Weekendplaner og – hygge… – ACIE
Kom med på job: en uge i mine sko...

Weekendplaner og – hygge…

[Små pølsefingre parate til at gå i kamp med aftensmaden…]

En kort uge kan alligevel godt føles lang, når den kommer lige ovenpå en helt igennem herlig ferie, og weekenden er altså kærkommen herhjemme. Billederne her tog jeg i sidste weekend, hvor vi nærmest levede i haven og startede ude-spise-sæsonen.. I denne weekend drøner vi i sommerhus – for første gang i år. Det er min svigermors fødselsdag og vi trænger alle til at komme lidt på landet og slappe af. Skjorten starter nyt job i den kommende uge og har haft travlt med at lukke det gamle bag sig, så en weekend langt fra tøjvaske og andre praktiske gøremål er altså tiltrængt.

Jeg har planer om at skulle have årets første is, et par rejemadder (min svigermor er en knag til at pille fjordrejer – det er så luksus) og en eftermiddagslur – præcis som det sig hør og bør, når man er i sommerhus.

Jeg håber også, at I får en dejlig weekend – og forhåbentligt er vejret med os i samme grad som i sidste weekend <3

[Havens knudepunkt – den sydvendte havetrappe er det perfekte sted at hænge]

[Snevejr i April… Eller.. En slags ihvertfald;)]

[Jeg har lavet et udebarn – hun elsker at være i haven. Elsker at gynge. Elsker at lege i sand – så næste projekt er en sandkasse til hende. Når man ser på hendes forældre, giver det ikke specielt meget mening med sådan et udebarn, men vi tager det hele med]

[De røde krabater her, holder snart op med at være røde, og skifter i stedet farve til dyb dyb grøn – det er nemlig pæoner.. Jeg anede ikke, at deres skud var røde, før vi altså selv fik dem her i haven:)]

6 kommentarer

  • Nan

    Tak for opklaringen – jeg ved nu, at jeg har pæoner i en krukke derhjemme, hvor jeg har var ellers var HELT blank på indholdet😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hurtigt indspark (som jeg har tænkt længe, men aldrig fået sendt af sted): Hvis du nogensinde pønser på at ændre layout på bloggen, så står det i hvert fald højt på min ønskeliste, at man kan klikke hen til kommentarerne nederst i stedet for at skulle scroll’e hele vejen op (på mobilen).. Værst er der når man når ned til bunden og tænker “gad vide om der we kommet gode kommentarer?”, scroll’er hele vejen op, hvorefter der er nul.. #firstworldproblems

    Og så derudover, tak for god underholdning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tak for indspark – det er noteret og jeg undersøger lige mulighederne for at få det ændret!!
      klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Har I en gartner ansat til at ordne haven eller hvordan? Jeg synes bare, den ser så stor (og velholdt) ud, så respekt hvis I gør det selv 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Mere en slags gartnerteam, *host host*… Mine svigerforældre er rigtigt søde til at hjælpe, men jeg gør nu også en del selv – haven er mere mit domæne end Skjortens. Han bygger ting, mens jeg går amok med hækkeklipperen eller græsslåmaskinen. For et par uger siden klippede jeg fx en rhododendron ned, der var ramt af en eller anden sygdom. Og lige i disse dage går jeg og kigger nervøst til beplantningen på haveterrassen, for jeg kom måske til at gå lidt for hårdt til den med hækkesaksen tilbage i vinters, så jeg håber, at den kommer sig nok til ikke at gå ud.

      klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I see you enjoy spring!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom med på job: en uge i mine sko...