Graviddagbog: 5. måned, kalenderkoks, misdannelsesscanning og ørl ned af bjergsiden… – ACIE
Før/Efter: halvvejs til et opgraderet køkken.. Og om at vælge en køkkenbordplade i marmor.

Graviddagbog: 5. måned, kalenderkoks, misdannelsesscanning og ørl ned af bjergsiden…

Hvornår: April

Sådan havde jeg det:

Vi er inde i en periode, hvor Elise sover helt igennem horribelt om natten. Hun vågner flere gange og er fuldstændigt ulykkelig, og intet hjælper. Vi kan slet ikke nå igennem til hende, når det sker – hun slår ud efter os, hvis vi prøver at røre hende, kaster sutten i hovedet på os, hvis vi giver hende den og bliver kun endnu mere ulykkelig hvis vi prøver at trøste. Ved en tilfældighed opdager jeg, at det eneste, der kan få hende tilbage til overfladen er Gurli Gris. Midt om natten. Det hjælper. Det er totalt sort, men hvad gør man ikke!? Så vi ser meget Gurli Gris og jeg er meget træt. Slidt. Udmattet. Kombinationen af gravid-træthed og flere timers Gurli Gris hver nat.

Vi skal på skiferie i en uge med min familie, og jeg glæder mig til at komme ned og få noget frisk luft. Og til at holde ferie. Og få sol på næsen ovenpå hvad der føles som verdens længste vinter. Men selvom vi har gjort vores bedste for at planlægge, så kokser det alligevel lidt.

Vi har splittet os op, så Elise og jeg kan flyve (med mine forældre) og Skjorten kan køre med hele familiens bagage – ski, udstyr, klapvogn, højstol, rejseseng og hvad man ellers skal have med. Vi har aftalt at han kører tidligt fredag morgen og så flyver vi efter lørdag morgen.

Første koks sker da, SAS meddeler at vores flyafgang er rykket fra kl 9 til 7. Av. De to timer gør virkelig en forskel på dét tidspunkt. Især med en tumling. Jeg løser det ved at booke en overnatning på et lufthavnshotel – så er der styr på morgenlogistikken og vi skal bare trille 100m over i terminalen. Det giver nogle vigtige timer på sovekontoen for en udmattet mor og en, ditto, tumling.

Næste koks sker, da Hillerød Hospital sender mig besked i e-boks om at de har været nødt til at flytte min tid til misdannelsesscanning til, you guessed it, den fredag morgen, hvor Skjorten skal være på vej sydover. Perfekt. På det tidspunkt vil Skjorten være et sted mellem Hamborg og Hannover.

Jeg vil gerne have ham med, men der er ikke noget at gøre. Istedet tager jeg min mor med, og det går så fint. Lillebror i maven er ikke specielt glad for at få taget billeder, og den søde JM må kæmpe lidt for sagen. De tager jo mange billeder og nogle er ret svære at fange, og kræver koncentration – jeg kan ikke lade være med at blive nervøs, hver gang hun bliver lidt stille… Men det går. Og vi bliver sendt hjem med topkarakterer og har endda set den lille mand ligge og vinke ud til os. Puh. Lettelse.

Og så afsted på skiferie. Elise og jeg tjekker ind på hotellet og vi hygger os virkelig. Hun vinker og siger ‘hej heeej’ til alle flyvemaskinerne, der lander og letter. Vi bestiller roomservice og spiser pomfritter i sengen. Og går tidligt i seng. Men hendes lille hovede kan ikke finde ro og hun sover ekstraordinært dårligt den nat. Da vækkeuret ringer kl 5 næste morgen er hun ked af det. Og det er hendes mor også.

