oktober 2019 – ACIE

Onsdagsønsker på en torsdag – stay warm derude..

Jeg ville så gerne have serie-indlægget ud igår, for nu havde jeg brugt flere dage på at få det skrevet (altså nu lyder det som om det tog tusind år – det var snarere noget med, at jeg hele tiden blev afbrudt af en Carlsen:)), og så måtte onsdags-ønskerne vige og vente til idag. Det betyder jo faktisk ikke og en klap (for andre end mig og mit overblik;)).

Denne uges liste handler om at holde varmen, kan jeg se. Det var ikke et tema jeg arbejdede ud efter, men efterhånden som listen tog form, kan jeg godt se, at det var sådan det endte. Måske fordi det pludselig blev koldt – frosne bilruder om morgenen og små skyer af damp, når man trækker vejret.

  1. Glossier’s nye Future Dew – jeg er stadig ved at krakelere af tørhed og tænk hvis denne kunne camouflere det lidt.
  2. Rigtigt fine ankelstøvler i ruskind – også gode til kontor-folket!
  3. Jeg er blevet lidt varm på camel-farvet og den her oversize sweatshirt ville være rar på rulleturene.
  4. Varm og bamset fra Zara
  5. Jeg er måske ved at blive gammel, men forestiller mig at få ting må være rarere end uldne trusser og varme baller. Jeg har netop lagt en ordre på undertøj til Elise fra Dilling (fordi det kom op på forældremøde i vuggestuen at deres undertøj til børn udmærker sig ved at være to-delt (det vil pædagogerne gerne have), men højtaljet, så de ikke skiller på midten).
  6. Gode sorte jeans med navnet “Regular Stretch Cropped” – det lyder helt rigtigt i mine ører.
  7. Jeg har hørt så meget godt om Miild, men aldrig prøvet det – den her bronzer kunne være fin til trætte vinterkinder.
  8. Jeg havde aldrig troet at det ville ske, men den brændte karry-gule er måske ikke så slem alligevel;) Kjolen her tænker jeg kunne være fin til sorte tætte strømper og en grå strik(cardi).
  9. Ulden skjorte i fin farve – sådan en der kan dresses op eller ned.
  10. Jeg har tydeligvis en thing for lace-up sneakerboots – de her ser dejligt varme og praktiske ud.

… Og nu kan kulden bare komme an 😉

25 gode serier til efteråret – anbefalet af jer..

Jeg efterspurgte inspiration til lidt serier i sidste uge, og fik simpelthen så mange gode bud. Jeg lovede også at dele de bud jeg fik, så hermed altså dette indlæg.

Der er MANGE og jeg har forsøgt at sortere lidt i dem, så listen ikke bliver for uoverskuelig. Nu hvor jeg er på barsel, har jeg brug for lidt fjollet TV jeg kan se mens jeg ammer og hvor koncentrationen er svingende. Men også gerne noget, som kan binges – for man sidder her jo i nogle timer hver dag:)

Jeg har tilføjet hvis jeg ved, hvilken streaming tjeneste, man kan se den på – altså om det er C-More, HBO, Netflix eller én af de andre:)

Dem jeg selv har set:

Younger: New York, bøger og kærlghed – ligeså letbenet som det lyder.

Working Moms: Sjov og relatable… Og lidt crazy.

The Letdown: Den autralske version af Working Moms (Netflix)

A Handmaid’s Tale: … behøver vist ikke yderligere intro. (HBO)

Modern Family: Virkelig sjov, virkelig letbenet – og rigtigt mange afsnit.

Minkavlerne: En dansk (og ny) herlighed (TV2 Play)

The Crown: Om Dronning Elisabeth – venter i spænding på en ny sæson..

Suits:… Harvey Specter, #nuffsaid.

Solsidan: Svensk og måske et levn fra da jeg boede hinsidan, men jeg synes den er så sjov! (C-More)

♥ Chernobyl: Mega god serie om atom-katastrofen i 1986 (HBO)

♥ Big Little Lies: Reese Witherspoons (don’t be fooled!) drama om livet i Monterey (hér bor mange af de tech-rige fra Silicon Valley og lever det gode liv).

