Du læser nu
… Jeg glæder mig slet ikke til at skulle på barsel.

… Jeg glæder mig slet ikke til at skulle på barsel.

Jeg kan blive helt bange for at det er faux pas, at sige højt, men nu er det for sent. Og nu er det gjort. Jeg glæder mig slet ikke til barsel. Som i s l e t ikke.

Jeg glæder mig, derimod, til at stå med min lille dreng i armene. Som jeg gjorde det med Elise på de her billeder. Og jeg glæder mig til den første tid, hvor vi skal ligge og putte under dynen dag efter dag.

Men jeg glæder mig ikke til ‘hverdagen på barsel’ rammer.

Jeg glæder mig ikke til han er de der 7-8 måneder.

Jeg synes det var hårdt. Virkelig hårdt.

Jeg har gjort mig mange tanker, om der er noget jeg kan gøre ‘anderledes’ den her gang. Om det der gjorde det hårdt, bla, var et ønske om at holde liv i bloggen her (og er det så det værd?).

Jeg tror det nu ikke – for selvom det også er mit arbejde, så er det i ligeså høj grad min hobby. Og i ligeså høj grad mit frirum. Måske faktisk min livline til den virkelige verden i nogle perioder.

Jo. Det er faktisk det der fylder allermest lige for tiden. Det der med at trives på barsel.

Jeg har al mulig respekt for de kvinder og mænd, der godt kan få det til at fungere med barsel. Der trives med det. Og måske endda i en sådan grad, at de beslutter at hjemmepasse. Men jeg håber også, at der kan være plads til at sige, at man ikke nødvendigvis gør. At man synes det er hårdt.

Og at jeg er et klart federe menneske, når jeg har ‘mit eget’ også. Når jeg er ‘mig selv’ også. Og ikke ‘kun’ mor. Det handler ikke om et separat liv – men måske bare om nogle timer hver dag, hvor jeg kan få lov til at fordybe mig i ting, der er mine. Det være sig bloggen hér, fx. Eller andet ikke så børneagtigt.

Jeg er også enormt meget i tvivl om, hvor meget barselshalløj jeg skal involvere mig i. Mødregruppe igen? Babysvøm igen? Babyrytmik igen? Jeg tænker, at det vil vise sig helt automatisk, men tankerne er der altså.

Det trøster mig (.. i mangel af bedre ord), at jeg denne gang, har v i r k e l i g t mange nære veninder, der er på barsel samtidig med mig. Jeg håber, at det kan lykkes at få set dem (omend jeg ikke er blind for, at barsels-hverdagen også bare ruller og pludselig er barslen gået mens man havde travlt med at tørre gylp op, skifte ble, amme og svede den der mor-sved). Og jeg håber, at dét kan afhjælpe den værste barsels-angst, fordi og måske det så (omend kortvarigt) også kan handle en lille smule om den jeg også er. Ved siden af at være mor.

Jeg læste i sin tid Mille Emilies indlæg om at være ensom på barsel – og selvom jeg kan nikke genkendende til mange af de ting hun beskriver, så er det ikke helt samme følelse jeg sad med. Jeg følte mig ikke ensom. Jeg kedede mig bare. Bravt. Tænk en kontrast der viste sig at være mellem, hvad jeg troede barsel var, og hvad det viste sig at være. Når man gik rundt dér i slud-regn i januar og skubbede barnevognen rundt, desperat for at få barnet til at sove. Bare lidt. Og for gang nr tusind tog i Hørsholm Midtpunkt, for så skete der da noget den dag.

Jo. Det er faktisk min største bekymring ved moderskabet vol 2. Barslen. En del af mig, ville ønske, at man bare lige kunne spole forbi den 3. til 9. måned. Dem der trækker tænder ud. At man kunne få babylykken, babyboblen – og så vupti, et stort barn der spiser rigtig mad og sover igennem (jo, det gør vores 2er. Det har jeg bestemt).

