 3-3,5 år imellem dem. Han har fra dag nul af været en søvnterrorist. Og selvom han er blevet bedre (Meget!), så er vi lidt slidte og trænger til en lille pause fra det værste natteroderi. Jeg tænker at der aldrig er et fastsat perfekt tidspunkt. Det er nok så individuelt hvad der fungerer – og der er både fordele og ulemper ved at få dem tæt 🙂 og må jeg sige, at det er virkelig dejligt, at du har været så åben om din egen lille søvnterrorist <3 rigtig rart at høre, at man ikke er alene i kampene om natten :b

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi får nummer to her til december og vores søn fyldte 4 år her i september.

    Jeg er rigtig glad for at vores søn på 4 år er så selvhjulpen som han er når lillebror kommer, det er lettere at forklare ham hvad der foregår og så døjer jeg virkelig meget med bækkenløsning, så hvis jeg skulle slæbe rundt på en tumling, ville gøre det hele meget hårdere for mig.
    Jeg kan sagtens forstå dem der får nummer to hurtigere, for os har det bare ikke været en mulighed (af flere årsager) og fortryder ikke at vi har ventet til vores søn er 4 år. Jeg er selv 5 år yngre end min storebror og vi har altid haft rigtig meget glæde af hinanden, men søskende vil altid have et specielt bånd, uagtet aldersforskellen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi får nummer to her til december og vores søn fyldte 4 år her i september. Jeg er rigtig glad for at vores søn er 4 år er så selvhjulpen som han er når lillebror kommer, det er lettere at forklare ham hvad der foregår og så døjer jeg virkelig meget med bækkenløsning, så hvis jeg skulle slæbe rundt på en tumling, ville gøre det hele meget hårdere for mig.
    Jeg kan sagtens forstå dem der får nummer to hurtigere, for os har det bare ikke været en mulighed (af flere årsager) og fortryder ikke at vi har ventet til vores søn er 4 år. Jeg er selv 5 år yngre end min storebror og vi har altid haft rigtig meget glæde af hinanden, men søskende vil altid have et specielt bånd, uagtet aldersfor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    I skal gøre det, der føles mest rigtigt for jer og jeres situation 🙂 Skal jeg alligevel give et besyv med, så er der lidt mere end fire år mellem min lillebror og mig, og da vi var børn, var det tydeligt, at søskende med mindre aldersforskel havde større glæde af hinanden. I voksenlivet er det i min optik fuldstændig ligegyldigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Der er 20 måneder mellem vores søn og og datter. Det var planlagt og det er så dejligt at se hvordan de er begyndt at lege lidt sammen. Jeg synes ikke, at det har været dobbelt så hårdt. Men selvfølgelig når de begge er syge elle holder nattefest så trækker det tænder ud. Men sådan er det bare. Begge vores børn har haft perioder med dårlig søvn, men vi er begge glade for at vi blev en familie på 4 så hurtigt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Dejligt input – Elise er 12 måneder nu, så selv hvis vi skynder os, kan vi ikke nå at ramme 20 måneders mellemrum, men synes det er rart at høre direkte fra nogen, der har stået igennem det, at det er doable 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har to børn, en pige og en dreng, med 2,5 år imellem. Jeg synes den største forskel slet ikke er børnene, men forældrene: første gang skulle I omstille jeres liv fra at være to voksne som kunne gøre hvad de ville når de ville, til at være en familie hvor man hele ridenztager hensyn og planlægger. Derfor er nr. 2 barn tusind gange nemmere også selvom det er et andet barn med egen personlighed og udfordringer og glæder, netop fordi det fødes ind i en familie og ikke ind i et parforhold. Go for it! Det er det bedste man kan gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Uhh, spændende… Min datter er jo på alder med Elise (en dag ældre 😉 ) Vi har slet ikke overskuddet til en 2’er endnu – hvilket hovedsagligt skyldes to forhold: 1. Jeg havde en åmdssvag graviditet: Hyperemesis, IUGR baby og svangerskabsforgiftning og 2. Vi har en del vennepar, som har fået børn lige efter hinanden, (altså med max 1,5 år imellem) og de har beskrevet det som ren overlevelse og synes først de har fået hovedet ‘oven vande’ igen når begge børn har passeret 3 år..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      I har altså også været ekstraordinært uheldige venne <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Nøj hvor jeg bare kan relatere!! Spændende tanker og fedt vi er i samme båd:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Acie! Min søn er 10,5 måned og er også lidt af en søvnterrorist, som Elise. Vil du måske dele et indlæg om, hvordan jeres putteritual er nu? 🙂