Dem I anbefalede, men som jeg ikke selv har set. Jeg har skrevet et par ord om dem jeg ved noget om (/har hørt noget om), men der er også flere af dem, som jeg slet ikke havde hørt om. I må endelig byde ind i kommentarsporet med en one-liner om handlingen, hvis I sidder og kender dem. Så kan jeg tilføje lidt efter lidt – og så bliver listen måske endnu mere anvendelig (for alle) 🙂

Exit: Ny norsk serie, der har fået en masse omtale (også herhjemme)

Modern Love: På PrimeTV – den er jeg startet på og den er SÅ god. Det er mere en række kortfilm end en decideret serie, men stadig enormt sød og fin. Noget af det bedste jeg har set længe!

Dirty John, Netflix (nogen skrev, at man skulle se dokumentaren før serien)

Mindhunters 

Friends From College

Sex Education, Netflix

The Good Place, Netflix

Unbelievable, Netflix

Interior Design Masters, Netflix (ja, det var en veninde, der sendte det her bud and she knows me well)

♥ Downton Abbey: ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke har fået set den her endnu…

♥ Parenthood, Prime TV

The Affair (.. den startede jeg på men gik kold i. Må prøve igen!)

Euphoria (samme – startede på den, men gik kold.. Den var meget mørk)

Jane The Virgin, Netflix (denne har jeg selv været igang med, men bliver lidt træt i ‘sæbeopera’-delene, haha. Den er dog sød og meget letbenet)

Phew, så kom jeg igennem. Som sagt er det ikke en udtømmende liste, men jeg tror jeg fik de fleste gengangere med, og tænker det er bedre med overskuelighed end bare at liste alt. Og så er jeg vist også klar til at få nogle barsels-timer til at gå;)

Min fødselsberetning: da Carl kom til… del 2

Jeg må hellere få skrevet resten af min fødselsberetning – del 1 kan I finde hér. Den sluttede med at jeg bestilte en latte og en ostebolle et sted midt i en ve i drive-thru’en hos Lagkagehuset. 

Det er en fin sensommermorgen, som vi triller igennem de nordsjællandske kornmarker på vej til hospitalet. Mine veer er stadig ikke noget der ligner regelmæssige, men dukker op nu og da. Jeg sidder på et håndklæde og et engangspusleunderlag, for vandet risler stadig ud af mig.

Da vi kommer til hospitalet sætter Skjorten mig af tæt ved indgangen, så jeg ikke skal gå så langt. Da han stopper bilen, glemmer han (… nok lidt befippet af hele situationen) at sætte automat-gearet i P og bilen gør et hop frem, mens jeg er midt i en ve. Jeg hvisler ‘for satan!’ ud mellem tænderne og han undskylder, mens jeg forsøger at kæmpe mig ud af fordøren.

[Carl, en halv time gammel…]

Inden jeg går ind af den store svingdør tager jeg et billede og sender to sms’er. Én til min familie med ordene “Vi gør klar til at holde fødselsdag idag!” og én til Emily “Hej Kurt. Så er din legekammerat på vej!”. Og så vralter jeg ind og sætter mig i en stol mens jeg venter på at Skjorten får parkeret og styr på taskerne.

Da han kommer ind gennem svingdørene rejser jeg mig op og går hen imod elevatoren. Jeg må stoppe halvvejs og midt i indgangen, da jeg bliver overrasket af en skylle, og når kortvarigt at gå i panik ved tanken om at efterlade et dryppende spor hele vejen op til fødegangen. Det gør jeg heldigvis ikke.

På fødegangen bliver vi taget imod – vi er ventede og jordemoderen jeg har talt med i telefon om natten spørger, om der er kommet mere gang i veerne. “Nja, lidt måske”, får jeg sagt. Og så spørger jeg om der er plads på én af sansestuerne. Jeg tror ikke (?) at jeg er så meget til den slags, og finder egentlig en slags tryghed i de mere kliniske fødestuer, for så ved man ligesom at man e r på hospitalet, og hvor galt kan det så gå, men omvendt er de så populære og Sofie har talt varmt om hendes oplevelse, så hvis nu der var en ledig, kunne det da være meget sjovt. Og så drømmer jeg om at komme i et badekar. Men der er ikke nogen ledige, desværre. Måske når de at blive gjort rene, men til en start får jeg altså en helt almindelige fødestue, og det er så også ok.

Jeg bliver koblet på CTG’en og alt ser fint ud. Mine veer er blevet lidt hyppigere og mere regelmæssige, men jeg ved godt fra Elises fødsel at det stadig bare er små hygge-veer. Ikke noget der batter.