Jeg slæber mit tunge trætte barn gennem lufthavnen. Og slæber på en tung mave oven i hatten. Og en overnatningstaske på ryggen. Da vi endelig kommer om bord på flyet er Elise så udkørt, at hun græder det meste af turen til Geneve. Til sidst græder jeg også lidt. Af afmagt, frustration og over at være ‘den mor’ med ‘det barn’. En halv time inden vi lander falder hun i søvn i mormors arme. Helt udkokset. Og jeg tror jeg trækker vejret for første gang siden kl 5…

Og så igennem lufthavnen i Geneve. Bagage-helvede. Og i bus hen til lejebil, som selvfølgelig driller. Vi bruger 1.5 time i en mørk beskidt p-kælder, hvor jeg stæser rundt efter Elise og forsøger at undgå at hun piller ved fremmede biler, bliver kørt ned og/eller bliver alt for beskidt. Fuck, jeg er træt. Og endelig kommer vi afsted. Jeg har telefon-kontakt til Skjorten, som ligger nogle kilometer bag os – han har købt brød, ost, pølse, drikkevarer og vi mødes på en rasteplads for foden af bjergene. Jeg har ikke set ham i 1.5 døgn på det tidspunkt og gensynet er kærkommet.

Og så triller vi videre. Det sidste stykke. Da GPS’en melder at vi er 9 minutter fra at være fremme, må jeg give op og bede min storebror holde ind til siden. Jeg er totalt udmattet. Alt for lidt søvn, alt for megen slæben på en lille sur Elise og så en graviditet on top. Jeg ørler 3 gange ned af bjergsiden og Skjorten, der har har indhentet os, kommer ud med vand til mig. Og som vi har talt om ved tidligere lejlighed er kombinationen af en andengangsgravid bækkenbund og eksplosiv ørl, en træls kombination for en blære, der ikke har tisset siden lufthavnen i Geneve. Perfekt, når man står der i midten af ingenting. Så vi må videre. Min storebror kører eksemplarisk de sidste 9 minutter og da vi kommer frem bliver jeg parkeret på en bænk i skyggen mens vi venter på at kunne få vores lejlighed.

… Det mest positive der er at sige om den slags lavpunkter, er jo tilgengæld at det kun går én vej derfra og det er op – så resten af ferien var heldigvis noget mere positiv. Omend Elise fortsat sov helt af helvedes til.

Det googlede jeg:

… hårfarve gravid.

… frisør gravid.

… grønne produkter hårfarve gravid.

… gravid må jeg spise ost.

Det cravede jeg:

… Iskolde øl, charcuterie, d-vitamin, grapefrugt juice, lemonade og søvn. Rigtig meget søvn.

23 kommentarer

  • Sabina

    Jeg ELSKER de her indlæg ! Også når jeg er bagud pga 2 årig og work 🙈 forfærdelig tur i havde, som dog kan få en til at smile når det nu ikke er én selv, og man husker tilbage på lavpunkterne i egen graviditet. .

    Ps KÆFT i er søde når i ligger og slumrer sammen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • THJ

    Ej øv, føler med dig! Men tusind tak for din ærlige blog, det er så befriende og skøn læsning! Jeg både grinte og var næsten ved at græde af sympati!
    Hos os er det eneste der virker, ved et utrøsteligt barn midt om natten (skræmmende nok) også Gurli Gris – eller for de indviede GG.. Seriøst, hvad kan den latterlige gris?? Tror der ligger noget baby/toddler hjernevask bag, som vi forældre endnu ikke har gennemskuet. Men det virker, og barnet falder til ro = alle er glade!!! Jeg tror på, at jeres nattesøvn nok snart skal blive stille og rolig bedre <3 Hun bliver større og det vil fortage sig. Men det kan være svært at forholde sig til, når man står midt i det. Mange tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Graviddagbogen her er heldigvis fra april, så det er allerede blevet bedre – det holdt bare lidt hårdt, mens det stod på <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, en ulykke kommer sjældent alene – for sevans alså 😀 Det har med garanti ikke været fornøjeligt, men hvor er det altså et godt indlæg – og dejligt, det trods alt endte mere eller mindre hæderligt med feriefornøjeriet.