    Kh Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krause

    Vi læste denne sidste år og konkluderede at der ikke er noget rigtigt og forkert. Og nu har vi to😘

    https://www.weekendavisen.dk/2017-37/ideer/det-perfekte-kuld

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Krause <3 Tak for link – det er en virkelig god artikel! Og tak for hilsen – jeg har tænkt på dig, tusind gange lately.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er en ‘halvgammel’ kone på 46.
    Fik vores første barn – en datter – da jeg var 27. Hun sov rimeligt om natten, meget lidt i løbet af dagen, men var meget nem. Da hun var 9 måneder blev jeg gravid igen – det lyder som den dummeste teenagehistorie, men det var ganske uplanlagt og jeg forstår stadig ikke helt, hvordan det skete; seriously! Der er 17 måneder mellem hende og hendes lillebror og det er det bedste, vi har gjort – helt uden at ville det sådan! Selvom vores søn var ørebarn, så ‘var vi i det ‘ og de to (som i dag er 19 og knap 18 og iøvrigt de 2 mest forskellige mennesker i verden) har haft og har SÅ meget glæde af hinanden på alle tænkelige måder. Uden overdrivelse, så har det været fantastisk og jeg ville aldrig gøre det anderledes. De to fik en lillesøster, da de var hhv 5 og 6 og jeg var 34. Jeg havde svært ved at blive gravid 3. gang, men efter et års tid blev jeg gravid. Jeg var selvfølgelig blevet ældre, men jeg oplevede det som virkelig hårdt at starte med natteroderi mm igen – nok fordi, vi havde været ude af det i en længere periode.
    Tak for et fint og ærligt indlæg og pøj-pøj med det hele – man fortryder kun de børn, man ikke får 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      “Man fortryder kun de børn man ikke får” – hvor er det rigtigt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Vi har 3 år og 9 måneder imellem, og det er helt genialt herhjemme.

    Den store var helt klar på at dele opmærksomheden fra os, da lillebror kom. Og han var relativt selvhjulpen, var kognitivt helt med på, hvad hans rolle var, og han ville gerne hjælpe med babyen. <3

    I dag er de 2 og 6, og de leger så fint. Den store kan nemt 'snøre' den lille, så de bliver sjældent uvenner – men de er alligevel tætte nok i alderen til at kunne lege med meget af det samme. Bevares, den store er bedre til at tegne/bygge lego/spille fodbold, men den lille vil gerne være med, og det får han bestemt lov til.