Men det kan man jo ikke. Det ved jeg godt. Så jeg går og mental-forbereder mig på en lang vinter. På en hård vinter. På en vinter, hvor jeg skal huske at bede om hjælp.

Alt imens jeg redebygger herhjemme og forsøger at ændre de fysiske rammer, som jeg lærte ikke spillede første gang – så kan jeg da gøre nogle ting lettere for mig selv.

Bla har vi bestilt et skur, så jeg ikke skal bære barnevogns-liftkassen ind og ud, og op og ned af glatte trapper flere gange om dagen. Og sørget for at have en babylift, denne gang. Og en lille voksi med bæreplade. Alt for at gøre slæberiet mindre.

Vi har også bestilt den der smarte autostol, der kan lægges ned, så barnet kan sove ‘den ud’, selvom man er kommet hjem fra ærinder.

Og jeg holder stadig udkig efter den der fuldautomatiske kaffemaskine (på tilbud, tak), der kan servere mig en let kop to-go kaffe på vej ud af døren, hvor man i forvejen er svedt. I ved – sådan en hvor man skal trykke på én knap og så er der serveret. Ikke noget med at kværne, stampe, brygge, steame og Vor Herre til hest…

Vi har også fået bestilt den der babyalarm, der holder batteriet bedst (tak for jeres råd!), så jeg med ro i sjælen kan tage en lur, når lillebror ligger i vognen udenfor.

Og, sidst men ikke mindst, så har vi fået sat vores nye puslebord op – det er en gave fra CamCam Copenhagen, skal jeg skynde mig at sige (så reklame og annonce og #gifted og I ved).

Vi har stadig det vi brugte med Elise, men vi har flyttet det ned i stueetagen, så vi har en puslestation på hver etage – vi kan ikke undvære et puslebord på 1. sal om natten, men omvendt følte jeg, at jeg ikke lavede andet end at rende op og ned af trapperne med et spædbarn på armene i løbet af dagen. Og der var også et par bedstemødre, der ikke var så fortrolige med kombinationen af trapper og baby, og derfor helst ikke ville skifte (dumt, når man endelig har ekstra hænder til rådighed).

Det er enormt lækkert. Og altså noget mere stabilt end det hjemmesnedkererede. Og nu opdagede jeg lige, da jeg så billederne, at Skjorten ikke har fået sat messing-knopperne på. Doh. Dem må I tænke jer til (og de interesserede kan se dem på billderne her).

Jeg var lidt bekymret for, om det ville virke rodet, at man kan kigge ind igennem lågerne, men jeg har investeret i nogle af de der grå plast-opbevaringskasser, som er så populære for tiden (de var sørme på spot i Netto) og det er egentlig en god måde, at holde hylderne organiseret på.

Så jo. Små forbedringer. Små ting, man er blevet klogere på. Og små ting, der – langsomt, men sikkert – forbereder mig til livet som mor til 2. Selvom jeg nu stadig er ret bange for den der barsel…

 Kommentarer (60)
  • Ja – små børn er hårdt arbejde. Det er det bare. Men der er da ikke noget mere fantastisk end at blive mødt med de bredeste tandløse smil hele dagen.
    Og hvis du (eller andre) ved, at du synes det bliver for hårdt – så er løsningen, at det hedder “forældreorlov” – ikke barselsorlov. Din mand kan jo tage orlov den periode du synes er hård. Det er sådan set kun de første 14 uger, man ikke kan dele med sin mand. Hvis du arbejder hjemme, kan du nemt amme – hvis du ikke vil amme denne gang, så er det jo endnu nemmere.
    Og så glæd dig – over at du ikke skal stå op kl 6 og skal afsted så tidligt, at du ikke kan nå at aflevere børn, glæd dig over, at du kan arbejde fleks (nej, vi kan ikke alle sammen få lov til at gå på deltid eller fleks), glæd dig over at du har råd til barnepige/har bedsteforældre, der kan hjælpe, at du kan få barselsdagpenge, at du kan købe lige netop alt det, du tror vil gøre denne barsel nemmere, at din virksomhed arbejder for dig, bare ved at du får et barn. Glæd dig over, at du bliver gravid så nemt, at du synes I er et hammergodt makkerpar til det med små børn. Det bliver med sikkerhed nogle helt andre udfordringer du får på barsel med nummer 2, så bare lad dig flyde med strømmen. Og på banen med far til alle jer,der frygter at kede jer! Og hvis far alligevel ikke vil – så er det altså alligevel jer, der vinder på den lange bane. Intet er mere fantastisk end at få sin baby til at grine igen. Og igen. Og igen.

