Du læser nu
Om forældreskab og ægteskab.. Og alle de udfordringer der ligger derimellem.

Om forældreskab og ægteskab.. Og alle de udfordringer der ligger derimellem.

Vi er – for Gud ved hvilken gang – ramt af en eller anden vuggestuebakterie herhjemme, og hele familien er mere eller mindre lagt ned. Og da Skjorten igår kørte på tanken for at hente en pose Syrlinger (fordi det er den bedste kur mod det meste sygdom i min bog) til mig, helt uden at jeg havde bedt om det, så kunne jeg ikke lade være med at sætte lidt ekstra pris på, at jeg har sagt ja tak til et langt liv ved siden af ham…

Og det fik mig også til at tænke på, at det egentlig er heldigt. Og måske også mere held end forstand. For det er ingen nyhed at det med at blive forældre er en overordentlig stor belastning for parforholdet. Og at det for mange ikke lykkes at komme helskindede igennem den første tid med små børn.

Og helt ærligt, så aner man jo ikke hvad det er man siger ja til, når man står der i kirken i sit hvide skrud. Man ved at man har været enormt gode til at være kærester og forelskede. Enormt gode til at rejse sammen. Enormt gode til at hygge sig sammen. Enormt gode til at opleve sammen. Enormt gode til at feste sammen. Og enormt gode til at give plads til hinandens respektive karrierer, venskaber og hvad der ellers hører med. Og man kan med al rimelighed sige ja med en forventning om, at man nok også vil være gode ægtefolk.

Men man ved ikke om man vil være gode forældre sammen. For det føles vitterligt som et helt andet ball game. Er man gode sammen, når man står i en sen nattetime med barnets opkast i smurt ud over familiesengen? Er man gode sammen, når man når forbi det første år uden bare så meget som en enkelt fuld nattesøvn? Er man gode sammen, når begge parter er kørt derud, hvor overskuddet er så forsvindende småt, at det end ikke kan ses med mikroskop? Og er man gode sammen, når kærestelivet med de mange rejser, oplevelser, fester og date nights, drukner fuldstændigt i en tilværelse af lortebleer, ørebarn, hverdagslogistik, madplaner og vuggestuesygdom?

Man aner det ikke. Man har ikke en jordisk chance for at forudse det.

Og det er ikke fordi, vi ikke har haft vores ups and downs. Der var fx en gang i sommer, hvor jeg på det nærmest var ved at pakke en taske og flytte hjem til mine forældre, fordi Skjorten ikke ville med på stranden (don’t ask). Og der er også blevet smækket med en dør eller 14 i løbet af det sidste halvandet år. Og andre af den slags uklædeligheder, som man pludselig ser sig selv i, når man – netop – har tabt overskuddet.

Og det er altså heller ikke altid at vi husker at være kærester. Fordi hverdag og sygdom og alt det der…. Men det kommer jo igen en dag. Det ved jeg. Det ved vi begge.

Og når det virkelig brænder på. When shit hits the fan, som man siger. Så er vi gode. Rigtigt gode. Og går til problemet i så stærkt fællesskab, at verden og forældreskabet bare kan komme an. Som en velsmurt maskine takler vi natte-bræk, sygedage, ørebarn og alt det andet. Der er ikke én, der løfter mere end den anden, og dét sætter jeg umådelig stor pris på. Det er et makkerskab i sin fineste form.

Og nu hvor jeg faktisk ved det, så er jeg glad for, at det lige netop var Skjorten, at jeg ikke bare valgte at indgå ægteskab, men også forældreskab med, for dét er vi også gode til sammen.

Du kan her høre meget mere om, hvad der sker, når 2 bliver til 3: https://da.bookmate.com/series/P6Oo8Hh8

 


Og som jeg sad og skrev netop disse ord, stak han hovedet ind på kontoret og sagde “Hej! Jeg glæder mig til på tirsdag!”, fordi jeg har inviteret ham på datenight. Og jeg blev lidt rørt, fordi det jo netop er dét det hele handler om. “Hvorfor sidder du og tuder over dét?”… grinede han så… “Vræle-panda”, fortsatte han og drejede om på foden og tilbage til sit Fifa-spil… Men han kan jo heller ikke vide, at jeg sad dér midt i den helt store taknemmelighed over vores ægteskab. 

