september 2019 – ACIE

Læsværdigheder à la September: skal vi holde op med at få børn, for at redde miljøet, jade rollers, GVFB og 27 bøger til læselisten…

Eller barselskaffen om man vil;) Han ser jo sød ud, sådan som han ligger dér, men han er altså ikke den mest imponerende sove-maskine. Hans søster var god til at tage nogle regelmæssige lure, men ham her sover og vågner som vinden blæser. Nogle gange 3 timer andre gange 3 minutter. Man ved aldrig om man kan nå på toilettet eller ej 😉 Charmen ved spædbørn…

Anyways. Det må være tid til lidt weekend-links, så hermed nogle læsværdigheder jeg er faldet over lately. Af forskellig slags.

♥ Lidt inspiration til efterårets litteraturliste, hvis man ikke har noget imod, at læse på engelsk: “the 27 best fiction books by women this year“.

♥ Efter fødsel, har jeg cravet 3 ting: pasta, popcorn (af den færdigpoppede slags i pose!?) og den her chokoladekage… Nu i weekenden må det være. Must have chokoladekage nu.

♥ Jakob Steen Olesens rammende og humoristiske gennemgang af ugens afsnit af Gift ved første blik. “Prøv lige og hør her, DR: Det kan ikke gå hurtigt nok med at give dampbørnene Michael og Christina deres eget rejseprogram, hvor de tager til eksotiske steder og prøver nye ting: »Det’ braskartofler, skat! Det’ braskartofler, skat!«”. Find den her.

♥ Den her gribende artikel med 11 forskellige måder man kan blive mor (eller far) på. Eller ej. “11 very different stories on having children.. Or not”

Anettes gode tip til tør og træt efterårshud – jeg ved ikke om det er vejrskifte, manglende søvn eller rod i hormonerne hér post partum (… eller all of the above), men min hud gakker helt ud. Jeg er totalt knastør og kløende og har taget de skrappe midler i brug.

♥ Efterår er serie-tid – måske der er lidt inspiration at hente her. “Her er danskernes 20 favorit-serier i 2019

Danicas fine guide til Fanø – jeg har aner på øen og har nu fået helt enormt lyst til at komme afsted. Iført gummistøvler, tyk strik og friske kinder.

♥ Det her smukke hus og en indretnings-device jeg har lært at ræsonnere med: “Som travl familie har vi brug for rolig og enkel indretning

Skal vi holde op med at få børn, for at redde miljøet?

Jeg er endnu ikke kommet med på trenden af gua sha,  jade rollers osv – men måske jeg burde? “We tried jade rollers to see if they’re a total waste of money

♥ Ja, lidt selvpromovering kan det også blive til – for ved I godt, at jeg har et ret omfattende opskrifts-arkiv. Let og overskueligt organiseret lige her? Med alt fra kager til hverdagsretter.

♥ Og i samme åndedrag – lidt hjælp til madplanen og gode opskrifter i ValdemarsRo nye app. Sådan en god ide!

 

#KarriereKvinder: Katja, fra selvstændig til karrierejob og fra mor til chef..

Så er det blevet tid til endnu et møde med én af dem, der inspirerer mig helt enormt. Hvis man spørger mig, hvor jeg kender Katja fra, kan jeg ikke svare. Vi har 42 mutual friends på Facebook og de er spredt på tværs af alle mine vennegrupper – det er et rent mirakel, at vi aldrig har hverken læst, stået på ski eller arbejdet sammen, for vi har altid og på en eller anden måde, været en del af hinandens perifære netværk. 