  • Jeg har det HELT omvendt. Jeg ELSKER at være på barsel og kan slet ikke forstille mig at skulle på arbejde igen nogen sinde. Men det viser nok også bare hvor forskellig man er. Graviditeter er forskellige. Fødsler er forskellige. Mødre er forskellige og babyer er forskellige. Og der er ikke noget som er forkert at føle for det er jo ens egen virkelighed. Tror du får en god barsel som sej mor til nummer to💪🏼 Tak for dine hyggelige indlæg….

  • Tak for at du skriver sådan et indlæg!
    Jeg glæder mig overhovedet heller ikke til at skulle på barsel. Går fra om under 10 uger (gisp!) med min første. Heldigvis var min mand hurtigt med på at vi deler tiden med junior 50/50, da det både giver bedst økonomisk mening herhjemme, og fordi jeg simpelt hen ikke kan forstille mig at gå hjemme så længe. Jeg møder SÅ mange “det tror jeg du kommer til at fortryde” og “JEG kunne ikke efterlade mit barn så tidligt” og ikke ret mange der forstår det. Men altså, han skal jo være hjemme med sin far i et halvt år, det håber jeg da de fleste andre mødre ville være trygge med. Og kan heldigvis læse i kommentarfeltet, at det ikke er så ualmindeligt. Så tak!

  • Kære Christine,

    Kunne du måske tænke dig at lave et indlæg om, hvad der er godt at have på puslebordet/indretning af puslebord? Min kæreste og jeg venter vores første barn og jeg har termin om 5 uger og er så småt begyndt at gøre klar og vaske babytøj og stofbleer. Men hvad er rart/godt at have lige inden for hånden på sit puslebord? Måske er det for lidt til at kunne lave et reelt indlæg 🙂

  • Jeg kedede mig også bravt, med både
    Nr. 1 og 2, og med trætheden oveni gjorde det ikke bedre. Men jeg må sige at jeg her 3. Gang faktisk synes det er helt ok, jeg ved ikke hvor mange børn i skal have, men for mig hjælper det at jeg ved det er sidste barsel, hvilket jeg siger til mig selv hver gang det er hårdt eller kedeligt, og det gør at jeg faktisk husker at nyde det:-)

  • Sejt, du siger det højt! Jeg synes også, det har være f* hårdt at være på barsel. Jeg tror jeg har bagt de famøse barselsboller to gange … Min datter er snart 10 mdr 😉 Kender du – og alle jer andre herinde – Line illu Jensen? Hun har talt (og tegnet!) meget om dette! Prøv at besøg hendes instagram, eller lyt til det her podcast: https://podcast.24syv.dk/om-barsel-line-jensen-illu

  • Jeg elsker din ærlighed, og at du snakker højt om følelser, som jeg er sikker på mange mødre går rundt med, og føler sig forkerte bare ved at tænke tanker, som ‘Jeg orker ikke mere’, og ‘jeg vil bare godt lige være lidt alene nu’. For man er jo mega taknemmelig over sine unger, men Gud hvor kan det være hårdt at være mor, når batterierne er helt flade og man ikke får ladt dem op med noget, der giver en energi. Efter noget tid valgte jeg alle de ‘obligatoriske’ barselsaktiviteter fra, som babysvømning, rytmik og salmesang, fordi det for mig var stressende og drænende. I stedet valgte jeg at gå til Crossfit moms, og tage til faglige foredrag med Inspired Beyond Babies, som fyldte mig med energi. Energi og overskud som jeg kunne give videre til mit barn. Og barselshverdagen blev lige en anelse mere overkommelig 🙂