    Min eneste anke ved den lidt større aldersforskel er, at man virkelig bliver 'bombet tilbage'. Man når lige at få luft, og så er man tilbage med en helt hjælpeløs anti-sover. Men det er jo en fase, som alle forældre ved. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Åh, kan virkelig godt følge dig.
    Jeg har selv en der er samme alder som Elise. Jeg er allerede gravid igen, ikke planlagt og meget angstprovokerende. Der kommer til at være 17 mndr imellem vores to. Aldrig noget vi har drømt om, men vi glæder os til at se hvordan det hele bliver.
    Vores havde kolik de første måneder, startede med at sove ved 6 mndr og har krudt i måsen. Jeg var ved at dø da jeg så den positive test, det skulle være en abort, vi havde ingen energi til en mere. Men, vi kunne ikke gennemføre en abort når man har en lille en i forvejen der hjemme.
    Nogen gange vælger livet for dig. Gaver kommer som overraskelser og det samme gør børn, ingen er ens og ingen kommer i samme indpakning. Kærligheden er ubeskrivelig og det er den jeg elsker og den jeg ser frem til endnu engang.
    Som udgangspunkt kan vi meget mere end vi tror, men man skal huske sig selv, sit parforhold og sine værdier.
    Jeg er sikker på at det næste barn kommer lige når det vil, når i begge er klar og har lyst.
    Held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg havde stress med at blive gravid som 35-årig men det fik super nemt. Derefter fik jeg stress med nr to, for nu er jeg jo et par år ældre. Da hun var et år var en ny baby virkelig ikke noget, der trak i æggestokkene, men bare her et halvt år efter er alting så meget lettere at jeg begynder at kunne se det for mig. Giv dig selv et break. Man skal lige komme sig oven på det første år, dom sgu er hårdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Fine tanker I gør jer ☺️
    Her har vi en pige på 4 og en dreng på 3. Der er 18 måneder mellem dem, og lad mig bare afsløre: Det har været sindsygt hårdt. Men nu er det fantastisk! Det var ikke planlagt, og vi var desværre så uheldigt, at vores datter er ørebarn og vores søn har refluks, som gjorde at han havde smerter. Vi har virkelig kæmpet med søvnen, men nu hvor de er lidt ældre, er hverdagen blevet noget nemmere. Især fordi er så tætte aldersmæssigt, at vi kan lave de samme aktiviteter med dem. Og de synes at det samme legetøj er godt.
    Med nattesøvnen driller stadig en del, og det tænker jeg at den vil gøre til de bliver teenagere 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Der er 3 år mellem min lillebror og jeg (og derefter 1,5år til den næste og så 1,5år til den næste igen). Stor flok, HERLIG flok! Jeg kan se, at mine søskende har enormt stor glæde af at være meget tætte i alder – jeg ville have været ked af større afstand end 3år. Jeg forestiller mig, at man har mindre gavn af hinanden som børn – den ældste vil hurtigt blive sådan en semi-voksen i relationen, som jeg har været det overfor mine to yngste søskende. Men du kender du jo oplevelsen af 6år i mellem, så måske det ikke betyder så meget alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vi har fået vores drenge med under 2 års mellemrum. De er nu 3 og 4 1/2 og jeg synes det har og er super hårdt at have fået dem så tæt. Ingen af dem har sovet godt og det betyder at vi snart har været i søvnunderskud i 5 år. Det kan ikke anbefales. Desuden tror jeg vores største dreng ville have haft godt af at være enebarn lidt længere og dermed have fået lidt mere opmærksomhed. Jeg håber dog de får rigtig meget glæde af hinanden med tiden:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan godt forstå dine tanker og tænker umiddelbart, at hvis I havde nogenlunde nemt ved at blive gravide sidst og “kun” satser på to børn, så ville jeg nok vente lidt og nyde Elise som enebarn lidt endnu.
    Jeg var selv 32 da vi havde samme tanker, men da vi rigtig godt kunne forestille os tre børn, var det mere fornuften, end at jeg reelt var skruk, der gjorde at vi ønskede en 2er. Det blev så til 2 og 3 (samtidig) og heldigvis kunne vi ikke vide det. For så havde jeg klart foretrukket mere end lige godt 2 år imellem.
    2 år er en god afstand men tænker at du er ung nok til at vente længere end det og nyde hvert enkelt barn mere, hvis man kan skrive sådan. Hos os blev det rent overlevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helenem81

