Du læser nu
Familie-liv: udflugt til Den Blå Planet..

Familie-liv: udflugt til Den Blå Planet..

[Se mor! Se!]

Vi tog på udflugt i weekenden. Alle fire. Og det er bestemt lidt af et udstyrsstykke og der var også to trætte børn der simultan-græd på et tidspunkt, da bilen var ved at blive pakket og vi skulle hjem. Men så er det jo godt, at man er to forældre og kan mandsopdække og trøste på den vis. Én blev ammet på forsædet. En anden blev bestukket med en lille pose snolder (.. I ved – de der mini-poser der koster 1kr.. sådan én kan redde de fleste kriser.. sikkert enormt upædagogisk, så don’t copy.) og et par far-krammere. Og så gik det hele jo så fint.

Vi synes det fungerer godt, at tage på udflugter i weekenden, så der sker noget for Elise. Hun har simpelthen så meget krudt i måsen, at hun nærmest klatrer på væggene, hvis ikke der sker et eller andet. Så vi forsøger at finde på – og har en liste med potentielle udflugtsmål (del endelig, iøvrigt, hvis I har gode bud – vi har klassikerne som Zoo, Experimentarium, Tivoli osv på listen). I weekenden blev det altså til Den Blå Planet, og sjældent har jeg hørt den lille dame udbryde ‘waaauuuuuuwwww’ flere gange. Stort hit. Fra start til slut.

Jo. Vi lander langsomt som familie. Og vi kigger tit på hinanden og siger ‘det føles godt nok meget voksent, hva’?!’. Og det gør det. Men på en god måde.

[Der pustes på de varme fiskefrikadeller med remo]

[De her to – det er ingen hemmelighed, at jeg har mærket stik af dårlig samvittighed over for Elise, fordi min tid trods alt og ofte går med lillebror. Jeg kan ikke lige komme, hvis jeg sidder og ammer. Men shit, hvor hendes far kompenserer. Og shit, hvor gør det mig lykkelig, at se det bånd de to har]

[Små krøllede fødder i barnevognen… Tænk at han allerede er 2 uger. Det er vildt så hurtigt det går i starten – han er allerede meget mere vågen og meget mere ‘bevidst’]

[Så! Der trykkes på knapper… I mere end én forstand;)]

[… Nye hurtig-løber sko – jeg ønsker mig nogen magen til i str voksen.. Alt for søde]

 Kommentarer (8)
  • Jeg har fået anbefalet Nordsjællands Fuglepark af en kollega, men vi har ikke selv været der endnu. Min kollegas børn er 1,5 år og 3 år og det var efter sigende et hit hos begge. Ellers er der jo altid en tur i svømmehallen – den bruger vi 1-2 gange om måneden.

    • Uh, Fuglepark! Den lille dame er helt vild med fugle, så det lyder da som et hit.

      Og svømmeren er noteret – det er bare så svært med en helt lille (.. og en mor, der endnu ikke har været til 8 ugers undersøgelse)

  • Vidste ikke der var andre der kaldte dem hurtig-løber sko. Sjovt! Vores 2-årige ved ikke hvad gummisko er, han kalder dem hulløber 😀

  • Kære Christine,

    Jeg har endnu ikke erfaring med udflugter til en tumling, men som lærer på en specialskole har jeg været på udflugt virkelig mange steder i København og omegn og jeg kan bl.a. anbefale:

    – Søfartsmuseet i Helsingør
    – Experimentariet
    – Zoo
    – Zoologisk museum
    – Frilandsmuseet

    Af legepladser og lign. kan jeg anbefale

    – KUBE (indendørs) på Frederiksberg
    – Den bemandede legeplads ved voldene på Christianshavn
    – Konditaget Lüders
    – Skydebanen på Vesterbro
    – Remisen på Østerbro (indendørs)
    – Bonderen på Amager
    – De mange legepladser i Fælledparken

    Kh

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top