Min største guilty pleasure og 6 gange true crime.. – ACIE
Gravid igen... Altså var det planlagt!?

Min største guilty pleasure og 6 gange true crime..

Jeg faldt over det her citat for en måneds tid siden, og synes det var så absurd rammende, at jeg ikke kunne lade være med at smile af skærmen. “Ser du nu sådan noget ‘true crime-lort’ igen”, vrisser Skjorten nogle gange af mig. Og ja, det gør jeg nok. Og hva’ så!? Han skal da bare være glad for, at jeg trods alt ikke ser ‘brudekjole-TV’ længere.

True crime er min absolut største guilty pleasure for tiden, og derfor altså denne lille liste over anbefalelsesværdige sager, som I måske er andre, der kan nyde godt af. Med mindre I deler tv-smag med Skjorten og synes det er noget lort. Så skal I ikke se det 😉

  1. Jagten på the Golden State Killer: En miniserie i hele 7 afsnit, der kan streames på DR.dk. Han har været jagtet i 40 år og har 51 overfald og 12 mord på samvittigheden. I 2016 genoptog man jagten på ham (overbeviste om at han stadig var i live) og… well… det kan man følge i serien her.
  2. Abducted in Plain Sight: Historien om hvordan man kan blive bortført 2 gange af den samme mand – som ens forældre ovenikøbet er venner med.
  3. Danske mord: uf, helt close to home, finder man den her serie fra DR, som gennemgår nogen af de mest væmmelige mord i dansk historie. Fra skelettet i sommerhuset til pigen, der blev dræbt på Fanø og som nærmest tilfældigt blev sat i forbindelse med danmarks værste seriemorder.
  4. Madeleine McCann-sagen: Uf, jeg kan ikke forestille mig noget værre. Sagen om en lille 3årig pige, der forsvandt fra sit hotelværelse – mens forældrene sad og spiste bare 100m væk. Jeg tror de fleste forældre kunne have gjort det samme – men altså, endnu en grund til at få en babyalarm med video. Sir’ det bar’.
  5. Babymordet Uden Lig: Den her historie er sindssyg og jeg ved ikke hvad jeg skal tænke eller tro. En teenager føder adskillige børn og bortadopterer dem uden nogen opdager det – men ét af dem forsvinder. Og hvad er der virkelig sket?!
  6. The Ted Bundy Tapes: Charmerende og ‘handsome’ – og med 36 tilståede mord i bagagen. Ted Bundy er notorisk og ikke uden grund.

 

Jo, det er nogle af de bedste jeg har set for nylig. Byd endelig ind, hvis I har flere gode bud til listen – jeg labber det, som nævnt, i mig for tiden.

 

19 kommentarer

  • GitteS

    The Staircase på Netflix, den er ret lang men ganske god 🙂
    Personligt tager jeg en lille pause fra alle de mord, efter en lang periode med at høre Mørkeland, og en helt specifikt sag fra USA, så fik jeg bare nok, den rørte mig åbenbart sådan helt inde og det var simpelt hen for skræmmende.
    Men kan godt mærke jeg nok snart er klar igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabby

      Var det den sag med moderen og børnene? Den måtte jeg i hvert fald unplugge :-O Simpelthen for grumt. Jeg elsker dog virkelig Mørkeland 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    På podcasten Mørkelands facebookside har de en laaang liste med true crime anbefalinger. Den kan klart anbefales at løbe igennem! 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tower på Netflix er virkelig god. Den handler om et skyderi på et universitet i Texas. Fortællingen er virkelig fint sat op, så fokus er på alle andre end gerningsmanden. Den bruger tegninger som illustration til fortællerne, og det fungerer overraskende godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Bang-Møller

    Hej Acie,
    Fede anbefalinger – Jeg har også slugt dem alle råt🙈 Hvis du er til podcasts, så kan jeg virkelig anbefale Mørkeland, My Favourite Murder og Over My Dead Body👻 Crazy vanedannende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Hi Acie. Har du set sagen om Versace ? Ligger på Netflix og er for scary …..🤪

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Nej – er den god!? Jeg troede det var fiktion!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Aj den er for vild – og ja desværre ægte! Se den 😉👍🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Dirty John på Netflix, både selve serien samt dokumentaren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Du er slet slet ikke alene – jeg eeelsker True crime. Er lige nu opslugt af The case against Adnan Syed på HBO og check også mommy dead and dearest – helt crazy😳😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Jeg har set alle på listen og er fan! Jeg kan også anbefale “hvem dræbte Birgitte” på DR tv. Norsk dokumentar om en teenager der blev dræbt tæt på sit hjem på vej hjem fra byen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Uf ja – den så jeg faktisk i januar i den periode, hvor jeg nærmest ikke kunne andet. Den er vild – men jeg synes det er lidt synd for fætteren 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nathalie

      Ja mega – heldigvis gav det anledning til ny retspraksis i Norge så det ikke kan ske igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min søster er en haj til at opsnappe de der dokumentarer – og jeg kan naturligvis ikké huske hvorfra. Men hun har altid en ny at serverer, når jeg kommer – you are not alone 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Forøvrigt, jeg ved ikke om det kun er et problem hos mig, men her de seneste par dage har der været et eller andet helt galt med opsætningen på bloggen – især kommentarfeltet er problematisk og kommer nærmest til at “ligge” under nogle andre kategorier. ☺️ Jeg bruger Mac og Iphone hvis det har noget at sige. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Jeg er opmærksom på det og der er nogle nørdede teknikertyper på sagen – men TAK (<3) fordi du skriver det.

      klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Æv, jeg har også allerede set dem alle sammen – bortset fra den med Maddie, der gav jeg op (af kedsomhed) efter to afsnit. 😄
    Til gengæld kan jeg tippe om, at der ligger enormt meget true crime på Dplay, noget er kun for premium, men man kan få et gratis premium medlemskab i 14 dage. 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    ‘The Keepers’ på netflix er ikke mindst fantastisk produceret, og så er historien ikke mindre end utrolig – en blanding af mord, den katolske kirke og sexuelt misbrug. Ellers kan jeg nævne ‘O.J. Made in America’ – en klassiker vel nærmest (og den skulle vidst lige være lagt på DR/TV igen). Men ja, dine bud er bestemt også gode! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Æv! Jeg har allerede set alle anbefalingerne 😂 det er den perfekte afslutning på alle mine lange speciale-dage.
    Hvis man også er til podcast, så kan jeg anbefale mørkeland. Jeg følger troligt med hver mandag, når 2 nye (gamle) mord bliver gennemgået af de to værter.
    Selvom nogle mord er så tåkrummende og vildt uhyggelige, så er jeg også ret fascineret, skræmt og lidt i chok over, hvordan andre mennesker kan dræbe enten bekendte eller tilfældige. Det er så langt ude for mig, at jeg nogle gange ikke rigtig kan tro på, at det er sket i virkeligheden.. og det er netop det, der gør, at jeg kan bindge fortællinger om det ene mord efter det andet.🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid igen... Altså var det planlagt!?