#Lykkeglimt à la sommerferie… – ACIE
#augustlisten - om barsel, frysermad, en god dameserie og en hospitalstaske, der nok bør pakkes...

#Lykkeglimt à la sommerferie…

[Holder skarpt øje med fars arbejde med vandslangen…]

På nogle måder, har det føltes som en lidt amputeret sommerferie i år. Måske fordi dens grænser har været lidt flydende, på en måde den ikke er, hvis man fx er ude og rejse. Og det har vi jo altså ikke været. Men det har stadig været en dejlig dejlig sommer. Ikke mindst for hende det lille sommerbarn, der har fået helt hvidt hår og som snakker mere og mere for hver eneste dag, der går.

Og dermed altså dette lille #lykkeglimt à la sommerferie – små øjeblikke og ting, der tilsammen har udgjort rammen om vores ferie i år.

Og iøvrigt et lille tak til den venlige fransklærer, der lærte mig forskel på à og á – jeg kan ikke finde din kommentar, men jeg har genlært mig det nu, takket være dig<3 Jeg troede ellers at jeg havde styr på den med ‘de ægyptiske grave’, men det er selvfølgelig noget tid siden jeg gik i 9. og havde fransk, mimre mimre…

[Sommerferien er også blevet brugt på praktiske ting – blandt andet er vi blevet færdige med det lille køkkenprojekt..]

[… Og nogen har levet store dele af ferien i ble og glimmer-røjsere]

[Heldigvis har der også været bare lidt tid til min trætte fødder kunne ligge i gravidpuden og slappe den]

[… Udflugter til Experimentarium, BonBon-Land og Soppesøen i Fælledparken har vakt lykke]

[.. Og dovne dage i sommerhus med gode venner kan man leve længe på]

[To-somhed og datenights inden 3 bliver til 4 og et langt efterår sætter ind]

[… Og slappe pauser på sofaen foran serien Younger, som jeg skrev om lidt tidligere på ugen.]

[Genboens smukke stok-roser]

[Og gode snakke med kvinder jeg beundrer om, primært, karriere, ambitioner og hverdagslogistik… De rammer domænet henover efteråret]

[Varme dage i sommerhus med vandplask og sand mellem tæerne]

[Gyldent sommerhus-lys over fjorden…]

[.. og mit trofaste sidekick – blæseren fra Dyson (som jeg har modtaget i gave), der har fulgt mig gennem sommeren og som jeg ikke havde klaret de varmeste dage uden]

[… et storesøster-værelse med en storesøster-seng in the making. Den ankom i 16 forskellige kasser og tog liiiidt tid at samle]

[Haveprojekter afbrudt af regnvejr – vores buskbom er blevet ramt af  samme som deres artsfæller i Frederiksborg Slotshave så nu skal de ryddes]

[Sommeraftener i haven, duften af lavendel og kjoler med flæser]

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#augustlisten - om barsel, frysermad, en god dameserie og en hospitalstaske, der nok bør pakkes...