Mandagshumøret er enhjørningefarvet.. – ACIE
... Hvornår har du sidst snakket med din mand?

Mandagshumøret er enhjørningefarvet..

Så ble’ed mandag d’damer og wow-wow-wow hvilken smuk én af slagsen. Selv har jeg brugt formiddagen på praktik – et tandlægebesøg (… jeg døjer med smalt tandsæt og overvejer om man skal have gjort noget ved’ed.. fik besked om at jeg var et ‘svært-med-svært-på’-tilfælde, og det kunne man jo vælge at have det træls over – jeg vælger istedet, at føle mig sådan lidt særlig;)), indkøb af nyt pampasgræs (fordi jeg deler domicil med en pampastyv) i Stalks&Roots og en tur forbi GRØD i Torvehallerne og proviantere (… well) grød og kaffe.

OUTFIT:

Jeans  – ASOS // Støvler – &OtherStories //  Strik – Monki // Frakke – Meotine // Solbriller – H&M 

Og i anledning af, at det altså er en november-mandag af den smukkere slags, har jeg – som I kan se – valgt at klæde mig ud som powerpuff-pige i hhv unicorn-farvet og trøje og min lyserøde bamsefrakke fra Meotine (gave), som seriøst er det mest behagelige og varme jeg ejer. Den er – i modsætning til mine øvrige teddycoats – i ægte lammeskind og derfor altså både noget blødere og noget varmere. Mhmmm.. Favorit.

[Når fotografen er morsom]

Resten af dagen skal gå med at style noget julepynt til et kommende samarbejde (.. jeg ved det godt – mit job er det bedste i hele verden…. Hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?), og flere praktiske huslige ting (.. vasketøj.. suk..) og så vil jeg gerne hente Elise lidt tidligt fra vugger. Hun var syg det meste af sidste uge, og jeg synes det er fint nok, at tage en blid start tilbage i institutionsmøllen.

Jeg håber, at I derude, også har en herlig mandag – min egen job turnaround har, efterfølgende, fået mig til at tænke på det der med, at man nogle gange kommer til at sidde fast i rutiner, mønstre og en hverdag man ikke trives i. Bare fordi. Hverdagen og livet ruller. Og nu er jeg godt klar over, at alle ikke nødvendigvis lige har mulighed for at sige fuldtidsjobbet op og leve af at style julepynt (og ej heller ville synes det var hverken givende eller sjovt), men hvor er det en sund øvelse (for alle) at mærke efter om man hænger ud på rette hylde. Eller om man burde prøve noget nyt. Luftforandring – hvad end luftforandring så er og betyder for os hver især. Det skulle jeg selv, nok, have gjort noget før. Tænk at der skulle en graviditet til at fjerne tunnelsynet…

5 kommentarer

  • Rikke

    Hvor er Elises fine brune støvler med pels fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er meget enig. Jeg tror, man hurtigt glemmer, at der er andre veje og andre muligheder. Vi sætter kun selv begrænsning for, hvad der kan lade sig gøre. Og selvfølgelig koster det noget at sige nej til nogle ting og tage chancen som selvstændig. Men hvor er det givende at være sin egen chef!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du virker også oprigtig glad :)!!! Så dejlig læsning. Jeg lavede en kommentar for ca 3 år siden om, at du ikke rigtig virkede grundglad (jeg kan ikke huske forbindelsen). Du blev vist ikke super glad for kommentaren og jeg lærte også, at det ikke er alle velmenende ting man behøver at skrive… Det korte af det lang er, at det er dejligt at læse, at livet er godt lige nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Your winter coat is beautiful!
    xx Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

... Hvornår har du sidst snakket med din mand?