Om at klæde sig på, fremfor at klæde sig ud… – ACIE
#Onsdagsønskelisten... 'Mors Dag'-gaver til mig selv.

Om at klæde sig på, fremfor at klæde sig ud…

Den sidste tid (… som i det meste af 2019) har jeg været lidt garderobe-udfordret, for bulen vil frem i verden – og jeg kan genkende den der følelse, af at skulle lande i en ny form, fra da jeg var gravid med Elise. De første måneder af en graviditet er så mærkelige – man går rundt og prøver at skjule noget, der egentlig ikke er til at se… Og pludselig kan man ikke knappe bukserne længere – eller også har man bare ikke lyst til det, fordi alt der strammer på maven ikke er særligt rart, når man iøvrigt bruger store dele af sin tid på at forsøge at undvige den værste kvalme (.. eller værre: ørl).

Og mens man iøvrigt dårligt synes at man får klemt noget som helst ned (.. andet end kiwier, Lagkagehusets appelsinjuice, tomater og hvidt brød med smør), så bliver man sådan underligt kvabset på midten. Og man ved godt, at resten af verden nok næppe skænker det en tanke – men man kan ikke lade være med at føle, at hele ens omverden tænker, at man har spist en croissant for meget på det seneste. Selvom virkeligheden jo egentlig er, at man bare har travlt med at bygge et menneske.

Og det var iøvrigt også derfor, at jeg investerede i to oversize strikkjoler tilbage i januar. Det var, ca, det eneste, jeg kunne overskue at have på.

Nu er jeg langsomt ved at lande mere og mere i den nye form – nogle dage med bedre held end andre. Men min begrænsede garderobe har altså fået mig til at tænke på, hvor rart det føles, at jeg – med alderen – er landet mere i det der med at klæde mig på, fremfor at klæde mig ud..

I bloggens spæde år, blev jeg tit kaldt ‘modeblogger’ og det generede mig nogenlunde ligeså meget, som det generer mig at blive kaldt ‘mommyblogger’ idag. Men når man har fyldt på sådan en blog i mere end et årti, så kommer man jo vidt omkring – og i perioder er der altså emner, der dominerer mere end andre. Heldigvis er vi, os der kommer her, langt henad vejen blevet voksne sammen og har, således, været igennem mange af de samme faser sammen.

Og én af mine faser var altså den meget moderne fase. Den der gik på sådan noget med helt hjernedøde Acne-sko og andre outrerligheder, som jeg håber jeg aldrig igen skal konfronteres med.

Idag er min garderobe noget mindre outreret. Noget mindre trendpræget. Men jeg har også skullet lære en ny balance, efter jeg har skiftet erhverv – i ‘gamle’ dage var der en tydelig forskel på min off-duty garderobe (den var blød… meget blød…) og min hverdags-garderobe (den var, til sidst, ret corporate). Ingen af delene er rigtigt passende, som ‘almindeligt pænt hverdagstøj’. Men jeg synes efterhånden, at jeg er landet et godt sted. Et ukompliceret sted.

Et sted, hvor ‘outfit-kriserne’ er sjældne. Jeg føler mig ikke specielt moderne, men det er ok, for det er holdt op med at være en succesparameter (i min bog altså..), men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke stadig finder stor inspiration hos andre mere moderne typer – jeg er bare blevet bedre til at tænke ‘… men det ville jo ikke klæde mig’ eller ‘…. men det ville jeg jo aldrig få brugt’..

Og indeværende outfit er altså et eksempel på sådan noget, jeg gerne tager på. Der er ikke nogen af sagerne, der er nye nok til, at de endnu fås i butikkerne og det er altså derfor jeg ikke linker til noget af det. Tilgengæld er det sager, der bor i mit klædeskab og som jeg tager på igen og igen. Mine yndlings-jeans (en preggo-model fra H&M), en god skjorte med ekstra længde (den er oprindeligt fra Munthe) og en acie-farvet jakke fra VILA købt sidste år.

Jeg laver stadig fejlkøb (… suk), men ikke så mange som tidligere. Og min garderobe er skrumpet over de seneste år – jeg har vist erkendt at lykken (for mig) ikke findes i et bugnende klædeskab.. Idag er min største udfordring, sådan ‘shopping-wise’, ikke at få købt for meget af det samme. For meget af det jeg ved virker. For mange hvide sommerkjoler. For mange gode hverdagsjeans. For mange fluffy striktrøjer. Men altså. Det skal jeg nok få lært 🙂

Er I andre, der også har lagt 20ernes tøjkriser bag jer? Eller er det bare mig, der er blevet kedelig? 😉

2 kommentarer

  • Anne

    Både ja og nej. Jeg synes helt klart, at jeg har fået en god grund-fornemmelse af “min” stil og er god til at undgå fejlkøb (når jeg en sjælden gang køber noget). Men … jeg har fået tre børn og har derfor brugt en betydelig del af de sidste fem år på at være enten gravid eller ammende, med en krop, der også har forandret sig. Så pt bruger jeg en forsvindende lille del af min garderobe og er meget frustreret over det.
    Jeg håber, at jeg kan få omsat min teoretiske stil til praksis, når jeg engang er færdig med at være på barsel og fuldtidsamme 🙂
    På plus-siden (altså ud over at have fået tre dejlige børn!) synes jeg, at mor-titlen har givet mig en indre selvtillid, som – samtidig med at jeg kan føle mig mere slidt end nogensinde og ikke altid kan kende min krop – gør, at jeg ikke bekymrer mig lige så meget om mit udseende som tidligere. Og hurra for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bea

    Hej Christine
    Jeg er ny follower og jeg bliver hængende.. nu vil jeg gerne komplimentere dig for din gode stil, både garderoben og interiør 😍
    Efter 2 graviditeter og +15kg er jeg nu der, hvor jeg næsten hver dag har tøjkrise. Kan slet ikke finde ud af det at klæde min nye krop på. 😩😤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Onsdagsønskelisten... 'Mors Dag'-gaver til mig selv.