Du læser nu
Der er noget jeg ikke har fået fortalt..

Der er noget jeg ikke har fået fortalt..

… Og jeg ved ikke, hvorfor det har været så svært at få sagt her anden gang, men når jeg har øffet (i ekstra høj grad) over den evige januar vi har været udsat for, så er det fordi jeg brugte store dele af slutningen af december og nærmest hele januar på at ligge med hovedet i tønden. Elise skal nemlig være storesøster, og jeg har nølet lidt med at få det sagt, så jeg er næsten halvvejs og således sker familieforøgelsen altså til august.

Meeeen nu kan jeg ikke gå og hygge mig med bulen selv – “altså når du stiller dig med siden til, kan man ihvertfald godt se, at du er gravid”, grinede Emily af mig i mandags. Så det har jeg ladet være med – og istedet gemt mig bag flæser på maven, store striktrøjer og andre af den slags tricks;) Man popper altså lidt hurtigere, når det ikke er så længe siden man sidst var gravid, haha.

Min graviditet har hér anden gang, været præget af kvalme og træthed. Jeg havde nogle uger i januar, hvor jeg nærmest ikke kunne stå ud af sengen. Da jeg var gravid med Elise stoppede det stort set, da jeg ramte 12. uge, men så heldig har jeg ikke været her anden gang, og jeg har stadig svært ved, at spise, især, aftensmad.

Anyways – det var ikke dét det skulle handle om. Det skulle handle om, at jeg altså er blevet lidt rund på midten og går og brygger på en lille baby. Og glæder mig helt vildt til at blive mor igen – og give Elise den gave at få en søskende (det snakkede vi allerede lidt om hér).

Jeg kommer helt sikkert til at snakke lidt mere baby – men nok ikke helt så meget som første gang. Det er vist meget naturligt, at det ikke fylder helt så meget, når man har prøvet det hele før. Og som ægte andengangsmor er det endnu ikke lykkedes mig, at huske min vandrejournal til noget som helst;)

 Kommentarer (46)
  • Tillykke!
    Herhjemme har vi en på Elises alder, og pt. kan jeg slet ikke forestille mig tanken om at skulle være gravid igen (selvom jeg gerne vil og synes at der skal komme søskende) 🙂 Jeg håber, det bliver mere overskueligt med tiden!

  • Stort tillykke 🙂
    Det er stort og dejligt for jer alle 3 🙂
    Jeg havde det lidt på fornemmelsen med din januar.
    Husk kiks og vand når kvalmen melder sig, det kan hjælpe.
    Ønsker dig en så god graviditet som mulig og en dejlig weekend til jer 🙂

  • Ih hvor dejligt! Tænkte faktisk på det forleden dag i forbindelse med en måde du poserede, men slog det hen med, at bare fordi jeg selv er gravid, er alle andre det altså ikke (selvom det lidt kan føles sådan, når man både følger dig, Christina og Emily).
    Stort tillykke og hvor fantastisk, at I kan følges lidt i koneklubben. <3

  • Stort tillykke!
    Jeg håber at du, både for din krop og baby’s skyld holder graviditetsvægten på et minimum. Blandt andet ved ikke at spise en “Tour-kage” dagligt som du gjorde sidst 🙄
    Og at vi bliver fri for outfitsbilleder med en hånd ovenpå maven, ligesom sidst. Man kunne ærligt talt, ikke se at du var gravid..

    • Ej, det var da virkelig ikke en særligt sød kommentar at komme med! 😳 Blev din dag bedre af at smide en god røvfuld negativitet afsted? Og ville du ikke selv blive ked af det, hvis nogen sagde sådan noget til dig? 😳 Det ville jeg i hvert fald uden tvivl gøre hvis jeg fik sådan noget at vide..

    • Stop dig selv dit ubehagelige menneske Cecilie og skrid fra Acies blog. Mit bud er at du er et ensomt og forvirret menneske der mangler indhold i livet.

      Jeg hepper på daglig kage og hold-på-maven-billeder HVER dag!!! Kæmpe tillykke AC.

