Scener fra et morliv..

[“I bor bare så pænt”……………]

01:17 – bliver nikket en skalle. Godt mine kindben er polstrede – ellers var det højre klart brækket.

03:52 – vågner ved at få en pegefinger i næsen… sådan en lille spids pegefinger kan, til orientering, komme MEGET langt op.

04:17 – bliver sparket i ansigtet.

04:20 – … og så i nyrerne.

06:48 – tilbyder mit barn yoghurt med en (åbenbart) forkert ske. Hun smider sig på gulvet og laver en scene. Helt rimelig reaktion.

14:47 – henter barn i vuggestue. Pædagog: “hun er begyndt at kalde mig mor”. Mig, forvirret idet mit barn stadig har sine første ord til gode: “øhm okay”. Pædagog: “jojo – den der mamamamama lyd hun siger”. Mig: “Nårh ja. Hvor dejligt”. Ingen grund til at fortælle at alt fra ninus til sut og mad er “mamama”. Mor er derimod “mo”. Nogen gange.

16:12 – fravrister barn husnøgler inden vægge, døre og tv bliver skrammet og nøgler forsvinder. Forsøger at distrahere med en tebolle (og tænker egentlig, at det er et ret lækkert bytte). Barn kaster hidsigt tebolle direkte tilbage i øjet på mig. Perfekt.

17:38 – har møjsommeligt skåret rugbrød (uden skorpe) i små hapsere. Barn piller pålæg af med kirurgisk præcision og kaster rugbrød på gulvet. Piece by piece.

18:24 – forsøger så småt at gøre natteklar og har endelig fået alle de der lorte-kugler op i bassinet efter at have været spredt ud i stuen. Barn kvitterer med at kaste sig op i bassinet og læne sig op ad kanten, så bassinet langsomt – men sikkert – tipper. Fedt. Starter bare forfra, skat.

18:42 – smider mig træt i sofaen.. er det ikke snart puttetid? Barn virker ikke det mindste træt og kommer i tonserfart mod sofaen, kravler op og kaster sig i armene på mig. Undviger en skalle takket være de ninja-reflekser, man får med i pakken, når man laver et barn og hun kvitterer med meget vådt (og vigtigst af alt; uopfordret) smækkys. Alt er godt<3

.. Og det var så den dag.