Om at skabe rammerne for tryghed og hygge.. – ACIE
Nogen der har gode mor-råd til en lang køretur?

Om at skabe rammerne for tryghed og hygge..

Annonce for Philips Hue

Selvom vi bor i en gammel dame fra 1934, så er prøver vi at gøre hende så ‘smart’ som overhovedet mulig. Det er langt henad vejen min mands fortjeneste, for som I nok ved, så er min Skjorte en rigtig gadget-mand… Men når det er sagt, så sætter jeg både stor pris på den komfort og sikkerhed, som alle hans tekniske dippedutter bidrager med i vores hjem.

Den nemmeste opdragering de fleste mennesker kan overkomme er at skifte eksisterende pærer ud med ‘smarte’ pærer fra Philips Hue – altså det er jo vitterligt at anskaffe et starterkit, sætte pærerne i og sætte strøm til “broen” og så har man et ‘smart home’. Vi gav min storebror et startkit i julegave (lidt en skør historie iøvrigt: Skjorten har snakket så meget på job om, hvor glade vi er for vores Hue og foreslået det som firma-julegave på job, at det faktisk endte sådan – men vi havde jo selv i forvejen, så vi forærede videre til min storebror) og siden har min nevø (der fylder 8 om et par dage) været officiel lysmester hjemme hos dem.

Noget af dét, jeg sætter allerstørst pris på med Hue, er den tryghed det giver – det har fortalt jer tidligere. Vi elsker vores hus og vi elsker det område vi bor i – men vi er også pinligt bevidste om, at vi altså har valgt at bosætte os i et område, hvor indbrud desværre er hverdagskost. Hvis I er nysgerrige over, hvordan risikoen er i det område i bor, kan I tjekke det her ‘indbrudskort’ – det kan være rart at vide.

Det er faktisk ikke mere end et par uger siden, jeg vågnede midt om natten og var sikker på, at jeg kunne høre en nabos tyverialarm være gået. Og selvom vi selv har alarmer og kameraer og jeg skal komme efter jer, så vil jeg allerhelst bare, at indbrudstyvene slet ikke kommer så tæt på, at den slags overhovedet bliver nødvendigt. Og hvordan skræmmer man dem bedst væk? Ved at gøre det meget tydeligt er der er nogen hjemme. Og at nogen er vågne. Så jeg gik ellers igang oppe i soveværelset – fra min telefon kan jeg styre alt lyset i og uden for huset. Så jeg tændte lyset i indkørslen. Og i køkkenet. Og på badeværelset. Og i spisestuen. Og så slukkede jeg lyset i spisestuen. Og tændte det i stuen istedet. Og så slukkede jeg det på badeværelset. Og tændte det i mellemgangen. Og sådan blev jeg ellers ved..

Og det er ikke sikkert, at det gjorde nogen forskel. Og endnu mere usikkert om, der overhovedet var banditter i farvandet. Men for mig, gjorde det en forskel. Og langt henadvejen er det jo det vigtigste.

Men lys, kan jo altså mere end at skræmme banditter væk – og til hverdag, handler lys om at skabe hygge omkring os. Og funktionalitet. At sørge for at der er godt arbejdslys på kontoret og hyggelig belysning i vores stue, når vi skal eftermiddagshygge til en tegnefilm, som på billederne her. At lyset på toilettet kun tænder på 10% om natten. Og at lyset over spisebordet kan skifte alt efter om vi spiser morgenmad en mandag morgen, eller har venner til rødvin i lørdag aften. Den slags.

Jeg kan godt forstå, hvis det virker sådan lidt diffust, men derfor er jeg også stolt over, at kunne fortælle jer, at jeg har indgået en ambassadør-aftale med Philips Hue i 2019 og året igennem vil tage jer med i konkrete situationer, hvor jeg kan vise, hvordan vi bruger Philips Hue-systemet hjemme hos os i forskellige situationer.

Er der mon nogen af jer, der har installeret Philips Hue derhjemme også?