Ved halvnitiden har der været vagtskifte og min jordemoder kommer ind. Det er Lisbeth, som jeg netop havde været til konsultation hos dagen før. “Jeg kunne genkende dit navn på tavlen!”, sagde hun. “Så jeg skyndte mig at sige, at jeg gerne ville have dig”.

Dejligt. Rart. Én man kender. Én jeg havde en rigtigt god snak med, bare 18 timer tidligere.

“Jeg var helt bange for, om det var mig, der havde sendt dig i fødsel”, griner hun. “Men så så jeg at du havde haft vandafgang, og så blev jeg rolig igen”. Vi havde brugt en del af konsultationen dagen før, på at snakke om at jeg godt kunne begynde at pumpe en lille smule inden fødslen – både så vi havde et lager af råmælk, hvis nu han kom ud og var ligeså sulten som sin søster, men også så jeg ligesom havde en headstart på hele det med amningen.

 

Vi aftaler at jeg skal ud og gå lidt, for at se om vi ikke kan få mere gang i veerne. Og at jeg skal prøve at tage et bad. Så det gør jeg. Vi går i kiosken og jeg må stoppe et par gange undervejs og tage en ve. Stadig ikke af den hårde slags, men dog nok til at man lige stopper op. Tilbage på stuen hopper jeg ind under bruseren og spuler maven igennem de næste veer. Det varme vand er enormt rart, og jeg bliver ved med at skrue mere og mere op for varmen indtil vandet næsten er kogende.

Nu begynder de at ligne noget de veer. Vel ude af badet beder jeg Mads om at kalde på Lisbeth. Hun har snakket om, at når man har født en meget stor baby tidligere, så vil de helst gerne have lov til at gøre klar til en epidural på forhånd, så man ligesom er klar, hvis barnet sidder fast og man har kurs mod et akut kejsersnit.

“Hvis vi skal snakke om det der smertelindring, så er det ved at være nu”, siger jeg til hende, da hun kommer ind på stuen. “For om en halv time er jeg ikke længere klar i kasketten”, fortsætter jeg og rækker så hånden i vejret for at markere at jeg er på vej ind i en ve.

Lisbeth tjekker og er enig. Jeg er 6cm i åben og i allerhøjeste grad i aktiv fødsel. Jeg giver grønt lys til at få gjort klar til epiduralen og hun ringer efter anæstesi-teamet, og de kommer allerede efter et par minutter. Først én meget pæn anæstesi-læge. Så en anden. To utroligt pæne anæstesi-læger mens jeg ligger der rødmosset i mine nettrusser og gisper mig gennem veerne.

På det her tidspunkt begynder tingene er sløre lidt, men jeg kan huske, at jeg prøver at løfte hånden for at markere når veerne kommer, men at lægerne ikke rigtigt bemærker noget. Tænker bare, at det ville være herligt ikke lige at blive stukket med en kæmpe nål i rygsøjlen midt i en ve, men de ved vel hvad de laver. “Er hun midt i en ve lige nu?”, spørger den pæneste af de pæne anæstesilæger. “Ja”, siger Lisbeth, der allerede kender mig og mine tegn bedre end godt. “Nå for satan – det kunne jeg slet ikke mærke”, kan jeg høre ham bag mig, men jeg er i min egen lille klokke og det føles næsten som at betragte det hele udefra.

Da de er færdige med nålene, spørger Lisbeth om jeg gerne vil have blokaden eller hvad jeg tænker. “Nu har I jo stukket mig og det hele sidder klar, så man skulle da være et skarn”, får jeg sagt mellem to veer. Og sådan bliver det. Og det er vidunderlig. V i d u n d e r l i g t.

Klokken nærmer sig 12 og jeg er efterhånden både sulten og lidt træt ovenpå den noget sporadiske nattesøvn natten forinden (.. for ikke at nævne de to års manglende søvn jeg allerede har i banken). Jeg får en bolle med smør og ost. Hele min krop er varm og afslappet og jeg er helt høj på lige dele fødsel og epidural. Jeg sms’er Sofie og Emily, og får fneset lidt i min lille epidural-brændert. Det er er herligt. Og så tager jeg 30mins med lukkede øjne og samler lidt kræfter.