 Kommentarer (11)
  • Fantastisk læsning ! Og som altid skrevet til perfektion <3 Shit for man testes. Problemer man ikke vidste fandtes kan få en til at true med de PINLIGSTE ting 🙈 Vil hellere tænke tilbage på den pinligste bytur end nogle af de ting jeg har hidset mig op over.

    Super fedt at vide det ikke kun er os. Er det jo ikke, men at læse det. Mærke at det sgu er okay. Det er life når det er værst og alligevel bedst, for vi er jo stadig sammen, og det bekræfter trods alt HVOR meget man kan klare sammen.

  • Fint og hjertevarmt skriv, der gav mig et smil på læben (og fik mig til at sende min kæreste en undskyld-SMS, fordi jeg i går blev sur på ham, fordi han havde inviteret mig ind og se et teaterstykke, som det viste sig jeg ikke kunne lide… I blame PMS) 🙂

  • Den trak tårer…. på en voksen pige med 2 børn på 21 & 25. Som har været igennem nøjagtig det samme med et kolik barn og et ørebarn…. Når man klarer det, klarer man alt. Så nu nyder vi 2- mands tilværelsen igen, der hvor vi engang startede. Dette kræver også sin man ( eller kvinde ). Men sådan er ægteskabet jo .. Man skal gøre sig fortjent til kærligheden og aldrig aldrig tage hinanden for givet !!!
    Vi har været sammen i nu 32 år – og jeg savner ham stadig nogle dage… Pas på jeres kærlighed, det er ikke alle forundt … Knus

  • Christine, du er simpelthen en kæmpe inspiration – mode, mor og parforhold!
    For knap 5 mdr siden blev 2 til 4 herhjemme, så vi holder også tungen lige i munden. Heldigvis er pigerne synkrone – så det gør livet lidt nemmere og de har gode sovehjerter 😉

  • Helt fantastisk indlæg. Det rammer fuldstændig plet for hvordan forholdet udvikler sig og man bare må krydse sine fingre for, at man nu også er gode sammen med børn og alle de andre udfordringer livet bringer. Hilsen en der også kan tude af taknemmelighed over kærligheden

  • Så fint skrevet! Og noget som jeg virkelig kan genkende min mand og jeg i.
    Jeg får et kick ud af at tænke på, hvor gode vi er sammen – også til det der forældreskab 🙂
    Vi aftalte i øvrigt, at alt der bliver sagt mellem kl. 00 og 6 – det gælder ikke 😀

  • I er fandme søde! Jeg håber min kæreste og jeg blir ligeså seje som jer når vi forhåbentlig bliver forældre ❤️

  • Helt enig. Det er virkelig i forældreskabet at parforholdet bliver sat på prøve. Det er svært at forstå hvor hårdt det med børn egentlig er, inden man står midt i det og tænker WTF!? Men som du så fint skriver, så er det også der man bliver bekræftet i sit valg. At man gør det sammen, uanset hvor op ad bakke tingene måtte være. Det er ikke de scenarier man ser for sig, når man i start 20’erne tænker at nu starter livet. Man har sin liste (måske): Ego liv, kæreste, kærestetid, evt. ægteskab og så børn. Det med børn troede jeg aldrig skulle være så vildt. Mange kæmper for at få dem, flere end man aner, og når de så kommer, kan de være nogle stride sataner. Og derudover kan man blive ramt af så mange andre ting. Vi kæmpede lidt med den første, blev gravid med nr. 2 i første hug for så 7 mdr inde i graviditeten at miste vores søn! Kæmpe kæmpe chok, og noget der virkelig sætter tingene i perspektiv. Hvem sagde nogensinde at livet skulle være sådan en rollercoaster??? Men som vi sagde til hinanden, når vi kommer ud på den anden side, så kan vi klare alt sammen. Alle disse ting gør os stærkere, og mere taknemmelige. Nu er vi heldigvis gravide igen og krydser fingre for at vi får lov at lære baby nr. 3 at kende.

Svar Anja V Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top