9 kommentarer

  • Tina

    Det er så smart med Philips Hue. Vi bruger det også når vi er på ferie, for at skabe liv i huset. Efter vi har fået Google home, er det bare prikken over i’et, at kunne styre belysningen via den også:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Vi har det også (takket være min gadget-mand) og det er SÅ smart. Altså bortset fra, at jeg er så elendig til at stå op om morgenen, at jeg ikke vågnede at det lys, der langsomt tændte, jeg sov bare videre 😉 Men at kunne lave forskellige indstillinger i stue, spisebord, dæmpet lys på toilet om natten osv., det er godt nok smart. Og et virkelig nemt system.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har aldrig været bekymret for indbrud og ved heller ikke hvorfor jeg skulle være det. Jeg har faktisk Hue i hele hytten, men har aldrig overvejet at bruge det på den måde. Jeg kommer nok heller aldrig til det – de fleste indbrudstyve kan godt gennemskue en timer, og jeg orker ikke at sidde og lege med lyset derhjemme når jeg er på ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      .. Det er jeg egentlig ikke enig med dig i – altså hvis man skal ‘gennemskue’ en timer, så forudsætter det jo, at man går og holder øje med huset mere eller mindre døgnet rundt (og det gør de færreste indbrudstyve trods alt). Og det kræver altså liiiidt flere nosser at gå op til et hus, der er fuld lys på end, et der er helt mørkt 🙂 Det med tænd/sluk belysning (ude og inde) er også et af det Kriminalpræventive Råds anbefalinger for at undgå indbrud – så helt dumt kan det altså ikke være. Dem der gider, kan læse dem her iøvrigt: https://www.dkr.dk/indbrud/indbrud-i-din-bolig/

      Dejligt ikke at bekymre sig om indbrud – det tror jeg, desværre, er de færreste husejere forundt i disse tider:(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Vi har det også, og helt lissom Kristina kunne jeg til at starte med sgu da overhovedet ikke se hvad det fis skulle bruges til, men jeg må sige at jeg er blevet ekstremt glad for det. Vores hverdag er præget af præcis samme morgenrutine hver dag – i hvert fald indtil vi bliver forældre om et par måneder – så det automatiske lys er sårbart om morgenen. Og efter fødslen tænker vi at det er en stor fordel at kunne tænde et dæmpet lys om natten. Og dertil naturligvis den fantastisk rare effekt med at skabe fornemmelsen af liv selvom vi ikke er hjemme.
    Vores næste Hue-projekt er de udendørs lamper, det er altså nogle virkelig fine nogen de har lavet der også 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Vi har PH, og vi ELSKER det. Min mand er lige som din mand en haj med/til gadgets, så det var også hans fortjeneste, at vi fik det ind ad døren. Til en start kunne jeg SLET ikke se, hvad vi skulle bruge det til, men nu ville jeg ikke undvære!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • It looks so comfy in your home!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi elsker vores! Den mest geniale løsning længe! Næste step for os er lyset i badeværelset, netop pga natten! Der vil jeg gerne have svagt lys. Men vi har 6 spots i loftet så skal lige finde ud af hvad der er bedst, måske en dæmper i stedet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har Philips Hue i næsten hele min lejlighed, og det er virkelig hver en krone værd. Lige fra morgenvækningen, hvor lyset i soveværelset skrues op i forhold til min alarm, til at lyset automatisk tænder om eftermiddagen og automatisk skrues ned om aftenen.. Og at jeg kan sidde i en anden landsdel og lade som om, at der er nogen hjemme ved at sidde på min mobil og tænde/slukke/skrue op eller ned for lysene i de forskellige rum og i de forskellige lamper. Det giver en tryghed, at mit hjem ikke ser forladt ud, når jeg ikke er hjemme.

    Jeg kan kun anbefale at man skifter sine pærer ud til philips hue eller andre lignende systemer, for det giver altså noget; både i forhold til at gøre hverdagen nemmere og at sikre hjemmet, når man ikke er hjemme (selvfølgelig sammen med andre sikkerhedsforanstaltninger).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogen der har gode mor-råd til en lang køretur?