Og når først man er stødt på hinanden tilpas mange gange (alt fra en tidlig morgenstund foran et brunt hotel i Josserthal i Sydtyskland til andre ligeså mærkværdige steder), så accepterer man, at Katja ikke er sådan en man kommer uden om;)

Vi blev mødre ca. samtidigt og har siden valgt hver sin diamentralt modsatte approach til at kombinere moderskab med karriereambitioner – og hver gang jeg snakker med hende, bliver jeg så sulten på at komme tilbage til corporate life, at jeg næsten ikke kan være i mig selv;)

Navn: Katja Lund Schjølin

Alder: 34

Børn: 1 – Carl på 1,5 år

Titel: Head of Consulting – Wunderman Nordics

Uddannelse: Cand.merc.psykologi, CBS

Hej Katja! Tak fordi du ville snakke med mig. Vil du ikke fortælle lidt om dig selv og din karriere?

Hvor starter man den historie… Købmandskab har jeg altid haft interesse for. Som barn solgte jeg mit gamle legetøj ude på vejen, eller blomsterbukketter plukket på vej til badminton ved at stemme dørklokker. Jeg har hjemmefra lært, at man altid kan gøre det lidt bedre og at hårdt arbejde lønner sig – jeg finder energi i at se, om jeg ikke kan gøre det bare lidt bedre. Det er i virkeligheden nok min indre drivkraft – at sætte skub i ting og gøre det lidt bedre. Uanset i hvilken sammenhæng jeg er i.

Min mor åbnede en skobutik, da jeg var 16 år og den blev næsten lige så meget min, som den var hendes. Jeg tog bussen til hendes butik efter skole, næsten hver dag, og når vi lukkede gik jeg over på den anden side af gaden… Her lå det lokale pizzaria og her arbejdede jeg så til kl. 22.

Efter gymnasiet forsatte jeg med at arbejde i retail hos diverse high-end brands og multibrand stores, og under min bachelor fik jeg tilbudt at tage et barselsvikariat som salgsansvarlig for to danske skobrands. Jeg skulle varetage salget på Sjælland, starte ekspansion til Tyskland og Norge og opstarte, det der dengang i 2008 var nyt, samarbejde med modebloggere i noget der mindede om en PR-indsats 😊

Herefter tog jeg et fuldtidsjob som Brand & Sales Manager hos en dansk interiørvirksomhed, hvorefter jeg blev ansat i en fuldtidsstilling som Projektleder og Junior konsulent på et reklamebureau. Jeg synes, det var spændende at arbejde strategisk med afsætning af varer, og herunder hvordan psykologien hos forbrugeren spiller en rolle.

Strategi blev nøgleordet for mig og jeg blev ansat som management consultant hos Deloitte Consulting. Det blev mit første fuldtidsjob efter jeg dimitterede fra CBS. Jeg oplevede det, helt ærligt, som lidt af en fuser. Jeg kom fra at jonglere med en god håndfuld kunder på et reklamebureau, samtidig med at jeg læste min cand.merc., og pludselig havde jeg ikke længere studiet at finde tid til og var placeret lavest i hierakiet hos Deloitte, hvilket smittede af på typen af opgaver, jeg sad med.

Jeg skulle vænne mig til at jeg ikke havde kundeansvar, alt imens jeg lærte at finde motivation i at agere på hvad jeg kalder ’Deloitte’s interne markedsplads’.  Som ny konsulent skal du vinde senior folkenes tillid til, at du kan levere kvalitet indenfor de aftalte rammer, for at du får lov at få en rolle på de spændende projekter. Det var altså et sted hvor min indre drivkraft virkelig kunne dyrkes. Igen og igen… En never ending story mod at gøre ting bare lidt bedre. Sådan er konsulentbranchen. Du bliver aldrig færdig med noget – der er altid noget, der kan gøres bedre, eller hvad du troede var afsluttede projekter, der fortsætter i affødte initiativer mv. 😊 Det trives jeg i – en perlerække af udfordringer, der skal løses og i sidste ende udmønte sig i værdi hos kunden.