  • Tak for et ærligt indlæg. Jeg forestillede mig også at barsel bare var hyggenygge, babysvømning, daglige lange lure og tid til mig selv mens baby sov – alt det som det ser ud til for mange Instagram mødre, der deler hvor fantastisk barsel er og hvor hyggeligt og meget tid de har til sig selv… Og det har min barsel overhovedet ikke været, den har været blindtarmsbetændelse, 5 gange kur på antibiotika; besøg hos læge hver uge (ikke med baby bare med mig efter fødslen) tjek efter tjek efter tjek og en baby, der blev ramt max af alle springene… For mig forsvinder dagene bare, og jeg kan blive helt ked, når de andre i mødregruppen super nemt kan planlægge en dag når barnet er stået op, gå en tur med baner og så videre…. Herhjemme er det for tiden bedst hvis man ikke er længere væk fra sin slyngvugge end højst nødvendigt 🤦🏼‍♀️ Man må godt synes barsel er hårdt, man bestemmer heldigvis helt selv ❤️

  • Hvis en liv er bedst når man er på barsel, så vil jeg sgu foreslå at man lægger sit liv om
    Det er en styrke at du ved hvad der er godt for dig.

    • Ej meget uenig i første del af din kommentar. Selvfølgelig er det godt at vide hvad der er godt for en, men hvorfor må man ikke synes barslen er en fantastisk tid i ens liv? Det synes jeg da er virkelig ærgerligt. Der skal da være plads til at føle det man nu engang gør, skal der ikke? 🙂

    • Hov, der er vel forskel på at synes ‘ens liv er bedst’ og at synes at det er en ‘fantastisk tid’, trods alt 🙂 Altså – man kan jo godt synes barslen er en fantastisk tid og samtidig sætte stor pris på sin hverdag. Det skal jo helst være sådan at hverdagen (som trods alt fylder noget mere på den lange bane i livet) gør en glad og er en god tid. Sådan læser jeg ihvertfald kommentaren 🙂

    • Okay, sådan læste jeg slet ikke kommentaren, men sådan er det jo med det skrevne medie. Nå, men barsel med nr 2 (og 3), er meget anderledes end første gang, fordi dagen ikke bare stræææææækker sig i en uendelighed 😉

    • Interessant tanke – men hvordan forestiller du dig, man kan lægge sit liv om, så det bliver en større fest end at se sine børn hver dag, have tid og ro til dem, se dem vokse og trives? Hvordan kan det nogensinde blive en federe fornemmelse at aflevere dem i institution før fanden får sko på for at arbejde r….. ud af bukserne og hente dem når de er helt udkørte? Og nej – fleks og deltid er ikke en kage, vi alle kan få del i.

  • Hvor er der rart at du tør sige det højt. Jeg har der på nøjagtig samme måde, og troede jeg var den eneste.
    Jeg er på barsel med min første, og helt ærligt, jeg keder mig. Jeg savner at lave noget jeg kan lide , som du siger bare et par timer, om det så er bare at bage en kage eller fordybe mig i noget. Melder mig altid frivilligt til at lave mad, vaske op, vaske tøj osv, bare så der sker noget andet 🙈.
    Jeg har pt et barn på 2,5 måned, som sover rigtig godt om natten (ssshhh), men til gengæld powenapper han gennem hele dagen og det giver altså ikke meget tid til noget sol helst andet.
    Tak fordi du delte med os :).

  • Barsel med nr 1 og nr 2 – der er en verden til forskel! Jeg kedede mig også i min første barsel, men 2. gang savnede jeg lidt at kede mig. Der er kun de timer mellem aflevering og afhentning, og det er altså ganske anderledes. Hvis det kan trøste!

