Graviddagbog: 3. måned, skiferie, appelsinjuice og ‘jeg kommer ikke på arbejde idag chef’… – ACIE
Weekendplaner og - hygge...

Graviddagbog: 3. måned, skiferie, appelsinjuice og ‘jeg kommer ikke på arbejde idag chef’…

Det er blevet tid til endnu et kapitel i graviddagbogen – det første kapitel kan I læse hér. Og craver man endnu mere gravid-snak så kan “Tanker fra 1. trimester” og “Tanker fra 2. trimester” fra min graviditet med Elise anbefales:)

[Jeg har allerede overgivet mig til preggo-jeans og synes selv, at bulen er noget insisterende – I bemærker ingenting, så det er nok bare mig. Jeg fylder kvalmedepoterne med min fellow preggo Emily, og vi labber kulhydrater og pisket smør i os, som var der no tomorrow. Ingen af os har sagt noget højt endnu (altså vi har sagt det til hinanden, men ikke sådan på bloggen) og det er rart med en fellow hemmelighedskræmmer.]

 

Hvornår: Februar

Sådan havde jeg det:

Den insisterende kvalme holder fast i mig på en anden måde, end da jeg var gravid med Elise. Den er der hele tiden og jeg jeg prøver alt – kvalmearmbånd, stærke B-Vitamin piller og hvad jeg ellers kan finde på og opstøve af råd rundt omkring. Jeg er træt og drænet – måske fordi jeg denne gang ikke kan sove om natten og iøvrigt piler rundt efter en lille dame på halvandet.. Heldigvis skal vi på vinterferie og jeg husker, hvordan min kvalme forsvandt som dug for solen i alpeluften, sidst jeg var gravid.

Inden vi tager afsted må jeg skrive til min agent og forklare, hvad der er op og ned – for min egen skyld. Jeg hænger efter på alle fronter og har dårlig samvittighed, men det kan jo ikke nytte noget. Det er selvfølgelig helt fint og hun lover at være mit ‘skjold’ mod verden<3

På skiferien hopper jeg ud af 1. trimester og håber, at kvlamen vil lette. Det gør den ikke. Men jeg nyder slappe dage i Alpesolen – vi er mange afsted og jeg bruger en hel uge med min bedste veninde, hendes gravide mave og vores to små spilopper. Hun er længere end jeg og noget friskere, så hun er sød at holde øje med Elise mens hun sover i klapvognen, så jeg også kan sove. Og hun giver den los på kælken med de to små, mens jeg sidder og sumper i en alpestråle. Vi skåler i store alkofri øl og klemmer pomfritter og kaiserschmarnn ned på den hytte vi hurtigt får gjort til vores stamsted. Imens står vores mænd på ski og hygger sig og møder os til frokost på bjerget.

Det er en dejlig uge. Rigtig dejlig.

Da vi er hjemme igen er det tid til nakkefold – den ligger lidt sent og I må ikke spørge mig hvorfor. Alt ser fint ud, heldigvis. Jeg er blevet scannet en del gang i starten af graviditeten (.. det tog mig noget tid, at lande i graviditeten på en måde – det føltes som om, at det var gået for let. Som om, at noget måtte være galt) og er nervøs. Ikke mindst fordi Chris netop i disse uger kæmper med lidt uvis besked fra deres misdannelsesscanning og det sætter tanker igang. Hun er sød til at skrive opdaterende sms’er med seneste nyt og endda spørge ind til mig og os. Hun var iøvrigt én af de første jeg fortalte, at jeg var gravid. Allerede lige efter nytår.

Det går heldigvis godt. Og der er ikke en finger at bemærke på det lille frø derinde. Vi får et fint risiko-tal, men jeg kan ikke lade være med at blive lidt chokeret, da jordemoderen fortæller, at i det øjeblik jeg trådte ind af døren med mine 32år, så lå risikotallet allerede på 1:460 og så kan scanningen trække i den ene eller anden retning. Det er vildt så hurtigt det går ned af bakke, når først man er blevet 30.

[Skiferie, venindetid og klar alpeluft gør godt – jeg endelig ude over 1. trimester og selvom kvalmen letter lidt, så er den der endnu.. Suk…]

Det googlede jeg:

… “Graviditetskvalme tips”

… “Den bedste ammepude”

… “Nakkefold risikotal alder”

… “Graviditetsberegner”

Det bekymrede mig: 

Nakkefoldsscanning! Føj! Ikke sjovt…

Det cravede jeg: friskpresset appelsinjuice… gerne intravenøst.

[Det store bøjlesmil skyldtes en veloverstået nakkefoldsscanning samme formiddag og weekenderne fordrives stadig med kulhydrater og min største graviditetscraving: friskpresset appelsinjuice. Jeg får en led kommentar til et billede om, at jeg skulle tage og spise noget salat og jeg har lyst til at skrige til vedkommende, at jeg er gravid i 4. måned og hun kan være ganske rolig – jeg har ikke rørt noget der ligner mad i flere dage, på det tidspunkt.. Men det kan man jo ikke…]

9 kommentarer

  • Ida

    Stort tillykke med din graviditet. Det lyder som om du har haft en ligeså kvalmepræget start på din graviditet som jeg. Jeg træder ind i 2. Trimester på lørdag og håber så meget min kvalme snart foretager sig. Har du stadig kvalme?

    Kærlige tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Det er lidt op og ned – hvis jeg bliver rigtigt træt eller rigtigt sulten, så bliver jeg tit dårlig.. Det er lidt træls, men jeg prøver at undgå de situationer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Fortæller du mon hvad køn baby er? Synes du fortalte for laaaaaang tid siden at du ville fortælle det kort tid efter 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Ja det skal jeg nok – det er ikke for at være hemmelig omkring det. Ville bare lige nå at fortælle vores nærmeste det før jeg skrev det på nææættet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Det kan det bestemt, tak for det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hald

    Mht. risikotal var mit også skyhøjt anden gang – alene baseret på alder. Jeg var 38, og fik samme melding om, at baseret på alder lå det virkelig højt.
    Efter endt undersøgelse var det dog røget gevaldig langt ned, og der var ikke noget at komme efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Må jeg spørge til dit risikotal denne gang så? Hvis du altså vil dele. Synes det er skræmmende, at det starter så lavt pga alder 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • T

      Hej Helene

      Nu er jeg jo ikke Acie, men gravid med mit tredje barn. Jeg er 36 og mit “starttal” alene baseret på alder lå vist omkring 1:300-noget. Vi endte med en endelig risikovurdering på 1:1200-noget.

      Da jeg var gravid med nummer 2 var jeg 33 år og endte med 1:4400 (ca.)

      Håber det kan give lidt ro i sjælen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Som 32-årig kan jeg berette, at éns risikotal på 1:460 max kan ganges med 20. Dvs. at det bedste resultat som 32-årig er 1:9200 (fik jeg i hvert fald at vide). Jeg synes, at det lød vældig pænt, men det er min første, så jeg har ikke noget at sammenligne med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendplaner og - hygge...