 

I dag arbejder jeg fortsat med strategi i en rolle som konsulent. Jeg elsker omskifteligheden, købmandskabet, om man vil, og den forretningsmæssige historiefortælling, der skal skabes, når man skal have nogen til at gøre noget andet, end det de gør i dag – for det er i virkeligheden essensen af strategi. Der er nogen, der har fortalt mig, at jeg er god til det – men jeg kan naturligvis blive endnu bedre…. A never ending story…

Du er gået den modsatte vej af mig – fra selvstændig til mor til karrierejob. Jeg bilder mig ind, at det er atypisk og vil gerne dykke lidt mere ned i den rejse. Så for at starte fra en ende af – du havde et godt job i Deloitte, sagde op og startede dit eget – hvorfor lige dét?

Jeg har altid vidst at jeg skulle være selvstændig på et tidspunkt, og jeg har igennem tiden haft forskellige forretningsideer på tegnebrættet. Jeg tænker konceptuelt i alt hvad jeg laver, og det at skabe et univers meget energigivende for mig.

Jeg fik ideen til CORPORATE CREATIVES, min virksomhed, efter at have set et gap i måden man arbejder med organisation og mennesker i etablerede virksomheder, og til de pres der er i omverdenen, som man er nødt til at agere på, hvis man vil være konkurrencedygtig.

Jeg fik en flyvende start og landede projekter hos bl.a. TDC Group, GN Store Nord, Ørsted og Deloitte – min tidligere arbejdsplads.

Det var hårdt arbejde, jeg forventede ikke andet, men hvor var det bare FEDT, når ting lykkedes. Vi sad tre eks-konsulent-kolleger sammen den gang, med hver vores start-up. Vi sparrede, gav hinanden pep-talks og fejrede hinandens successer – og så skiftedes vi til at gå i Netto og købe lidt frokost 😊 Haha – det var hårdt at vinke farvel til ’the corporate lunch’. En god leverdreng kan nu også noget.

 

Pludselig, for et par år siden, boede du i New York. Jeg opdagede det tilfældigt og undrede mig – jeg vidste, at du var i opstartsfasen med Corporate Creatives, så hvad var det du lavede  i New York og hvordan skete det?

Igennem mit samarbejde med Deloitte, opstod der en mulighed for at tage til New York og arbejde på et globalt innovationsprojekt. Omfanget af projektet var kæmpe stort, og den respektive virksomhed vi rådgav havde 12 lande involveret. Det var ’the ameriacn consultant dream’. Jeg fløj rundt til nye steder ugentligt, tilbragte en hulens masse tid i taxaer og på hoteller, og så fik jeg shoppet på en masse outlets i de forskellige amerikanske stater…. For pludselig skulle der købes babytøj 😊

Jeg blev gravid og besluttede, at jeg gerne ville tilbage til Danmark, hvor min kæreste Anders var i gang med at få bygget en cocktailfabrik. Han er også selvstændig med virksomheden Nohrlund.

Foto: JoelleBlok

Alle selvstændige jeg kender, kæmper med balancen mellem at kunne holde barsel og kunne holde liv i forretningen – hvordan greb du det an?

Det var en aktiv beslutning, at jeg ville finansiere min barsel selv og fortsætte som selvstændig. Under min barsel, hvor jeg havde besluttet at lukke 100% ned, opstod der alligevel efterspørgsel, og jeg fik etableret en ordning, hvor jeg havde flere freelance konsulenter til at hjælpe mine kunder.

Det gav mig en meget priviligeret start efter barsel. Alle relationerne var holdt ved lige, og der var ikke brug for at koldstarte noget. Jeg elskede at komme tilbage fra barsel og bruge mit hoved igen – nuvel, der skulle lige bankes lidt rust af, og etableres noget logistik omkring familien – men derudover følte jeg mig meget motiveret for at få ’indhentet noget af det tabte’, om du vil.

… Men nu er du altså tilbage i corporate life?