    Hehe, først og fremmest: 32 er INGEN alder 😁
    Jeg kan nikke genkendende til alle dine tanker ovenfor. Vi havde også en pige, der ikke sov om natten det første år (!), og da det endelig vendte, nød jeg SÅ meget min nattesøvn, og min frihed ift. at kunne være lidt væk hjemmefra. Da hun blev 2, og jeg havde nydt livet i et års tid, var jeg klar til at lave en to’er, og lillebror meldte sin ankomst her i sommer, hvor min datter var knap 3,5 år.
    Og honestly, lykken er stor, men det er freakin lige så hårdt, som det var første gang! Lillebror sover godt om natten (IKKE det samme som at mor sover godt 😖), men til gengæld sover han max 3 timer over hele dagen – fordelt på 4 lure. Så jeg er bare på hele tiden! Og så er der alle mulige andre ting, som vi bøvler med med ham, som aldrig var et problem med storesøster osv.
    Så mit råd er “go for it”, men sørg lige for at nyde livet lidt inden 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Haha – 32 er jo en slags alder, sådan rent biologisk og når man kigger i statistikkerne.. Lige når det kommer til det med reproduktion, forstås. På alle andre punkter er jeg naturligvis en kvinde i min BEDSTE alder;) Og tak for dine erfaringer – det er så rart, at høre hvordan andre har gjort det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Årh – min søn er godt nok kun 4 måneder og selvom jeg ikke står overfor en ny graviditet lige foreløbig – fylder det stadig hvornår vi mon vil have 2eren. Vores søn har nærmest ikke sovet om dagen de sidste 3 måneder og meget forskelligt hvordan han har sovet om natten. Alligevel kan jeg virkelig mærke at jeg glæder mig SÅDAN til at skulle have en lille igen. Men lige nu – vil jeg også gerne være der for ham jeg har nu og nyde at jeg har tiden til ham. 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Vi har lige fået en lillebror (2 uger siden), og vores datter er 2 år og 9 mdr. Min kæreste ville gerne have nr 2 forholdsvis hurtigt, hvis vi skulle have to børn, så det blev kompromisset. Og jeg synes det er hårdt allerede! Lillebror hænger i brystet konstant og jeg skal være virkelig heldig, hvis jeg skal fordybe mig i noget med første barn, som stadig trænger meget til sin mor. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg have ventet til hun var 4-5 år. Der er et år mellem min bror og jeg, og ja, vi legede meget som børn, men sloges også meget, og vi er meget forskellige og ikke så tætte, så efter min mening findes der ingen “rigtig” aldersforskel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Virkelig fint og ærligt indlæg❤️
    Vi venter en lille dreng til Januar og der er vores datter tre.
    Vi var også i tvivl.Men pludselig så var overskuddet der og nu skulle det være.For os har det hjulpet at hun kan nogle flere ting nu og at når han kommer så er hun mere selvstændig med mange ting.
    Vi orkede ikke to blebørn på samme tid.At høre hende tale om hvor meget hun glæder sig er så dejligt.(Det kan jo ændre sig når han kommer☺️)
    Jeg er 36 og tænkte ogsæ meget over alderen i starten men tidspunktet skal også være rigtigt.Og Idag er det jo heldigvis meget normalt at være “ældre”❤️
    Der jeg vil hen er egentlig nok bare at jeg tror du lige pludselig mærker det når du er klar.
    Og intet er rigtigt eller forkert❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Vi har selv tænkt tanken, og især har jeg tendens til at overtænke situationer. Jeg er nået frem til, at det spørgsmål ikke kan besvares ved at tænke. Det kan kun besvares, når man kan MÆRKE at nu er det rigtigt. Vi har selv haft en søvn-terrorist (og har det på nogle punkter stadig). Han er to år nu, og nu mærker jeg en snigende lyst til barn nr 2. Jeg har hørt folk fortælle om fordelen ved kort/lang aldersforskel – men jeg kan ikke gøre det før jeg har lysten og overskuddet til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Her var det også efter 3 måneder det vendte og blev vanvittig hårdt. Havde ellers fået at vide, at man bare skulle overleve de første 3 måneder. Haha
    Held og lykke med, hvad end fremtiden bringer. Jeg vil(hvis man må ønske) give min datter en søskende, når hun er mellem 2 og 3 år. Ved egentlig ikke helt hvorfor, men tror vi er klar til endnu en på det tidspunkt og søskende er efter min mening den bedste gave man kan give sit barn❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Har selv haft samme tanker… vel og mærket med der nemmeste barn man kan ønske sig! Jeg synes det var hårdt fra 11-18 måneder, fordi de er alle vegne og vil gå og ikke kan selv endnu… 🙂 Jeg er enebarn og har været glad for det, min kæreste har 3 brødre og er ikke rigtig tæt med nogle af dem.
    Jeg vil ha 3, han vil ha 2…. nu er bord datter 2,5 og det seriøst den bedste tid so far! Så snart hun talte, var alt bare så let!!
    Vi nyder hende lidt endnu og det at være alene sammen og få mere overskud til hinanden.. planen er for nu, et 2020 forårsbarn ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Her er der 26 mdr i mellem. Og vores nr. 1 var nem. Som i mega nem! Nr. 2 derimod havde kolik (eller skreg uden forklaring) indtil 6 mdr, har aldrig været fan af søvn. Og det var sindsygt hårdt og hjerteskærende ikke at kunne være der som man gerne ville for nr. 1. Så jeg ville ønske hun først blev storesøster da hun var 3/3,5. Vores nr. 2 skal i hvert fald være 3/3.5 inden en evt 3’er.. men ja børn er forskellige.. tror det vigtigste er at forældrene er klar.. og det er sikkert som du selv siger uanset.. og uanset hvad er ens børn jo det mest fantastiske😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg tror, der er ligeså mange svar på, hvornår det er det rette tidspunkt at få nummer to, som der er forældre i verden – næsten i hvert fald 🙂 Jeg var længe i tvivl, om vi skulle have en mere, og det var først da vores datter var over 2,5, at jeg nåede dertil, hvor jeg besluttede, at jeg gerne ville give hende en søster eller bror. Skæbnen ville, at jeg blev gravid i første forsøg, og der er præcis 3,5 år imellem vores to piger. Det synes jeg er en fantastisk aldersforskel. Vi nåede at nyde vores store pige i lang tid, og hun havde en rigtig god alder i forhold til at forstå, at der kom en lillesøster. De to elsker hinanden og har stor glæde af hinanden. Og det bliver kun mere og mere, nu den lille efterhånden er næsten 2,5. Storesøster kan og vil gerne hjælpe rigtig meget, det skal man altså heller ikke undervurdere 😀 Som slutnote kan jeg nævne, at der er 5,5 år imellem min lillebror og mig, og vi har altid haft et godt og tæt forhold 🙂