    • Nemlig! Jeg synes barsel med nr. 2 gik så hurtigt! For dagen var nemlig ikke så lang som ved 1eren, fordi man også har en anden end babyen som skal tilgodeses – så jeg kedede mig bestemt ikke.. 😉

  • Åh hvor kan jeg relatere! Jeg tog ikke i Hørsholm Midtpunkt men i Fields🙈 og Gud hvor kan de dage være lange. Glæder mig heller ikke til at gøre det igen snart. Men forskellen er at min første var verdens nemmeste; sov godt og græd stort set aldrig. Alligevel var jeg rastløs. Og denne gang sikker på, at jeg får en der har ondt i maven og som ikke sover😂

  • Pyha, I hear you! Er netop påbegyndt sidste barselsmåned med min nu 9 mdr gamle søn, og jeg glææææder mig så sindssygt til at komme tilbage på arbejde. Den her seperations-/overgangsmads-/tand-/nightterror-fase dræber mig langsomt 😅😬

  • Jeg må tilslutte mig mange af de andre: jeg er tilbage fra barsel nr 2, der er 21 måneder mellem de to, så jeg nåede lige at være tilbage i to uger, før jeg fandt ud af at jeg var gravid igen. Allerede ved den positive test tænkte jeg over hvor meget jeg hadede at være på barsel, og om jeg ville gå ned med en eller anden depression. Det gjorde jeg ikke, og en af grundene er nok at dagene er så meget kortere, man skal ud om morgenen, og om eftermiddagen. Jeg nåede faktisk til et punkt, hvor jeg græd over at skulle tilbage, og min søn skulle i institution.
    Jeg håber, du får en god barsel.

  • Og så er der os, der bare ville ønske, at man overhovedet kunne få et barn, og som ville give den højre arm og ubegrænsede mængder af søvnløse nætter, kedsomhed mm. for at stå i din situation – mor til snart to børn.

    • Hvor er det trist for dig og din/jeres situation. Jeg håber, at I får jeres største ønske opfyldt. Når det sker, så er jeg sikker på, at du også vil opleve trælse dage/faser/søvnløse nætter, som du gerne vil dele med andre. Og det skal der være plads til. Jeg kan ikke hele din sorg eller sige, hvornår I får jeres ønske opfyldt, men jeg kan fortælle dig, at børn (og andre ting) er ikke ligesom tærte med kun 12 stykker. Fordi Acie har fået børn, betyder det ikke, at du ikke gør. Fordi hun deler sine frustrationer betyder det ikke, at hun gør det for at håne dem der ikke har det samme. Jeg ved godt, at kommentaren handler om dig selv. Så kram til dig <3

    • Og det må være en frygtelig situation for dig!! Det vil jeg på ingen måde negligere – men fordi man ikke elsker alle aspekter af mor- og barselslivet, betyder det ikke, at man ikke er dybt dybt taknemmelig for sit barn og elsker det overalt på jorden. Hvis du selv bliver mor en dag, vil du måske føle nogle af de samme ting – og måske føle det forbudt, fordi du har ønsket det barn så meget, men det ER OK at have det sådan og give udtryk for det, ligegyldigt om man bliver gravid i første hug, eller det har taget 10 år. Det er IKKE lig med manglede taknemmelighed over det, man har. Men det er ikke altid en dans på roser med børn, og det skal der være plads til at tale om.

  • Hvad er det mon for en snart autostol, du omtaler her?
    Kh Anne – snart mor til pseudotvillinger

  • Åh hvor er jeg glad for at du har lavet det her indlæg! Jeg er på den første del af min barsel – dvs. den del hvor man stadig venter på barnet – og jeg havde overhovedet ikke lyst til at stoppe med at arbejde! Jeg har helt sikkert fundet noget at lave de sidste par uger – men jeg kommer også hurtigt til at bruge tiden på at lave skrækforestillinger om fødslen og hvad der kommer efter. Nu har jeg forbudt mig selv at læse og google mere – indtil jeg så dit indlæg – og jeg satser helt klart på at det med at holde fast i noget af sig selv er afsindigt vigtigt. Det tænker jeg i hvert fald at jeg vil prøve og det hjælper bare SÅ meget at du og andre tør være ærlige om det og sige det højt. Det gør en kæmpe forskel i forhold til ikke at føle sig forkert inden man overhovedet er blevet mor!