Efter ca. tre måneder tilbage fra barsel blev jeg tilbudt at opbygge et nyt forretningsområde hos den digitale marketingvirksomhed Wunderman… Hmmm… Det var svært. Jeg havde en rentabel forretning, jeg havde al fleksibilitet i verden til at være mor, og jeg havde så mange ideer, jeg var ved at føre ud i livet.

Jeg havde dog ikke særlig mange kolleger, jeg havde ikke globale kunder som Adidas, H&M, IKEA, Air Canada mv. og jeg havde ikke særligt mange rollemodeller, der kunne udfordre mit mindset på daglig basis. Så efter grundige overvejelser valgte jeg at takke ja til en ny udfordring, hvor jeg er MEGET på kanten af min komfortzone, og hvor jeg har været meget eksplicit omkring mine styrker og svagheder – det har været et rigtig godt afsæt for en god start.

Du er blevet chef i en ung alder – hvordan har du fundet din ledelsesstil og hvordan er man en ’god’ chef?

Jeg har jeg helt sikkert ikke fundet min ledelsesstil endnu… Som med alt andet, er ledelse et spørgsmål om konstant udvikling. Jeg tror at min grundlæggende nysgerrighed i mennesker, samt min uddannelsesmæssige baggrund i psykologi, kommer mig til gode i min nye rolle. Men jeg skal passe på her – jeg er stadig så ny i rollen…

Det jeg kan sige er vigtigt for mig, og som jeg håber, at mine kolleger vil kunne bekræfte er, at jeg er ærlig og ligefrem, autentisk, uhøjtidelig og meget lidt politisk. Man må ikke være i tvivl om hvor jeg står, hvad min holdning er og hvilken retning vi sammen arbejder mod.

Jeg er selv utrolig antiautoritær og jeg har ikke selv behov for at indtage en rolle, hvor det skal stadfestes hvem der bestemmer. Det vigtige og værdiskabende ligger i samarbejdet teamet imellem, så det er min fornemmeste opgave at skabe de rette rammer for at dette sker og samtidig med at alle i teamet kan udforske og udvikle deres potentiale.

Foto: Joelleblok.dk

Din mand er selvstændig og har (også) travlt – hvordan får I familiekabalen til at gå op med sygedage i vuggestuen og afhentning inden lukketid? Og hvad med al den øvrige praktik med madlavning, indkøb og tøjvask?

…I skrivende stund har vuggestuen netop ringet og fortalt at Carl har feber. Det sker sjældent, men når det sker, er der jo ikke noget at gøre. I dag er det mig der lukker ned og henter ham. Det skiftes vi til, baseret på kalenderens indhold. Jeg havde ikke så mange møder i dag.

Det er en stor omvæltning at få et barn, og der er endnu en ’stakeholder’ at håndtere i det daglige. Jeg tror vi begge er do’ers, der på en eller anden måde finder en vej i landskabet over udfordringer, opgaver og stakeholders, der skal holdes glade… Indtil videre har vi kun Carl og kabalen er faktisk til at løse uden de store krumspring. Men når det er sagt, så er Carl altid en af de sidste der bliver hentet, vi betaler vi os indimellem til lidt hjælp, og så har vi stor glæde af fire dejlige bedsteforældre der alle er indenfor rækkevidde.

 

Hvad er din største learning i din karriere so far?

Jeg har altid haft en idé om hvad jeg ville, og haft ambitiøse mål. Nogle ting har jeg nået, andre har jeg ikke. Det vigtige er at prøve, som jeg ser det. Jeg har ærgret mig når det ikke er lykkedes… Men det giver også stor energi til at vise, at man nok skal lykkes næste gang 😊 Man skal, hvad der er så populært at sige, ikke være bange for at fejle. Det tror jeg virkelig på. Jeg har grebet nogle chancer indimellem, hvor jeg inderst inde har rystet lidt på hånden ved tanken, men også altid stolet på at jeg nok skulle finde ud af det. Så har jeg taget nogle ekstra timer i brug – og så har vi jo google 😊

