[Beauté Pacifique GIVEAWAY] – og om gode hud-dage… – ACIE
Søndagsshopping & Single's Day: klar til sæsonens fester...

[Beauté Pacifique GIVEAWAY] – og om gode hud-dage…

Jeg har – i al beskeden – virkelig god hud (i ansigtet… hænder mm er en anden story, det har vi snakket om) for tiden. Og det er underligt. Sært. For set i lyset af vores natlige udfordringer, så burde jeg være tør og træt. Og grå.

Jeg har lært af Emily at man lige skal vente en hel cyklus før man drager forhastede konklusioner i nogen som helst retninger, hvad den slags (og meget andet iøvrigt) angår, men jeg vil alligevel fortælle jer, at det eneste nye i min hudpleje rutine er Super Fruit Skin Enforcement-serien fra Beauté Pacifique, som I altså kan se på disse billeder.

Jeg har ved tidligere lejlighed fortalt jer, at jeg er glad for, netop, Beauté Pacifique – mine øvrige favoritter kan I se mere til i hhv. denne video og dette indlæg.

Derfor skulle jeg da bestemt også prøve Super Fruit Skin Enforcement-serien hér. Jeg tænkte nok, at den ville falde både i min og min huds smag. Med min egen professionelle erfaring i bagagen er jeg pinligt klar over, hvor mange af os, der bruger ‘forkert’ hudpleje. Vælger en serie, der slet ikke er det bedste valg for vores hud – men som vi måske har fået anbefalet af en veninde (.. eller blogger, host) med en anden hudtype end os. Og derfor sprang jeg også fluks på, da folk med forstand på’ed altså rådede mig til SuperFruit… Også fordi den er til såkaldt ‘ung hud’, og med mine 32 år lapper jeg den slags skjulte komplimenter i mig og løber så alt hvad remmer og tøj kan holde…

SuperFruit er en fugtgivende serie, med lidt ekstra hjælp til de første fine linjer, som jeg vel ikke kan undsige mig, at have stiftet bekendtskab med. Min hud er klassisk blandet og så mangler den masser af fugt – især i de kolde måneder…

Ingredienser jeg hæfter mig ved i Super Fruit-serien:

  • Vaccinium Vitis-Idaea Fruit Extract: vanvittigt flot navn, men that aside, så er det altså ekstrat af stamceller fra tyttebær (der faktisk er en spåkaldt superfruit) og en antioxidant… og dem kan vi godt lide i hudpleje (and elsewhere, for that matter).
  • Glycerin: for så vidt ikke nogen meget eksotisk ingrediens, men virker superduper fugtbindende.
  • Peptider:… uden at blive for teknisk, så fungerer de hudforbedrende (opstrammende, styrkende og linjeudglattende – og møj’ mere…).
  • Squalane: Et herligt lille fedstof til mine tørre kinder.
  • Camellia Sinensis Leaf Extract:… eller et ekstrakt antioksidanten ECGC fra grøn te. Det lyder lidt helse-agtigt (og jeg hader egentligt helse-agtige ting i min hudpleje), men keywordet er altså antioksidant – og så endda en cellebeskyttende én af slagsen.

Så in short, er der altså ingredienser i denne serie, der kan fugte, fedte og forbedre min (.. eller din) hud. Super Fruit Skin Enforcement-serien består af:

  • Micellar Water – fjerner skidt, snavs og makeup, men indeholder stadig alt det gode fra plejeprodukterne. Jeg er især begejstret for forpakningen med den smarte vatrondel-pumpe.
  • Dagcreme – to slags, én til alle hudtyper og én til tør hud. Jeg bruger sidstnævnte.
  • Natcreme til alle hudtyper
  • Hydrating Face Mist – denne er en ny produkttype i mit arsenal, der ellers primært består af beroligende facemists. Jeg bruger denne over min makeup hver dag og ud over, at det får beautysagerne til at sætte sig så pænt og upudret på kinderne, så giver den også et herligt lille fugtboost. Sidder man meget ved computer, tænker jeg, at den vil være god at have stående på skrivebordet.

I kan læse meget mere om produkterne på Beauté Pacifiques hjemmeside. Jeg har linket til alle produkterne.

Og ovenpå denne lille ingredienslekture (too much? Eller interesserer det jer?), fortjener I i sandhed en lille giveaway – jeg har nemlig fået lov til at begave én af jer med hele Super Fruit Skin Enforcement-serien.

For at deltage skal I smide en kommentar med en bette frugt-emoji.

Jeg annoncerer vinderen d. 26/11 på en instagram-story (så skynd jer lige også at følge med dér @christine_egholm – men det er altså ikke et krav;) )

 

437 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsshopping & Single's Day: klar til sæsonens fester...