Ved 13tiden begynder jeg at kunne mærke tyngden og presset. Jeg vil gerne op og stå og står og svajer over sengen, og kan ikke lade være med at presse lidt med, når veerne ruller. Jeg forventer egentlig ikke at jeg er mere end en 7cms penge åben (fordi 6cm en time tidligere) og tænker, at det bare er epdiuralen, der får veerne til at føles lidt sjovt. I en af veerne siger det ‘plask’ og vandet fosser igen ud af mig, så jeg står og sjapper i en sø på gulvet. Lisbeth kommer ind på stuen: “Jeg er altså ikke sikker på om jeg lige har tisset på gulvet”, får jeg sagt lidt forlegen. Og hun griner og siger, at det har jeg ikke – det er fostervand.

“Jeg skal virkelig meget på toilettet”, siger jeg, og sender en tanke til den der klyx jeg har fået et par timer tidligere. Det vil jeg egentlig gerne lige være sikker på, er et overstået kapitel før fødslen for alvor går igang.

“Det tror jeg altså ikke du skal”, siger Lisbeth. “Nej okay, øh.. Det kan godt være, men det vil jeg altså gerne lige have lov til”, insisterer jeg og sætter kurs mod toilettet.

Derude kan jeg godt mærke at Lisbeth måske nok egentlig havde ret, og da jeg forsigtigt rækker en hånd ned, bliver jeg både overbevist og skrækslagen. Someone’s crowning og hér sidder jeg bag lukket dør.

Jeg prøver at fremstamme et ‘hjælp’, men kan ikke få ordet over mine læber. Istedet klynker jeg. Først lidt stille. Så lidt højere. Og heldigvis højt nok til, at Skjorten og Lisbeth reagerer.

Han står virkelig langt nede og det føles lidt som om, mit bækken er på vej i to dele. “Jeg har brug for en pause!”, får jeg vrisset. Jeg ved ikke lige, hvad jeg forestillede mig (nok ikke noget – man er ikke så rationel), men altså det kan man jo ikke lige få. Istedet får jeg hjælp til at krabbe mig over til sengen.

At komme op på sengen med et barn der står så lavt, føles lidt som om Lisbeth beder mig om at bestige Mount Everest. Are you kidding me? Jeg er krøllet sammen som en bold og får somehow rullet op på sengen og lander på knæene. “Vil du føde her på knæene?”, spørger Lisbeth. Og honestly, I don’t give a rat’s ass – jeg kan føde however det skal være, hvis bare jeg må slippe for at skulle mosle mere rundt.

Da jeg fødte Elise blev jeg enormt skræmt på det her punkt i fødslen. Måske fordi det for alvor er her man mærker det totale kontrol-tab. Hér kroppen bare tager over, og man bare må følge med. Det samme sker nu og jeg får hvisket at “… jeg er altså lidt bange”. Lisbeth stopper hvad hun har gang i kommer helt op til mit ansigt. “Kig mig i øjnene!” beordrer hun. Og jeg makker ret. “Du har så godt styr på det her og på din krop – nu er du ved at føde og om lidt skal du møde din lille dreng. Vi snakker ikke halve eller hele timer – vi snakker presseveer!”.

Pressefasen med Elise tog næsten halvanden time, så beskeden om at vi snakkede et par veer var den helt rigtige motivation. Var vi virkelig så tæt på?

Og det var vi. Fem presseveer senere kl 13:59 landede der 4200g Carl i mine arme – efter spontan vandafgang og 3 timers aktiv fødsel. En helt anden oplevelse end første gang.

Køkkentalkshow #1: Foccacia med rødløg og oliven..

Annonce – udgivet i samarbejde med GRAM

For et par uger siden vendte jeg retur til arbejdet (omend på deltid) med et brag, efter min barsel – vi har nemlig i laaaang tid haft planlagt en skydning med GRAM, som jeg nu endelig kan vise jer resultatet af hér idag.

Mit samarbejde med GRAM kører nu på 3. år og jeg er virkelig glad og stolt over, at de igen gider lege – og at de gider lave nogle lidt sjovere ting end ‘bare’ 2 blogindlæg og 1 instagram-post, tak.