Jeg har altid været ærlig i de situationer, hvor jeg har følt mig kanten af min komfortzone – hvor jeg i øvrigt synes det er super fedt at være – og kommunikeret til de rette, hvad jeg har været usikker på eller uprøvet i, når timingen har været rigtig. Det er vigtigt at kende sine styrker og svagheder, så man kan teame op med folk, der er stærke, på de områder man selv er mindre stærk. Det mener jeg er helt fair og i øvrigt helt afgørende for, at man kan levere det bedste ’slutprodukt’ – der findes ingen, som er gode til alt! Det skal vi huske, når vi indimellem banker os selv i hovedet over noget vi ikke kan finde ud af.

Og lige 3 hurtige at slutte af på:

  • Din go-to arbejdsuniform: En kjole der ikke skal stryges 😊
  • 5 ting du altid har i tasken: Lipgloss, sut, nøgler, tyggegummi, pung (og en masse rod og gamle kvitteringer)
  • Når du bliver gammel vil du: Forhåbentlig have skabt et godt udgangspunkt for høj livskvalitet. Jeg håber jeg har en stor familie omkring mig, som gerne vil bruge en masse tid sammen med Anders og jeg.

#Onsdagsønskelisten – 10 sager til den corporate garderobe..

… og en læbestift, men det tæller somehow ikke rigtigt, hvis man spørger mig 😉

Jeg tænker, at de fleste er kommet godt igang efter sommerferien nu, og også at den corporate garderobe måske trænger til en saltvandsindsprøjtning, så den er klar til den kommende sæson.

Og hermed altså et par sager til de corporate garderober derude – som altid et forsøg på at skabe et office look, der ikke føles som om, man har klædt sig ud som voksen, men stadig er ungt og smart.. Og den slags 😉 Men som vi også har snakket om et par gange, så er det jo meget forskelligt hvad der er appropriate fra virksomhed til virksomhed, så det er altså med passende forbehold, at mine forslag skal læses.

  1. En god klassisk blazer, der holder sæson efter sæson og som bør være grundstenen i enhver corporate garderobe
  2. Fin skjortebluse med sløjfe og flæser
  3. Kortærmet cashmere-strik
  4. Pumps i ruskind med firkantet snude
  5. Klassisk frakke i uldblanding
  6. Slacks uden så mange dikkedarer
  7. Festlig skjortebluse med prikker – nogle steder vil den være lidt for festlig og andre steder vil den være helt perfekt.
  8. Strik med flæser til spotpris
  9. Pæn nude læbestift – kan redde det meste 😉
  10. Kjole med flæser – god til en blazer og et par sorte ankelstøvler
  11. Pumps med walkable hæl, der kan pifte de fleste corporate outfits op. De fås også i en mere klassisk sort.
  12. Hårbøjle – jeg har den i sort, og den redder både ammehår og de fleste af mine outfits.

 

Det er egentlig røv-sygt, at have små børn…

Vild overskrift fra en ny-bagt to-børns mor, I know. Hva’ faen laver du så, Agurk? Men det skal naturligvis læses med et gran salt.

Det slog mig i weekenden, da jeg et sted omkring kl 20:30 sad og ammede for Gud ved hvilken gang den dag og iøvrigt var ved at omkomme af træthed. Jeg så stories imens, i et forsøg på ikke at falde i søvn med poden i favnen – det er sket og ens arme sover så vederstyggeligt, når man vågner et par timer senere med sit barn klistret til kroppen af lige dele sved og mælk.

Og lige dér midt i mit feed, dukkede der et par festlige stories frem, fra en veninde, der har børn, der er noget ældre end mine. Sådan 8-10 stykker-ish. Sådan et par stories der inkluderer hvidvin og damegrin. Det så så mega hyggeligt ud. De næste stories var fra en anden veninde (.. og blogger-kollega). Hun var på ferie. Med to børn. Og nød sin aftensmad med udsigt til en legeplads og på en elektrisk motorcykel i størrelse 3 år. Og så tikkede der en sms ind fra en tredje veninde – hun fødte 2 uger før mig (de kvikke kan nok regne ud hvem) og vi har i øjeblikket gang i en never-ending sms-tråd om all things that matter for nybagte mødre. Fra søvn til mad og ‘ser jeres bleer også sådan her ud?!’.