  • Bare et tip ift. voksi og bæreplade: De små har ikke godt af at sove på den hårde plade, så jeg kender flere der har haft lagt en dyne i mellem for at gøre det blødere for den lille. Det anbefales af fysioterapeuter. Alternativt skal man undvære pladen – det gjorde jeg så vidt muligt med vores barn.

    • God pointe. Vi havde også købt en ekstra madras som den til liften og lagt imellem, hvis en dyner bliver for tynd eller varm 😊

  • Jeg havde det helt på samme måde under min barsel. Synes dagene gled sammen og man havde absolut intet spændende at fortælle sidst på dagen. Jeg var virkelig ikke vild med det. Og havde endda kun omkring 6 måneders barsel (bor I Schweiz og hernede er den noget kortere).
    Har du tænkt på måske at hyre en barnepige et par gange om ugen når I er kommet ud af babyboblen? Et par timer to gange om ugen, hvor du kan gør lige hvad du vil, om det så skulle være at se serier eller lave indhold til bloggen eller noget helt andet. Nogle af mine veninder gjorde det og det gav dem et helt andet overskud, når de så rent faktisk skulle være nogen mor. Tror man gør det lidt mindre i Danmark end i andre lande, men det kunne da være en løsning, hvis du føler dig tilpas med det 🙂

    • Tanken havde slet ikke strejfet mig, men ikke fordi jeg ikke synes det er en god ide! Til en start, tror jeg, at jeg vil lave en fast aftale med farmor/mormor, om et par timers aflastning hér og dér (men gerne en fast dag, så jeg har et holdepunkt). Og hvis ikke det fungerer, så vil jeg absolut overveje en barnepige. Det føles lidt ‘forbudt’, men hvorfor egentlig?!

  • Åhh hvor kan jeg dog også bare genkende det du skriver. Jeg venter også lige nu nr 2, og frygter det præcis ligeså meget som dig… Mindes bestemt heller ikke sidste barsel som noget fantastisk. Med en unge der aldrig ville sove, udover når jeg gik rundt med ham i barnevognen, var der absolut ingen alenetid. Sidste gang nåede jeg frem til at ved næste barn skulle barnet starte i institution væsentlig tidligere, og altså ikke være hjemme de 12 måneder jeg reelt har barsel. Men nu hvor den der nr 2 så rent faktisk er på vej, ved jeg ikke om jeg vil kunne få mig selv til at aflevere et 9-10 måneder gammelt barn, bare for selv at tage hjem og drikke kaffe… Krydser fingre for at folk har ret, når de siger at det er noget helt andet anden gang (på den positive måde)…

    • Vi har en Cybex Cloud Q som kan det og monteres på flere stel med adaptere, har været helt genialt, men nu er vi desværre snart vokset ud af den 😶

    • Cybex CloudZ iSize – kæmpe smart (forestiller jeg mig, haha).

  • Årh, jeg hader også barsel! Hadede det endnu mere anden gang, desværre. Jeg forvandler mig til en bitter, sur, doven trunte. Og alligevel er man Ikke fri for den der forfærdelige følelse det er at aflevere sit lille barn i institution. Jeg er helt nede med hjemmepasserideologien, men jeg duer ikke til det, og det har jeg slået mig meget i hovedet over. Så der er rart at høre andre sige det samme <3

  • HEj søde, husk, at din lille dreng nok er HEEEELT anderledes end Elise.. måske du får et ordentlig sovedyr, som tager lange lure og bare ligger og pludrer og griner dagen lang.
    og ang fuldautomatisk kaffemaskin kan jeg kun anbefale dig DeLongi 21117B. Vi købte vores, på tilbud til omkring 2200 kr. 🙂
    knus

    • Det er faktisk netop Delonghi jeg har kigget mest på – skal bare vælge den rigtige model!!