    • Ville du virkelig også sige sådan, hvis Acie (eller en af dine veninder) havde fortalt dig ansigt til ansigt, at hun var gravid? Det håber jeg godt nok ikke. Simpelthen så uklædelig opførsel.

      Stort tillykke! Jeg håber, du kan se bort fra sådan en ussel kommentar, der på ingen må har hold i virkeligheden – du var smuk sidst, og det bliver du selvfølgelig også denne gang ❤️

    • Øv, for en kommentar. Giver mig helt ondt i maven her på den anden side af skærmen! 🙁

    • Jeg håber du holder hånden på din mave LIGE DER HVOR du føler dig aller nærmest dit barn, jeg håber du slapper af og nyder den i maven og den uden for maven og jeg håber at tour-kagen smager fantastisk!

    • Føj hvor skulle du da skamme dig !!! Det kommer da på ingen måder dig ved om hun vil spise daglige eller timelige kajkager, eller hvordan hun poser eller generelt ser ud. Bare føj hvor skulle du skamme dig. Du kan jo blive væk hvis ikke du synes om indholdet… Vi vil ikke savne dig. Promise <3

      Jeg håber A giver crap om din kommentar, men som tidligere gravid med følelser all over kan jeg bare sige føj. Utilgiveligt og mildes talt modbydelig grim kommentar.

      And for you A – you go girl. Touch that belly for us og gerne mens du hapser en kage ! Alle kvinder er smukke <3 Og du er både smuk og fantastik skøn !

    • Wow. Har du ingen manerer? Indholdsmæssigt giver din kommentar i øvrigt heller ikke så meget mening. Mener du at Acie og Elise har taget skade af kageindtaget i forrige graviditet? Hvad bygger du det på? Jeg har svært ved at se det, og deraf hvor din påtagede bekymring skulle komme fra. Og man kunne tydeligt se Acie var gravid i forrige graviditet. Gravide maver ser meget forskellige ud, men det lader til du ikke er klar over det. Hvordan en posering med en hånd på maven kan få en person til at se mindre gravid ud, forstår jeg dog ikke 🙂
      Næste gang kan du overveje at skrive en både mere venlig og meningsgivende kommentar. Lige nu fremstår du både ubehøvlet og usammenhængende. Eller er du måske bare kagehater? 😱

      Acie. Kæmpe gigantisk tillykke! Jeg har selv en lille søn på 1 år og håber også på en snarlig familieforøgelse 🙂
      Jeg holdt i øvrigt meget ofte på min gravide mave. Følte jeg puttede og passede på baby i maven <3

    • Jeg er sådan set uddannet både sygeplejerske og jordemoder. Og hvis ikke Acie har hverken veninder, familie eller fagpersoner omkring sig, som fortæller hende hvordan hendes vægt påvirker både graviditet og baby, så er de både inkompetente og virkelig dårlige veninder 🤦🏻‍♀️. Man behøver ikke være hverken intelligent eller super skarp for at se at Acie tydeligt er ualmindeligt overvægtig. Og det er ikke sundt for nogen.

      Og JA. Jeg ville sige det til mine veninder også.

    • Du er tydeligvis stjerne-eksemplet på, at bare fordi man har snittet til at kunne uddanne sig til jordemoder (men det kræver vel egentlig også lavere karaktergennemsnit hvis man uddanner sig til det efter sygeplejerskeuddannelsen), at det ikke nødvendigvis er lig med at man rummer den empati og sociale intelligens det kræver at bestride de pågældende fagområder.
      Jeg håber ALDRIG nogensinde at jeg kommer til at møde dig på barselsgangen med den måde at agere overfor andre mennesker på! Fy for fanden.. Én ting er at man mener der er et problem, noget helt andet er, hvordan man vælger at italesætte det selvsamme problem. Selv den pointe du prøver at komme frem med kan italesættes på en langt mere rar og mindre nedladende måde, og dét burde du virkelig skamme dig over ikke at kunne se!

