[Der er fuld fart på for tiden]
Altså, for det kan vel ikke kun være mig, der altid rammes af kalender-klumper? Vel? Det er noget forunderligt noget og indeværende indlæg skal altså på ingen måde opfattes som hverken klynk eller brok, nej snarere oprigtig undren. For hvorfor er det, at man i nogle perioder kan rammes af… well…. alting. På samme tid?!
Det er både på forretningen og privaten, herhjemme, at vi i øjeblikket oplever ekstra pres. Skjorten har ekstra travlt på job og ekstra lange dage, mens jeg, as we speak, har forladt hjemlandet til fordel for en business trip (det må man vel godt kalde det, selvom business også er pleasure, må man ikke?!). Og oven i det er Elise på nippet af indkøring til vuggestue og der er dermed forældremøde og andre praktiske rendez-vous’er med hendes fremtidige pædagoger, der også skal passes ind i kalenderen.
Ligeledes er der tryk på min lille forretning. Det er både overvældende og dejligt – og egentlig ikke helt uventet. Der er altid noget med 4. kvartal og travlhed – noget med, at folk pludselig finder ud af, at de har nogle budgetter der skal bruges inden årets udgang og så kan det kun gå for langsomt.. Og så er der alt muligt andet, der dumper ned i hatten af skøre ting og projekter, som jeg for et år siden overhovedet ikke havde kunnet forestille mig – og så en bog, der lander på hylderne lige om lidt.
Og det er dejligt. Virkelig dejligt. Selvom det altid er lidt irriterende, når ting klumper sammen – ikke mindst i relationer til jer. Jeg plejer at køre med en lidt striks spons/ikke-spons-ratio, og har gjort det i maaange år. Lige nu synes, jeg mange ting sovser sammen. Nye spændende samarbejder, der kommer ind fra højre og gamle, der skulle have været eksekveret, men som liiige blev rykket en my og bum, så ligger det lidt oveni hinanden. Jeg er stolt af dem alle. Og umager med dem, ligeså. Fordi (arbejds)livet, for mig, giver så meget mere mening, når man føler man skaber noget, der har værdi. For jer, forstås.
Sådan tror jeg de fleste har det, iøvrigt. Sådan havde jeg det også i mit gamle job. Altså – de sjove dage og gode dage, var de dage, hvor man følte, at man havde lavet noget der gjorde en forskel. De mindre sjove dage, var dem der var gået med at fortælle andre hvad man gerne ville udrette og lobby’e for det, fremfor reelt at gøre noget som helst.
Iøvrigt, klumpede alting også altid sammen dengang, og jeg forestiller mig, at det må være det samme i de fleste jobs. At tingene nogle gange kokser sammen – ligegyldigt hvilken profession man iøvrigt har helliget sig.
.. Og sidst, men ikke mindst, så synes jeg også det er sådan noget, der altid sker i den sociale kalender. At invitationerne falder på samme dag – til bryllupper, runde fødselsdage og andre festligheder.
Nå. Der er ikke andet for end, at tage det i stiv arm og planlægge sig ud af det. Jeg kører til hverdag med en digital kalender, men når tingene spidser til, kan jeg kun skabe overblik på papir. Det er lidt oldschool, men hvad kan man gøre? <3
Jeg er en af dem der slet ikke kan genkende travlheden – selv om jeg har en mand der arbejder meget, er det meget meget sjældent (så godt som aldrig) at “tingene klumper sammen”- men jeg synes folk har travlt omkring mig? men hvorfor ? kan der være noget galt med vores prioriteringer? siger vi ja til for mange og til for meget? har vi den balance vi ønsker i livet?
Din første sætning får mig til at tro, at du i dine spørgsmål mener “I” i stedet for “vi” – og at der er noget galt med vores prioriteringer, modsat dine, fordi du ikke har travlt eller dine events ikke klumper sammen. Jeg kan jo tage fejl, men hvis jeg ikke gør, så synes jeg, at det er noget underligt noget at skrive. Der er ikke nødvendigvis noget galt med andres prioriteringer, fordi de er anderledes. Man kan jo ikke gøre for, at samtlige bryllupper i vennekredsen ligger samme lørdag, og det ændrer jo ikke på, at man gerne vil med til det hele, men naturligvis må vælge. Det samme med arbejdslivet – mange vil gerne være med til det hele, men i sidste ende må der prioriteres, men det er hårdt at vægle noget spændende fra, selvom det er åbenlyst, at det hele ikke kan nås. Bare fordi man har travlt, er det ikke ensbetydende med, at man ikke er i balance. Du trives måske med et stille tempo, andre gør ikke – der er hverken noget galt med dine prioriteringer eller andres – vi er bare forskellige, og det skal der være plads til.
Jeg tænkte præcis det samme <3
Ja, thats life! Min september var mega presset. 5 fødselsdage, 3 bryllupper, og et kæmpe projekt på arbejdet som skulle være afsluttet inden 1 oktober! Argh, det var crazy. Oktober er lidt bedre, men jeg kan godt mærke at juletravlheden nærmer sig…
Oh yes. Oktober har været horribel for mig; stramme deadlines på arbejde kombineret med en lungevirus ala lungebetændelse i 4 uger alene hjemme med to syge tvillinger på 13 måneder, mens far var i udlandet. Det bliver lige et nej tak herfra til en gentagelse foreløbig 😀
Ooh, jeg ved hvad du mener…de sidste fire uge har været det vildeste tilfælde af klumpe-sammen, både på arbejdsfronten og i privatlivet – og er du tosset jeg glæder mig til vi rammer midt november og det forhåbentlig gearer lidt ned igen…for selvom det er dejligt at der sker spændende ting og der er run på er jeg bare så overloaded af indtryk at jeg har brug liige at lande og lade op igen snart 🙈☺🙏🏼
Ooh, jeg ved hvad du mener…de sidste fire uge har været det vildeste tilfælde af klumpe-sammen, både på arbejdsfronten og i privatlivet – og er du tosset jeg glæder mig til vi rammer midt november og det forhåbentlig gearer lidt ned igen…for selvom det er dejligt at der skee spændende ting og der er run på er jeg bare så overloaded af indtryk at jeg har brug liige at lande og lade op igen snart 🙈☺🙏🏼
In love with your fur coat!
xx Rena
http://www.dressedwithsoul.com