Og jeg kunne ikke lade være med at grine på samme måde, som jeg grinede, da vi (også i weekenden) var på vej til familiefødselsdag og havde to skrigende børn på bagsædet hele vejen ned af Falkoner Allé. Og man kan bare ikke gøre en skid – andet end at grine. Sådan lidt opgivende. Og kigge på hinanden og vide, at det skal nok gå og vi gør vores bedste. Men hvem kommer med en drink? Og en voksen?

Og så var jeg altså lidt misundelig på hvidvinen og på dame-grinene. Og på de store børn. Selvom jeg ved, at den tid nok skal komme, og at man skal nyde dér hvor man er nu. Også selvom det er med to sure børn på bagsædet.

For selvfølgelig er det ikke røv-sygt. Selvfølgelig er glæden enorm. Kærligheden enorm. Lykken enorm. Når man sidder dér med sin lille frikadelle i armene og snuser babyduften helt ned i lungerne og kan mærke ur-instinkterne klappe eksalteret af beskytter-trang og ‘jeg giver aldrig slip på dig’. Og da jeg lørdag morgen kunne kravle op ved siden af min varme, store sovende pige og holde om hende under dynen mens jeg indsnusede duften af hendes hvide sommerhår og smilede af alle de skøre ting hun siger og gør, fordi 2 år er en helt vidunderlig alder. Også selvom den kommer med lidt trods og temperament (… gad vide, hvor hun har det fra?).

Men hvidvinen. Eller roséen. Eller boblerne. Og de store børn. Det bliver nu heller ikke dårligt.

Jeg sætter min lid til 40-års fødselsdagene, som venter rundt om hjørnet, og forstår pludselig hvor de er en thing. 30års-fødselsdagene drukner langt henad vejen i bryllupper, barnedåbe, huskøb og graviditeter. Ingen orker eller har overskud. Men 40års-festerne, hold da magle. Dér får’en én over nakken, er det mit indtryk. Så dem ser jeg frem til;)

… Mon jeg er den eneste, der har det sådan?

Hårbøjle – Pico // Solbriller – By IC // Skjortekjole – H&M (udsolgt) // Jeans – H&M // Sandaler – Hèrmes // Barnevogn – Cybex (reklame, jeg har fået den i gave i forbindelse med et samarbejde)

5 hurtige til skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen fra en træt mor..

De af jer, der har læst med over længere tid, vil vide, at jeg er kæmpe fan og gerne henviser til Anette Kristine Poulsen, når vi snakker hudpleje, ingredienser, hvad der er fup og hvad der er fakta.

Hvis ikke I kender hende, så gør I det nok alligevel – for hun gæster jævnligt Go’Morgen Danmark og siger kloge ting. Og så er hun forfatterinden bag hudpleje-biblen “Sådan får du superhud” (og “Slip rynkehysteriet!“) og bloggen Beautyspace. Derudover kan man finde hendes ord på siderne af Børsen – og naturligvis hendes instagram-profil, som I finder lige her.

Jo. Hun har travlt. Og derfor er jeg også ekstra glad for, at hun gad svare på 5 hurtige fra mig.

♥ Hej Anette. Tusind tak fordi du ville være med hér. Jeg er en træt mor – hvad er dit bedste skønhedstip, til de af os, der ikke får nok søvn?

Det er at træde et skridt tilbage og overveje to små ting, der rent faktisk gør en forskel for nattesøvnen: At sikre sig lidt lavendel-selskab i soveværelset. Det kan enten være en ansigtscreme med lavendel, det kan være søvndyssende pudepift med lavendel eller en luftspreder med lavendelolie (Thisworks.com har dem). Lavendel har papir på at virke afslappende og søvndyssende.