    Ps. Håber gravide må spise ræddi meget ost.. ellers tør jeg da endnu mindre, at blive det en dag 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Så længe de er på pasteuriseret mælk, så er den vist i vinkel, haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hald

    Åh nej din stakkel – slatten bækkenbund, opkastning og lang tid siden sidste toilet. Sikke en redelighed – og alligevel kom jeg til at grine 😅🙊 Det er af og til pænt op ad bakke at være nogens mor. Tror, de fleste af os har været der på den ene eller anden måde, og kan relatere til,hvor nitten det indimellem (også) er. Bevares de er søde og sjove de der børn – men af og til kan man godt bare lige bruge en pause 😉 Hilsen alenemor til to unger på 2 og 4

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Av – alenemor til to små banditter. Du må være gjort af et særligt stof <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    ‘Den mor med det barn’. Den sætning vil jeg adoptere. Så præcis en beskriver af den skam. Det er den værste følelse – og vi har alle været der. Tak for ærligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi har også oplevet de natteture med vores datter. Et par måneder fra hun var ca. 20-22 mdr. Det var så skræmmende – vi følte os helt magtesløse. Det eneste der virkede hos os var også Gurli Gris. Vi fandt ud af, at det var værst de dage, hvor middagsluren ikke var god. Hun har heldigvis ikke haft en tur de sidste par måneder. Føler med dig🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Puha, sikke en tur. Som 2. gangs gravid med seriøst meget kvalme og ditto ørl føler jeg virkelig med dig <3 Endte du med at få farvet håret eller blot klippet? Jeg har termin slut november og der er laaaang tid til for en med temmelig grå hår – så kunne godt bruge et hårtip! Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Jeg fik det både farvet og klippet – min frisør bruger såkaldte ‘grønne’ produkter og så holdt hun farven min. 3 cm fra hovedbunden… Det er ikke det bedste tip, hvis man bliver drillet af grå hår, men hvis man som mig kæmper med en udgroning, så var det en god løsning <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyha, sikke en omgang! Der er bare ikke noget værre (eller jo det er der nok, men jeg kan ikke lige komme i tanke om noget), end sådan en søvnløs, utrøstelig bette skabning. Jeg håber, Elise sover bedre nu <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Ej, får helt ondt i maven, det lyder så hårdt. Og ekstrahårdt fordi ens forventninger til ferie jo ofte er høej, og for mit vedkommende får jeg altid sådan en træls kombination af dum/misundelig/barnligt forurettet, når virkeligheden så ikke altid lever op til forventningerne på en ferie.

    Håber søvnen er bedre. Hvis du er ved at kaste op over gode råd, så spring det her over:

    Vil bare nævne Night terror. Vores datter har haft det i meget mild grad, og hos hende var det netop det med, at hun virker ukontaktbar, trøst og kropskontakt ikke virker osv. Hvis det vækker genklang kan du jo give det en googling 🙂 Håber uanset hvad, at I får lidt søvn alle tre (fire!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Synes også det lyder som natteskræk – desværre er der vist ikke rigtig en løsning. Min datter havde det også da hun var ca halvandet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg havde det som barn og gudhjælpemig også som voksen. Mest i stressede perioder – der var megen skrigen og sparken med åbne øjne og jeg kan ikke huske en ski’ bagefter. Vi har aldrig prøvet med Gurli, men det virker når vores datter har night terrors 🤷‍♀️ Hvis det har været helt slemt har hun også fået nutella 😬

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Av, det lyder væmmeligt – men trods alt rart, at du kan bekræfte, at man ikke kan huske det når man vågner <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tak, du kan tro jeg har googlet højt og lavt og også kommet frem til at det enten var natteskræk (lidt weird, at Gurli kan få hende ud af det, hvis det endelig er det) eller den klassiske søvnkrise omkring 18-20 måneder. Either way var der ikke så meget at stille op – og det er heldigvis blevet bedre nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Dejligt det er blevet bedre 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Åh gud 🙈
    Bliver helt ked af det på dine vegne… Det bedste der er at sige om det, er vist at det nu er bag jer. Det er aldrig sjovt at ramme muren af træthed, frustration og afmagt.
    Sender lige mentale high-fives og mor-krammer afsted her fra “kommando-centralen”, som min mand kalder sofaen hvor jeg sidder med vores 3 uger gamle datter nr. 3 ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thanks for sharing the lovely mir moments!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før/Efter: halvvejs til et opgraderet køkken.. Og om at vælge en køkkenbordplade i marmor.