Du læser nu
Den perfekte søndagsudflugt for store og små..

Den perfekte søndagsudflugt for store og små..

Vi landede fra ferie sent lørdag aften, og var altså ikke helt klar til at vinke farvel til ferie-fornemmelserne og sand mellem tæerne.

Derfor drønede vi til Hornbæk til en is-date med min storebror og hans familie. Den mindste hvinede af eksalteret lykke over gensynet med sin store fætter og kusine og de lod sig, omvendt, trække rundt i sandet af et fast greb fra små glade fingre. “Hun holder godt nok godt fast”, konstaterede min nevø undervejs. Og ja, det gør hun. Og gerne i ham.

De voksne fik snakket. Om ferie. Om status på indflytningen i min storebrors nybyggede hus og hvad der hertil følger. Samling af IKEA-skabe. Første prøvning af nyt badekar. Ophængning af badeværelsesspejl. Og om alt muligt andet uvigtigt og alligevel meget vigtigt.

Og sådan gik timerne altså på sådan en solbeskinnet søndag eftermiddag i Hornbæk. Helt langsomt og samtidig alt for hurtigt.

Vi sluttede den impulsive aftale af med aftensmad på ‘Det Fedtede Hjørne‘, der – måske – er det hyggeligste sted at fylde depoterne i hele Nordsjælland. Hvis ikke I har været der, så hermed en klar anbefaling herfra. Jeg bestilte vegetartacos og en alkoholfri øl – sætter så stor pris på steder, der har alkofri alternativer på kortet, at jeg altid bestiller sådan en, hvis muligheden byder sig. Man må jo støtte op!

 Kommentar (1)
  • Det har ikke så meget med dit indlæg at gøre, men kunne man ikke overtale dig til at lave et indlæg med ventetøj – altså foruden de fine kjoler, som du kommer til at leve i 😊

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top