Idéerne til shootet hér opstod allerede sidste efterår, da vi skulle brainstorme på, hvad vi kunne finde på af sjove ting, og til et møde i marts tog planerne rigtigt form – omend jeg også lige måtte fortælle at jeg altså gik rundt og bryggede på en baby<3

Og som det altid går med sådan nogle produktioner, så blev vores optage-dag skudt og skudt – fra juni, til juli, til august og så til slut til oktober. Det var altså slet ikke meningen, at jeg skulle stå dér med en 6 uger gammel baby og agere TV-kok. Men det gik. Med lidt hjælp fra min mand og stor forståelse fra både seje Annemette og resten af produktionsholdet. Omend jeg svedte ret meget, dagen igennem. Og havde brug for at gå i hi de efterfølgende 4 dage med Carlsen på maven.

Nå, men det lykkedes. Og venner – resultatet er blevet SÅ godt. Virkelig. Jeg håber, at I vil synes det samme. Videoen får I her:

Som I kan se bagte vi foccacia – dem har jeg bagt en del af på det seneste, haha. Det bliver bare virkelig godt i min nye ovn fra GRAM (den I kan se på det øverste billede), der bla har dampfunktion, lynopvarmning og kæmpe ovnrum (hele 77L – det siger nok ikke nogen så meget, men det er MEGET. Til sammenligning havde vores gamle ovn 58L og det normale i dag er mere omkring 65-70L). Så nu er vi altså også klar til at kunne lave julemiddag for hele familien, der i år tæller 12 mand. Phew.

Opskriften på foccaciaen kan I finde ovre hos Annemette – vi kommer til at skiftes lidt til at dele opskrifterne på de ting vi laver i de kommende afsnit af vores lille køkkentalkshow, så det hele ikke ligger dobbelt:)

[Mhmmm – det færdige resultat. Luftigt og lækkert – helt karamelliseret skorpe og fugtig krumme.. SÅ GODT!]

[… Action! Jeg fik lov til at være hende, der klapper når optagelsen går igang. Elskede det! Haha]

[.. Havde det helt ok med at alle resterne blev efterladt hos mig.. Nomme nomme]

[Gad vide, hvad naboerne ikke må have tænkt 😉 ]

 

Klar, parat, weekend!

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det her har føltes som verdens længste uge. Suk. Godt det er fredag, godt weekenden venter lige om hjørnet.

Skjorten arbejder meget for tiden. For meget. Det er en periode og en del af pakken. Men som jeg også har snakket om tidligere, så trækker det på hele familien, når den lange har travlt. Vi holder lige hovedet oven vande, men ikke ret meget mere end det. Jeg er sikker på, at I er flere, der nok kan genkende den følelse.

Jeg starter weekenden med besøg af Britt, som er bærevejleder (hedder det vist nok), og jeg glæder mig sådan, til at hun forhåbentligt kan lære mig og Carlsen at komme godt igang med livet i enten bæresele eller vikle. Jeg har ikke haft specielt god succes selv – og det lykkedes aldrig med Elise.

Elise skal på weekend hos sine bedsteforældre på Frederiksberg – det er hun gerne ca. 1 gang om måneden og de hygger sig helt vildt. Prøver alle legepladserne, går i Zoo, går på loppemarked og går til slagteren, som efterhånden kender Elise så godt, at han godt ved at den lille dame sætter pris på en lille smagsprøve.

Så vi andre er altså alene hjemme. Og forældrene har en aftale om en serie, sushi og et glas vin på sofaen. Jeg glæder mig. Det er på sin vis den slags aftaler, der får resten af ugen til at glide, når hverdagen og logistikken bare ruller. “Hvis du er på ham, så er jeg på hende – og så ses vi på fredag”. Agtigt.

Imorgen skal vi til barnedåb og jeg skal være Gudmor. For lille Ingrid. Min Guddatter. Jeg er meget stolt og meget fuld af kærlighed for den lille dame. Hendes forældre er nogle af mine nærmeste, men bor derovre i den del af privatlivet jeg holder offline og i den virkelige verden, så derfor ikke noget jeg snakker så meget om ellers. Men nu er det jo en særlig dag og en særlig anledning<3… Og nu slog det mig, at jeg død og pine, skal huske at få købt et par nye nylonstrømper idag. Hvorfor husker man altid først den slags i sidste øjeblik?

Nå. Det blev en lille fredags-sludder. Må I have den dejligste weekend derude. Jeg lægger noget op imorgen, som jeg har glædet mig MEGET til at vise jer, så kig endelig ind forbi!