  • Og barsel nummer to er bare helt anderledes, så kan sagtens forstå dine tanker. Det er et ‘juggle’ med to børn og en fast bagkant hvor der skal hentes hver dag, times med den mindstes lur, måltider osv.. hvor med nr 1, havde man følelsen af evig frihed. Ramasjang og Netflix bliver altså lug overlevelsen mellem 16-18, mens mand seperat venter på far kommer og befrier en for børn fulde af arme.. (sorry min ærlighed), nu er du om noget måske endnu mere presset 😂😂❤️❤️

  • TAK for dit indlæg! Du rammer meget præcist hvordan jeg har det og grunden til at jeg faktisk slet ikke glæder mig til at blive 2. gangs mor til efteråret. Det er alligevel utroligt hvordan sådan nogle ar efter en hård første barsel kan have STOR betydning! Jeg håber at alle jeres tiltag letter din udsigt til 2. barsel <3

  • Jeg synes også barsel med nr 1 var virkelig hårdt og kedeligt de sidste mange måneder. Følelsen af nærmest at tælle sekunder indtil min kæreste var hjemme og kunne aflaste lidt. Vi gik også til alt muligt men dagene føltes alligevel oftest meget lange. MEN barsel med nr 2 var helt anderledes. Både fordi han tog gode lange lure i løbet af dagen, men nok især også fordi vi jo hver dag skulle ned og både aflevere og hente storebror i børnehaven. Der var faktisk bare ikke rigtig tid til at kede sig og få den der følelse af at tiden nærmest går i stå. Plus, som en anden også skriver så var der en helt anden ro i rutine anden gang. Men fedt at du “tør” komme med sådan et indlæg i de her hjemmepasser-tider og der er altså håb forude – måske bliver det en helt anden slags barsel denne gang 🙂

  • Gud hvor er jeg glad for de ting du har skrevet. Min søn bliver 7 måneder om 9 dage. Og barslen hænger mig langt ud af halsen… Overgangsmad og skemad er da noget fanden har skabt

    • Hov, resten er blevet slettet.
      Det slutter da vist lidt for dystert – jeg er virkelig bare ikke fan af skemad med og tiden hvor babyer skal lære at kravle men ikke kan. 😉

    • Kender godt blw, og er egentlig ret åben for principperne. Men god og mættende mos, har gjort at vores søn sover godt om natten – og hans størrelse og manglende interesse for mme gør at vi simpelthen ikke har haft mod på at afprøve det. 🙂

  • Tak for at være ærlig. Befriende 🙂

    Og et vigtigt spørgsmål: hvilken kaffemaskine kigger du efter? Jeg kunne også godt tænke mig en fuldautomatisk, men det er en jungle. 😁

    • Jeg har haft kig på flere forskellige – både storebroren til den vi har og til nogle af Delonghis maskiner. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge! 🙂

  • Jeg er på barsel med vores nummer to. Der er 21 måneder imellem dem, og jeg synes også, det var hårdt(!) med den første. Han har sovet(og sover fortsat) helt horribelt, så mit overskud var bare ikke eksisterende. Men – barsel med nummer to er for mig bare noget helt andet. Hun sover indtil videre bedre end storebror,
    bevares, men jeg har også bare en helt andet ro her anden gang. Mere tro på mig selv, mere realistiske forestillinger om hvad barsel er og så en viden om, at alt er faser, og det bliver bedre med alderen. Så er det lidt nemmere at være i de dage, hvor barslen hænger mig lidt ud af halsen.
    Mht mødregruppe, så er jeg mega, mega glad for min her anden gang. Vi er kun flergangsmødre, og det er bare så hyggeligt, afslappet og rart. Til gengæld har jeg valgt svømning og babysang fra og tager så bare selv i svømmehallen med hende, når vi har lyst.
    Jeg håber, du får en bedre barsel med lillebror. 🙂

Svar Andrea Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top