    • Jeg skulle så aldrig have hverken din faglige eller personlige mening om noget som helst.
      Kommer på ingen måder dig ved om hun er overvægtig eller ej, eller om det er bevidst eller ej. Tænker en glad mor er sundere end noget andet.
      Intet i din kommentar fremgik som velmenende bekymring ! Eller særligt professionelt for that matter. Og så kommer hendes valg og livstil sådan set ikke dig eller nogen anden ved. Og ja hun er en offentlig person, men det betyder ikke man kan glemme pli og anstændig opførsel.
      Ualmindeligt overvægtig… Vi er alle bygger forskelligt.
      Beklager men magter simpelthen ikke at folk tror de kan behandle andre sådan.

    • Du er da tydeligvis bare en troll, og på ingen måde uddannet hverken jordemoder eller sygeplejerske. Du må have en trist liv, siden du sådan har behov for at svine andre til bag en falsk identitet

    • Øv. Håber da aldrig jeg støder på netop dig i dine hverv, for du virker som en ualmindelig tarvelig og usympatisk person. Du er i hvert fald havnet i den gale branche.

      Jeg kommenterer ellers aldrig på indlæg, mens jeg har heller aldrig stødt på så meget bitterhed før 🙂

      Øv for dig Cecilie – men TILLYKKE MED BABY!!!! 🙂

    • sygeplejerske og jordemoder? det tror jeg vist næppe – og ualmindelig overvægtig? helt ærlig jordemoder med dårligt syn??? skynd dig ud og nyd weekenden og få et skønt indhold i dit liv ! acid du sker hammer godt ud!

    • Men du er da så ikke uddannet i empati og medmenneskelighed. Ærgerligt for dem der skal føde med dig 🙁

    • Kære Acie. Først og fremmest kæmpe stort tillykke! Må du nå at genopleve glæden ved sammenhængende søvn inden august, det ville være dig så vel undt! Har tænkt sådan over denne ondskabsfulde besked. Min første reaktion var at indvende, at det jo tydeligvis er en lodret løgn o

    • Kære Acie. Først og fremmest kæmpe stort tillykke! Må du nå at genopleve glæden ved sammenhængende søvn inden august, det ville være dig så vel undt! Har tænkt sådan over denne ondskabsfulde besked. Min første reaktion var at indvende, at det jo tydeligvis er en lodret løgn, og at du var noget så flot og strålende sommergravid med Elise. Glem den troll. Men så rammer den anden tanke mig. Hvor er det vildt trist, at personen åbenbart bedømmer andre på udseende, mave og selvfremstilling når man som kvinde er i gang med at udføre et freaking mirakel. Hvad sker der for det fokus?! Det er så skammeligt! Tænk hvis der sidder nogen derude og føler sig ramt af de ord, og ikke kan nyde og være stolt af det fantastiske arbejde deres krop udfører. Hvor er de parametre vi bedømmer hinanden på dog sørgelige, jeg synes det siger meget om afsenderens livsværdier. Til alle gravide: I er SÅ seje og smukke 🙂

  • Yay ♡
    Som ægte førstegangsmor har jeg vandrejournalen med til ALT og er overrasket over, hvor lidt de gider se den/bruge den. Kun én gang (til jordemoder) er den blevet brugt.

  • Det er da en fantastisk nyhed 🙂 Kæmpe stort og hjerteligt tillykke <3
    Håber du snart får det helt godt igen.

  • Jaaa kæmpe stort tillykke! 😀 dejlig nyhed! Og Elise kan jo heldigvis vise dig hvilken guldklump, der kommer ud af kvalmen 😉 Det har jeg mindet mig selv om mange gange, når jeg har kigget på min Maya de sidste par måneder haha!
    Endnu engang stort tillykke til jer alle tre <3

  • Kæmpe stort tillykke 🙂 hvor dejligt for jer. Jeg glæder mig til at følge med. Synes simpelthen du er så inspirerende 🙂

  • Ja!! Hurra og stort tillykke! Jeg er også andengangs gravid – og kvalmen og trætheden har fyldt meget mere denne gang end ved første graviditet 🙂 Du er slet ikke alene om det. Hurra for croissanter og hvidt brød med smør, som er min livline i denne graviditet. Glæder mig til at følge med de næste måneder!

  • Stort tillykke!! 😀 altså, jeg er førstegangsgravid, og jeg glemmer altid den forbistrede vandrejournal, som nu er plastret til med gule post its fra lægen haha

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top