    Uanset hvad I vælger (så meget man nu selv kan bestemme), så er jeg sikker på, I vil opleve, at dét bliver det perfekte for jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg synes det er så skønt at have søskende som er jævnaldrende og kan lege med hinanden – Kan se på vores vennepar der har børn med 2-3 år imellem hinanden, virkelig har det godt med hinanden og også giver god aflastning til forældrene fordi de gerne vil lege med hinanden 🙂 Selv er jeg ud af en søskende flok med 3 piger 2 år imellem, og det har været så skønt at have hinanden tæt på og kunne lege med hinandens ting og venner osv 🙂 Så selvom det måske er lidt hårdt i starten med et lille spæd og en krudtmås der møffer rundt over alt så tror jeg virkelig det er godt givet ud et par år senere 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Det har jeg også hørt – altså det med aflastningen. Og jeg kan jo se på Elise, at når fætter&kusine er i nærheden, så er jeg langt mindre vigtig. De er tusind gange sjovere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det tog os næsten 5 år at få vores søn. Jeg var 34, da han blev født og havde tænkt, at vi ville starte med nr. 2, da vores søn var 1 år. Men vi endte alligevel med at vente, da han var konstant syg, efter han startede i vuggestue. Jeg ville ikke have holdt til fuldtidsjob oveni syg barn og så en graviditet. Desuden sker der bare noget med barnets energi fra 1-2 år. Vi går i gang med nr. 2 nu, hvor vores søn er næsten 2 år. Vi prøver selv og ellers bliver det fryseforsøg til sommer og maks. en pakke med 3 forsøg, da min krop allerede er ret smadret ovenpå 15, forsøg, 7 ægudtagninger og 3 ufrivillige aborter og en graviditet udenfor livmoderen med akut operation. Hvis det ikke lykkes, så nyder vi ham, vi har. Havde jeg ingen problemer med at blive gravid og var i start 30’erne, havde jeg ventet til nr. 1 var i hvert fald 3 år og mere selvhjulpen og blefri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Så fint et indlæg. Jeg bilder mig ind, at vores søn på mange måder har været ligesom Elise. Sov først nogle lunde igennem da han var knap to, og hele min barsel som varede til han fyldte et år, står for mig nærmest som et mareridt. Han sov ikke om natten, heller ikke om dagen, og var sur og utilfreds det meste af hans vågne timer. Først da han var 1 år og 10 måneder vendte det for alvor for os. Pludselig blev han meget mere glad og tilfreds. Mange har også spurgt os hvornår vi skulle have nr 2. Og svaret har været helt klart: først når vi har lyst.. Nu er han 2,5 og nu er lysten kommet. Jeg er virkelig glad for at vi ikke har presset os selv til at gå i gang, før vi igen fik lysten. Har flere veninder der kun har to år imellem deres børn, og som egentlig heller ikke havde overskuddet til det, men gjorde det fordi de altid havde tænkt der ikke skulle være så lang tid imellem børnene. De har haft det HÅRDT. Hvad end i beslutter, skal I nok blive glade for lige præcis jeres lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så fint indlæg. Og jeg forstår dine overvejelser og tanker så fint! Jeg står selv med en ung lille bestemt dame på 8 mdr lige om lidt. Og vores værste mdr var fra 4-7. OMG. Da vi stod i det skulle jeg ihvertfald aldrig have flere børn. Jeg tror man glemmer hvor hårdt det er. Og ved nr.2 har man bare lært SÅ meget. Det hele er ikke helt nyt, omend 2 børn ikke er ens.

    Jeg har et spørgsmål, til dig, som har oplevet problemer både med mad og søvn, ligesom os. Hvordan har i tacklet det at hun skulle passe ude? Og om natten? Jeg har SÅ svært ved det. Min datter skal jo nok klare sig, men synes det er svært for dem der skal passe hende. 🙁 Jeg har “desværre” kun veninder som bare kan lægge deres børn, så sover de fra 19-6 uden opvågninger.. Sådan er det ikke hos os. Vores datter møffer også meget rundt, får stadig mad om natten, sut og vand. Ved ikke om det bare er sådan et plaster der skal rives af eller hvad det er, men ville gerne høre andres tanker om det med at få passet om natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Elise har so far været på overnatning hos begge sæt bedsteforældre – og ingen af dem, har jo været forskånet for at høre om vores mange kvaler med natteroderi. Derfor har det også været dem, der flere gange har spurgt om de ikke skulle tage hende en nat, så vi kunne sove. Måske fordi vi har set ekstra grå ud nogle gange;) Og man skal ikke undervurdere hvor meget sådan en mormor og farmor vil gøre for det lille myr – altså, de ville jo sidde og ae hende på ryggen hele natten, hvis det var dét der skulle til (det er det heldigvis ikke). Så selvom min egen samvittighed også havde lidt svært ved at byde andre at stå model til mit barns nattefester, så har det aldrig været et problem for dem der har passet. De har vidst hvad de gik ind til og gjort det med glæde – mon ikke du vil opleve det samme? <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søskende er helt sikkert den allerbedste gave, man kan give sine børn, hvis man kan og har overskud dertil <3 (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susi

    Jeg har tre piger, født på en periode på knap 4 år- altså knap to og godt to år imellem dem. Det kan anbefales og den første var jo den klart største forandring i ens liv og dagligdag. De er store nu og de har og har altid haft stor fornøjelse af hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har næsten 7 år mellem mine piger og de er stadig glade for hinanden. Bevares de går i totterne på hinanden men sådan er søskende nok. Det er valgfrihed der er så mange år imellem. Men jeg ville vente og nyde jeres pige. Jeg har set så mange få dem med 2 års mellemrum😱😓😬 det var edderbankemig hårdt!!! Tænker det optimale nok er 4-5 år imellem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Tak, for et ærligt indlæg, der rammer spot on med vores overvejelser. 🙏🏻 Vores datter er blot to uger yngre end Elise. Vi går med de samme tanker om en søskende, men hvornår… Vi får tudet ørerne fulde af omgangskredsen “vi forstår godt, i vil have flere børn, når jeres datter er så nem, men bare vent, børn er ikke ens…” Hvad skal det betyde, tænker vi så. 🤷🏻‍♀️ Jeg er bare lykkelig over mit skønne barn og mand, og drømmer om endnu et ønskebarn. Personligt er jeg blevet rådet til at vente tre til fire år, da jeg fik svær svangerskabsforgiftning i slutningen af graviditeten og fødte som følge deraf. Det er bare som om, at den der “frist” gør det endnu sværere at vente så længe… Jeg kan med andre ord virkelig relatere til dine/jeres tanker. Tak for dit indlæg. Dejligt, at man ikke er alene i sine tanker, overvejelser og bekymringer. 😚🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: Sådan laver jeg bløde blow-dry krøller med curlere..