Du læser nu
Mini-makeover af soveværelset og lidt om det med den manglende søvn..

Mini-makeover af soveværelset og lidt om det med den manglende søvn..

Annonce for Auping

Sætningen “you don’t know what you’ve got, ’till it’s gone” passer sikkert fint i fallerede kærlighedsforhold, men jeg kan edderbankeme love jer for, at det også passer helt og aldeles SPOT ON, når det kommer til søvn. God søvn. Sammenhængende søvn. Siden jeg blev mor har det der med søvnen, været lidt af et marerigt (pun intended), og jeg vil – i dette indlæg, host – skåne jer for de kedelige detaljer om nattelivet med et ørebarn, men istedet bare lade det være klart, at jeg er træt. Meget træt.

Siden nytår er det dog blevet bedre – af to årsager: 1. Elise fik dræn inden jul og det har klart hjulpet, omend vi ikke er i mål på nogen måde og 2. I starten af januar fik vi ny seng. Ny drømme-seng. Ny voksen-seng. Den er fra Auping og det er altså dén I kan se her.

Det er en Auping Original Box i str 200 x 210cm. Den er stor med andre ord. Dejligt, når man deler nattesøvn med både en lang mand og en tumling, der allerhelst ligger på tværs, så man både kan mærke mors åndedræt helt tæt på, og bore tæerne ind i fars maveskind så man er sikker på, at man ikke går nogen steder.

Vi har valgt den i farven Antracit og – vigtigst af alt, hvis man spørger mig – har vi også valgt elevation. Det er der flere årsager til – den primære er, at jeg lovede mig selv, da jeg ammede Elise (og aldrig fik det med ligge-amning til at spille), at når vi nu alligevel skulle have ny seng inden for en overskuelig fremtid, så skulle den næste være med elevation i håbet om, at jeg får lov til at amme igen én eller anden dag.

Der er også andre praktiske ting ved det – med et barn med øre-problemer, er det rart at kunne sikre at hendes hovede ligger højt, selvom hun ligger og sover sammen med os. Det har også hjulpet et par nætter, hvor hun har haft en virkelig insisterende hoste, der ellers vækkede hende igen og igen.

Og for de voksne er det klart skønt, at kunne bruge elevationen, når der skal læses eller ses film. Omend sidstnævnte hér, klart er en luksus og nice-to-have, fremfor så meget andet. Men ok – når man iøvrigt bliver presset på sin søvn, er det måske ok, at unde sig selv lidt soveværelse-luksus.

Af madrasser har vi valgt to forskellige Cresto-madrasser – Skjortens er firm, mens min er medium. Jeg har haft lidt baks med min skulder, som ikke altid synes det har været lige festligt at bære rundt på mit tunge barn, og det er altså blevet noget bedre efter vi har fået en bedre seng og ordentlige madrassser. Cresto-madrassen udmærker sig, bla, ved at have en blød skuldezone nemlig.

Så jo. Hér sover vi godt for tiden. Og det er dejligt. Det var en much needed opgradering og jeg nyder virkelig vores nye soveværelse. Hvis I er nysgerrige over hvordan det så ud tidligere, kan I se det på billederne hér – som I kan se har vi vendt sengen om. Det har givet noget mere luft i soveværelset og fungerer rigtigt godt.

Vi mangler stadig at finde nogle gode sengeborde og so far, har vi bare brugt et par puffer vi havde i forvejen. Sengetæppet er fra H&M Home, og det fik jeg i julegave, mens lampen på mit sengebord er én jeg i sin tid købte på Puerto Rico og slæbte med hjem over atlanten – jeg fandt den i en lokal Target;) Derudover drømmer vi også om et blødt lysegråt væg-til-væg tæppe og så vil vi gerne male væggen i min side (inkl dør og paneler) i en pæn farve.. Men dét har vi altså ikke fået gjort endnu – det kommer nok 🙂

 Kommentarer (6)
  • Hvordan fandt I ud af, at Elise har problemer med ørerne? Jeg har tvillingedrenge, som sover dårligt – måske er det også problemet 🤔

  • Det er superflot! Men er det ikke træls med en revne imellem jeres madrasser? Så bliver det vel meget “din” side og “min” side af sengen?

    • Byder lige ind: Med den rette topmadras ovenpå er det slet ikke noget problem med “revnen”. ☺️

    • Vi har pt elevationseng, og vi kommer ALDRIG til at få det igen – Medmindre end af os ender i kørestol eller lign. og har behov for den hjælp. Vi hader revnen i sengen, og det ender altid med en af os vågner op der.. 🙁 – Så for os har det ikke fungeret. Men tænker os madres valg kan have noget og sige, jeg husker ikke hvad vores er overhovedet. 🙂

    • Der kan man bare se – vi er SÅ glade for vores! Vi har en topmadras, der er splittet ‘halvvejs’ – det er mega smart!

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top