Den anden ting er sovebriller, der lukker lyset ude – du kan også kombinere de to ting ved at vælge sovebriller foret med lavendel.

Når det er sagt, så er der ingen hudpleje- eller skønhedsprodukter, der kan veje op for søvnmangel. Du ligner en, der er mere frisk ved at være fugtmæt i huden og hente lidt concealer-hjælp, men det er lappeløsninger.

♥ Og tænk sig – jeg har faktisk lavendel i rigt mål i haven. Det må jeg igang med! Dét og så fugt, forstås. Hvad er så den bedste hudpleje-opskrift til at undgå at blive tør og grå nu, hvor efteråret er på vej?
Det er at eksfoliere huden dagligt med en almindelig bomuldsvaskeklud – under bruseren eller ved håndvasken. Derefter i dagtimerne vælge et serum, der indeholder fugtbindende ingredienser som hyaluronsyre eller glycerin sammen med antioxidanter. Et C-vitaminserum med fugtbindende indhold er oplagt. Efterfulgt af en dagcreme med SPF 15.

Om aftenen er det en god idé at sove med et A-vitaminserum eller A-vitamincreme, evt. sammen med ekstra fugt afhængig af din hudtype. A-vitamin virker som et velopdragelsesvitamin på huden – trækker den mod balance, sørger for at nye friske celler kommer op til overfladen og holder kollagen-niveauet (huden vigtigste byggesten) oppe.

Så lidt skal der til for at være godt beskyttet, kampklar og på forkant med sin hud.

♥ Det lyder jo overkommeligt! Faktisk er ét af mine yndlings C-vitamin produkter, ét du netop har anbefalet på din blog. Jeg bliver så glad, når det sker, for så har jeg ikke skudt helt skævt selv. I en anden boldgade – hvilke makeup-produkter sværger du til, hvis du skal hurtigt ud af døren?
En eyeliner på de øverste låg – virker optiske løftende. Derudover sørger jeg for at have gode bryn, som man rent faktisk kan se (dvs. de er farvede). Endelig har jeg min tryllecreme, som giver lidt dække, glød og fugt. Flere laver dem, lige fra Avénes B-Protect til Orgins VitaZing.

♥ Mange gravide oplever at få pigment-pletter i løbet af graviditeten – hvad er dit bedste tip til at komme dem til livs?
Du kommer langt ved at forebygge med antioxidanter, C-vitamin, niacinamid (B3-vitamin) og SPF. Det er samtidig billigt. At få dem væk kræver i meget korte og grove træk tålmodighed, peelende frugtsyrer og A-vitamin – og altid i ly af solens UV-stråler. Hvis pletterne skyldes hormonelle forandringer som p-piller, graviditet, hormonspiral eller andet, så giver det sig selv, at den udløsende faktor har en aktie i forløbet.

♥ Og det sidste: hvor ofte er det din beautyboks kommer? Og kan man få den på abonnement?
Haha, jeg burde nok lave abonnement, for mange sidder klar klokken otte om morgenen, når den frigives. Der kommer en ny én gang om måneden, og som regel er den udsolgt i løbet af et par timer. Men jeg bryder mig ikke selv bindende abonnementer, så indtil videre er det et nej til en abonnementsløsning.

For mig er det vigtigt, at nogle af de bedste ting, jeg prøver og støder på, også skal være noget mine Beautyspace-læsere kan prøve til en lav pris. Jeg kalder konceptet Book’n Beautybox, fordi du kan få min Superhuds-bog med, hvis du har lyst (CE: boksen kan findes og købes i Anettes shop hér, når der kommer en ny). Som regel teaser jeg om indholdet på min Instagram @beautyspace.

Og til sidst – 5 indlæg fra Anettes blog, som jeg synes alle burde læse: