Du læser nu
OhLaLa: Beauty News – oktober..

OhLaLa: Beauty News – oktober..

Når man har brugt de sidste 7 år af sit liv på at arbejde i verdens største beauty virksomhed, og dermed har haft let adgang til ustyrligt mange forskellige brands, har lysten og incitamentet til at søge derudover, været til at overse. Det betyder, at jeg nu (nærmest) dagligt opdager nye brands og nye favoritter. Og så kan jeg jo ingelunde slippe interessen for emnet, så dermed altså dette nye format – OhLaLa Beauty News.

Tanken er at det skal tjene som et lille nyhedsoverblik over nogle af de nye produkter, der har set hyldernes lys i løbet af denne måned, inkl en ‘first impression’ hérfra. Brandsne sprøjter produkter ud, så den kommer jo altså ikke til at være udtømmende, men snarere et lille udpluk, af dét jeg er faldet over lately.

Forhåbentligt kan I også møde nye favoritter hér og blive inspireret til fremtidige beauty investeringer:)

[Det skal for god ordens skyld nævnes, at listen indeholder REKLAME da nogle af produkterne er modtaget som presseudesendelse]

  1. Verso Miccelar Water: Jeg kender ikke Verso i forvejen, men har googlet mig frem til at det, blandt andet, forhandles i Magasin. Den er formuleret med niacinamid (beroligende, blandt andet) og gurkemeje. First impression er glimrende – ikke mindst på grund af den super smukker forpakning.
  2. Mádara City CC: en cc-creme med hyalyronsyre (fugtbinder) og spf 15. Farven er let og ikke for dækkende, men giver en jævn finish. I like it. Mádara er også et nyt brand på min beautyhylde. Den claimer at være ‘anti-pollution’, men jeg har ikke helt grejet hvorfor.
  3. SkinRepublic, Retinol Hydrogel Mask: En sheet mask med to favoritter i: retinol og hyaluronsyre. Spændende – den glæder jeg mig til at prøve.
  4. Clean Autumn: Jeg har brugt Clean’s SKIN de sidste 5-6 år og det er langt henad vejen min signaturduft. Den nye Autumn har lidt af det samme og jeg byder forandringen velkommen. Den er SÅ god!
  5. Ole Henriksen Goodnight Glow: Jeg er ret stor Ole Henriksen-fan og har store forventninger til den her. En ny natcreme med et alternativ til retinol, nemlig bakuchiol – det skulle være ligeså effektivt, men noget mildere, og derfor kan cremen bruges af mere sensitive hudtyper.
  6. EOS Wildberry ltd edition: Eos velkendte læbepomade i en ny limited edition med duft af vilde bær (hence the name;)). Den forhandles hos Sephora.
  7. FOREO Luna Fofo: Den her lille dims er den sjoveste beauty-gadget jeg nogensinde har haft mine små fingre i. Den lille sag skal bruges til at rense ansigtet – den er batteridrevet og vibrerer som en elektrisk tandbørste. Den kan også bruges til at lave hudanalyser via en app til smartphone. Om det er snerten af gamification (ens hud får en score), der gør mig så barnagtigt begejstret ved jeg ikke, men jeg har ihvertfald været yderst flittig med renseriet lately.
  8. Zadig&Voltaire, Girls Can Do Anything: Zadig&Voltaire har for mig altid været lidt rocket parisian chic og denne duft passer perfekt til beskrivelse. Og så er flakonen virkelig smuk!
  9. Rodial, Lash & Brow Booster:  jeg holder pause fra vippeextensions og har istedet fået et LashLift – meeen mine små stubbelignende øjenvipper har brug for al den hjælp de kan få, så jeg bruger flittigt dette serum hver aften.
  10. Ole Henriksen Transform Glow Cycle Retin-ALT Power Serum: Sikke et navn;) Serum fra samme serie som Goodnight Glow nævnt hér foroven – mine forventninger er ret store til den her sag, der både skulle kunne udglatte fine linjer, give glød, genoprette hudens elasticitet og booste hudens cellefornyelse… Og altså – Ole skuffer jo sjældent.
  11. EOS Pure Softness: Hér gælder langvarig fugt og pleje – den dufter lidt af vanilie og indeholder både sheasmør og kokosolie (masser af det ‘gode’ fedt, med andre ord). Forhandles også hos Sephora.
  12. Foreo Night Cleanser: en skrubbesag til brug sammen med den lille skøre Fofo-gadget. Den er blød og behagelig – og et glimrende match til Fofo’en. Og så følger den med gratis (hér i hvertfald) – værd at tage med;)
  13. Pai, Back to Life Hydration Serum: Promising produkt navn, ik?! Jeg har brugt denne de sidste aftner inden sengetid og den er virkelig lækker. Igen med favoritten med hyaluronsyre, der er en fugtbinder af de helt seje.

Jo. Det var månedens breaking beauty news herfra, og måske jeg skal sortere lidt mere hårdhændet i dem fremadrettet. Det blev ihvertfald lidt langt, men nu ved I da, hvad der er landet derude på hylderne <3

 

 Kommentarer (4)
    • Jeg synes – so far – at den er god. Men jeg har ikke helt prøvet den længe nok til at afgive definitiv dom. Jeg tænker, at den må stå sin endelige test næste gang jeg skal have lavet et lashlift, for så er det lettere at se om vipperne vitterligt er blevet længere 🙂

  • Tak for et spændende indlæg. Du er en af de blogger jeg stoler på så om tingene er modtaget i gave eller du selv har købt dem er ligegyldigt for mig. Jeg er sikker på at du kun præsentere det du står inde for. God dag til dig:-)

  • Dejligt med lidt beauty på bloggen 🙂 Dog synes jeg at det var lidt for langt, som du også selv nævner. Og da så mange af produkterne er modtaget i gave synes jeg det er lidt svært at navigere i, hvad der faktisk ville være “værd” at bruge penge på, hvis du forstår. Måske kunne et fremtidigt format (hvilket også ville skære lidt ned på indlæggets længde) indeholde noget ala de produkter du faktisk vil fortsætte med at bruge efter den første måned. Eller noget i den dur. For (i hvert fald hos mig) ender rigtig mange af de der sjove cremer og dimser i bunden af skuffen efter et par gange, når den første excitement lige har lagt sig. Og det er jo helst ikke dem, vi skal gå ud og bruge penge på. Giver det mening? Det er sket ikke ment som nogen alvorlig kritik, nyder beauty-indslagene, men mere som en lille idé til at snævre det lidt ind så det bliver nemmere for os at navigere i <3 Tak for en altid rigtig dejlig blog <3

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top